Debat

FH: Efteruddannelse af lønmodtagerne er afgørende for et mere socialt og bæredygtigt EU

Hvis vi skal skabe et mere socialt og bæredygtigt EU, skal vi sikre bedre efteruddannelse og gode arbejdsvilkår til lønmodtagerne. For vi er dybt afhængige af dem, skriver Morten Skov Christensen. 
 

På et socialt topmøde i Porto i 2021 blev EU's medlemslande enige om tre 2030-mål. To år senere er vi langt fra i mål&nbsp;–&nbsp;ikke mindst, når det drejer sig om efteruddannelse, skriver Morten Skov Christensen.<br><br>
På et socialt topmøde i Porto i 2021 blev EU's medlemslande enige om tre 2030-mål. To år senere er vi langt fra i mål – ikke mindst, når det drejer sig om efteruddannelse, skriver Morten Skov Christensen.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten Skov Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig starte med at slå fast: Når vi taler om et mere socialt og bæredygtigt EU, så er det helt afgørende, at vi ikke glemmer lønmodtagerne. For hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og digitaliseringen – og det skal vi – så er vi dybt afhængige af dem.

På topmødet i Porto for to år siden blev man enige om tre 2030-hovedmål:

  • Mindst 78 procent af europæerne mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse inden 2030 
  • Mindst 60 procent af alle voksne europæere skal deltage i efteruddannelse hvert år
  • Antallet af europæere i risiko for fattigdom eller social eksklusion skal reduceres med mindst 15 procent inden 2030.

Det er vigtige prioriteringer. Men desværre er vi langt fra i mål. Ikke mindst, når det drejer sig om efteruddannelse, som alene set i lyset af den grønne omstilling haster. Derfor er der brug for at komme i arbejdstøjet.

På den baggrund mødtes repræsentanter fra EU-institutionerne, medlemslandene og arbejdsmarkedets parter igen i Porto. Fra 26. til 27. Maj tog de bestik af den sociale søjle i Europa.

Når vi fremadrettet skal arbejde for et mere socialt og bæredygtigt Europa, har vi i FH tre klare opfordringer til EU og medlemslandene.

Det grønne væksteventyr

Det er tydeligt, at Europa skal konkurrere globalt.

Den grønne omstilling lykkes kun med en arbejdsstyrke, der har de rette kompetencer. Derfor er det helt afgørende, at vi opkvalificerer og efter- og videreuddanner lønmodtagerne, så vi kan gøre vores verden grønnere.

Morten Skov Christiansen
Fungerende formand, FH
Men samtidig er det en bunden opgave, at fremtidens konkurrence ikke bliver en konkurrence mod bunden, hvor dårlige løn- og arbejdsvilkår bliver rammen for udviklingen i Europa.

Det grønne væksteventyr skal være startskuddet til et mere socialt og bæredygtigt Europa. Så lad os komme i gang. EU's grønne industripolitik skal gå hånd i hånd med ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Den grønne omstilling lykkes kun med en arbejdsstyrke, der har de rette kompetencer. Derfor er det helt afgørende, at vi opkvalificerer og efter- og videreuddanner lønmodtagerne, så vi kan gøre vores verden grønnere.

Det er vigtigt, at vi får hele arbejdsstyrken med i omstillingen af vores samfund. Vi skal ikke efterlade nogen på perronen og kun fokusere på dem med de længste uddannelser, men i den grad også på faglærte og ufaglærte, som spiller en nøglerolle i eksempelvis opstillingen af vindmøller.

Husk lønmodtagerne

Godt nok har EU-institutionen klare retningslinjer for at skabe et mere socialt Europa, men EU skal arbejde endnu mere aktivt for at sikre en fair grøn og digital omstilling, et mere socialt retfærdigt indre marked og ordnede løn- og arbejdsvilkår for alle lønmodtagere.

FH mener, at det først og fremmest er et nationalt ansvar at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ikke mindst gennem kollektive aftaler. Men EU har også en vigtig rolle i at fremme den sociale dialog, så alle europæiske lønmodtagere er sikret et godt arbejdsliv.

Læs også

Den grønne omstilling er ikke det eneste, der ændrer morgendagens arbejdspladser. Det gør også digitaliseringen.

Når arbejdsgivere omlægger arbejdsgangen til at være mere digital, skal de huske at inddrage lønmodtagerne. Med andre ord, vi skal huske demokratiet på arbejdspladserne og inddrage de lønmodtagere, der i sidste ende skal bruge teknologien i deres arbejde.

Stop social dumping

Danmark har som en lille åben økonomi haft stor fordel af det indre marked. Det har skabt mere end 500.000 jobs i Danmark. Men et effektivt indre marked skal også være et socialt retfærdigt indre marked.

Der skal være krav om arbejdsklausuler i alle offentlige udbud, så den offentlige sektor tager et medansvar for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Morten Skov Christiansen
Fungerende formand, FH

Desværre er social dumping stadig en realitet. Flere lønmodtagere bliver udnyttet, og ordnede løn- og arbejdsvilkår er sat under pres alt for mange steder. Et af de håndtag, vi skal skrue på i den forbindelse, er EU's udbudsregler. Der skal være krav om arbejdsklausuler i alle offentlige udbud, så den offentlige sektor tager et medansvar for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

EU-samarbejdet er afgørende for at sikre fælles holdbare løsninger på tidens udfordringer som klimakrisen, energikrisen og den sikkerhedspolitiske situation.

Når vi lægger strategien for løsningerne på tidens og fremtidens udfordringer, er det vigtigt at indtænke en social dimension. Det handler i sidste ende om mennesker, der går på arbejde hver eneste dag.

Derfor er sociale møder som det i Porto så vigtigt. Det er her, Europa tegner linjerne for de sociale ambitioner, vi har i EU. Europa kan virkelig rykke på den sociale dagsorden, når alle trækker i den samme retning. Så lad os nu huske lønmodtagerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Skov Christiansen

Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektronik mekaniker (Frederiksberg Teknisk Skole 2003)

0:000:00