Professionshøjskoler: Efteruddannelse kan være med til at løse velfærdsfagenes rekrutteringsproblemer

Efteruddannelse kan tiltrække unge til velfærdsuddannelserne

Det er vigtigt, at lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og de mange andre velfærdsprofessionelle har adgang til livslang læring og kontinuerlig efteruddannelse af flere årsager.

Gode muligheder for efter- og videreuddannelse kan være et svar til de mange unge, som frygter, at de havner i en blindgyde, hvis de vælger en professionsuddannelse.

Daniel S. Bojsen, Mathilde Nyvang Hostrup m.fl. (se afsendere i boks)

Opdatering af viden og færdigheder, øget kvalitet i velfærdsydelserne, tilpasning til skiftende behov i opgaveløsningen, professionel udvikling, erfaringsudveksling og forbedring af faglige standarder, individuel trivsel og større jobtilfredshed. Dette gavner både de professionelle selv og det samfund, som de tjener.

Andre faggrupper som eksempelvis læger, advokater og revisorer har ret og pligt til at deltage i løbende kompetenceudvikling for at kunne opretholde deres faglighed, og man kan undre sig over, at det ikke gælder for så vitale professioner som pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker.

Bare fordi man har uddannet sig én gang, er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal uddanne sig igen. Hvis man som ung tager en professionsuddannelse, vil man kunne forvente at skulle bidrage på arbejdsmarkedet i op mod 50 år. Ingen unge kan se så langt ud i fremtiden, og derfor søger mange unge mod uddannelser, hvor der er gode udviklingsmuligheder.

Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder kan være et svar til de mange unge, der i dag skal vælge uddannelse, og som frygter, at de havner i en blindgyde, hvis de vælger en professionsuddannelse.

Desværre er den offentlige finansiering af formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse mere end halveret over en 10-årig periode. Det betyder, at det kun er omtrent halvanden procent af den offentlige finansiering af videregående uddannelser bruges på livslang læring. Tal fra Tænketanken DEA har belyst dette. 

Vi skal nok gøre vores - for vi har ikke råd til at lade være

Vi mener, at livslang læring og kontinuerlig efteruddannelse skal være gratis og tilgængelig for alle. Det skaber bedre muligheder for faglig vækst, øget innovation og ikke mindst hurtigere imødekommelse af samfundets behov.

Efteruddannelse kan bruges som langt mere aktivt værktøj til at løse velfærdssamfundets udfordringer. Vi har ikke råd til at lade være.

Daniel S. Bojsen, Mathilde Nyvang Hostrup m.fl. (se afsendere i boks)

Lige adgang for alle til livslang læring med tydelige karriereveje kan med andre ord effektivt bidrage til at løse vores velfærdsudfordringer og sikre, at der også er kvalificerede fagfolk til rådighed i årene fremover.

Som uddannelsesudbydere har vi en kæmpe forpligtelse til at bidrage, så flere efteruddannes ind i fagene – ikke ud af dem. Vi har praksisforankring i vores dna, og det vil vi fortsat udvikle gennem nye og efterspurgte formater – blandt andet gennem fokus på: mikrolæring, digitale løsninger, lettere tilgængelighed, fleksibilitet og meget mere uddannelse, der finder sted på de lokale arbejdspladser.

Vi er allerede trukket i arbejdstøjet og står nationalt sammen på tværs af landets professionshøjskoler for at tage vores del af ansvaret. Vi inviterer til, at andre – arbejdsgivere, politikere og faglige organisationer – er klar til at bidrage sammen med os. Efteruddannelse kan bruges som langt mere aktivt værktøj til at løse velfærdssamfundets udfordringer. Vi har ikke råd til at lade være.