Debat

Dansk Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt Udsatte: Det skal være slut med utilstrækkelige lappeløsninger i kontanthjælpssystemet

Skiftende regeringer har i mange år forsøgt at lappe på kontanthjælpssystemet, men der er brug for langtidssikre løsninger. Hvis man omsætter Ydelseskommissionens princip om midlertidighed i kontanthjælpssystemet til lov, kan man komme langt, skriver Signe Færch og Kira West.

Skiftende regeringer har i
mange år forsøgt at lappe på kontanthjælpssystemet, men socialt udsatte har
ikke brug for flere utilstrækkelige lappeløsninger, skriver Signe Færch og Kira West.
Skiftende regeringer har i mange år forsøgt at lappe på kontanthjælpssystemet, men socialt udsatte har ikke brug for flere utilstrækkelige lappeløsninger, skriver Signe Færch og Kira West.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Færch
Kira West
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen barsler med en reform af kontanthjælpen og ydelserne til nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund.

I mange år har de været en kastebold både i systemerne og i den politiske debat, og ydelsernes størrelse har igen og igen været til diskussion. Sideløbende er systemet knopskudt i et hav af lappeløsninger.

Derfor håber vi, at SVM-regeringen med de reformer, de har varslet, vil sikre reelle og langsigtede løsninger for de mennesker, der har allermest brug for et godt socialt sikkerhedsnet.

Afklaringsgaranti for kontanthjælpsmodtagere

Det har aldrig været meningen, at mennesker skal være på kontanthjælp år efter år, men alligevel ender det sådan for mange udsatte.

Retten skal sikre, at mennesker i kontanthjælpssystemet årligt får en grundig afklaring af deres situation og får gode, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser.

Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
Derfor er det helt afgørende, at man følger Ydelseskommissionens princip om midlertidighed i kontanthjælpssystemet, og vi mener - som en lang række organisationer – at dette princip bør omsættes til lov igennem en afklaringsret.

Retten skal sikre, at mennesker i kontanthjælpssystemet årligt får en grundig afklaring af deres situation og får gode, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, som reelt hjælper dem til en bedre livssituation.

Kommunerne skal afklare den enkeltes arbejdsevne og samlede situation og lave en plan for en indsats, der både er rettet mod sociale, sundhedsmæssige og psykiske problemer, så man kommer tættere på arbejdsmarkedet eller måske endda i beskæftigelse. Afhængig af afklaringen kan man få en jobrettet indsats, en rehabiliteringsindsats eller visiteres til revalidering, fleksjob eller førtidspension.

På den måde sikrer vi, at mennesker uden arbejdsevne og med alvorlige sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer ikke sidder fast på kontanthjælp i årevis uden udsigt til at komme i arbejde og uden at få den hjælp, de har brug for.

Vores forventning er, at afklaringsretten – hvis det bliver gjort ordentligt - sikrer midlertidigheden i kontanthjælpssystemet og hjælper flere ud af fattigdom og udsathed.

Allerhelst så vi, at retten trådte i kraft efter et år i stedet for to år, og at den også gjaldt dem under 30 år.

Ydelserne skal dække basale behov

Langt de fleste modtagere af kontanthjælp har et meget begrænset økonomisk råderum og i en del tilfælde et rådighedsbeløb under det minimumsbudget, som Rockwool Fonden har fået udarbejdet.

Kontanthjælp er en meget lav ydelse, som er beregnet til at holde hånden under folk i ganske kort tid.

Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening

Kontanthjælp er en meget lav ydelse, som er beregnet til at holde hånden under folk i ganske kort tid.

Man kan ikke opretholde et tilfredsstillende liv i længere tid på så lav en ydelse, og derfor skal vi insistere på, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, men den skal naturligvis også gøre det muligt for mennesker at betale for basale fornødenheder som husleje, mad, tøj og medicin samt fritidsaktiviteter for deres børn.

Vi løser ikke sociale problemer ved at presse mennesker økonomisk, og det gør ikke mennesker med sociale problemer mere i stand til at arbejde.

Læs også

Jobcenter-lukning skaber usikkerhed

Planerne om at lukke jobcentrene og samtidig løfte cirka 10.000 af de mest socialt udsatte ud af beskæftigelsessystemet skaber usikkerhed blandt mange af dem, som regeringen gerne vil hjælpe bedre.

Hvor skal de hen, og hvordan skal de hjælpes? Hvis det skal være en succes, skal der være et færdigt hjælpesystem, som kan gribe dem, inden jobcentrene slipper.

Det er også uklart, hvad der skal ske med de mennesker, som har svære sociale, sundhedsmæssige og psykiske problemer, og som fortsat skal være i beskæftigelsessystemet. Hvilke indsatser skal de have, og hvem skal varetage opgaven?

Vi mener, at disse mennesker – ligesom de 10.000 mest udsatte – skal have en individuelt tilpasset, helhedsorienteret indsats, som tilrettelægges på tværs af social-, sundheds-, psykiatri- og beskæftigelsesområdet, så borgerne kan få hjælp til at tage hånd om deres komplekse udfordringer.

Skiftende regeringer har i mange år forsøgt at lappe på kontanthjælpssystemet, men socialt udsatte har ikke brug for flere utilstrækkelige lappeløsninger, som blot gør det i forvejen omfattende system endnu mere komplekst.

I stedet er der brug for reelle og langsigtede løsninger, og det håber vi, at regeringen vil levere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Færch

Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Ba.scient.soc (Roskilde Uni. 2009), socialrådgiver (Professionshøjskolen Metropol 2013)

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

0:000:00