Radikale forbereder nye udbudsreformer for at løse fremtidens velfærdsklemme

De centrale økonomiske reformer var en sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse, der kunne sikre virksomheder mere udenlandsk arbejdskraft, afskaffelse af den grønne check og en tilbagerulning af en tidligere lempelse af arveafgiften.

”Det vigtigste, vi tager stilling til med den her plan nu og i dag, er, at den uantastelige største udfordring for dansk økonomi er manglen på mennesker. Det er derfor, at det er det, vi i meget høj grad siger, at det skal stå forrest,” sagde Sofie Carsten Nielsen, som på det tidspunkt var partiets gruppeformand.

Brygger på nye reformplaner i det politiske værksted

Alle tre punkter er med forrige uges reformaftale nu i hvert fald delvist gennemført. Dog mangler der fortsat flertal for at sænke beløbsgrænsen.

Hvilke konkrete reformer Radikale så vil kræve frem mod 2030, har partiet endnu ikke lagt sig fast på.

”Vi vil selvfølgelig komme med vores bud, men vi har endnu ikke besluttet, hvad de skal være. Så nu går vi på det politiske værksted. Og så forestiller jeg mig, at vi kommer med nogle udspil drypvis hen over det næste halve år. For der er brug for mere,” siger Andreas Steenberg.

Udover opgaven med at sikre finansiering til at kunne levere velfærd til det stigende antal ældre og børn, så vil Radikale også have sikret et ”grønt råderum” med penge til den nødvendige grønne omstilling.

Netop det er en af de opgaver, Andreas Steenberg fremhæver på den korte bane, når diskussionen om en grøn skatteomlægning for alvor går i gang ”om nogle uger”.

Grønne skatter og ny budgetlov

Her møder Radikale blandt andet op med et forslag om at skaffe finansiering ved at straksbeskatte kapitalpensioner.

Herudover kommer der også snarlige forhandlinger om en reform af det nære sundhedsvæsen, hvor der også kan blive behov for finansiering.

Vi er bestemt klar til at se på, om man i kommunerne kan se på budgetterne over flere år.

Andreas Steenberg (R)
Politisk ordfører

Et tredje punkt er den revision af budgetloven, der ifølge regeringens lovprogram skal være klar inden udgangen af februar. En lov som har afgørende betydning for både styringen af den offentlige økonomi, men også for det finanspolitiske råderum.

Hos Radikale er man parat til at give ikke mindst kommunerne større fleksibilitet i deres økonomiske planlægning.

”Vi er bestemt klar til at se på, om man i kommunerne kan se på budgetterne over flere år. Men det er også klart, at det kan gøre det svært for Finansministeriet at forudse, hvad det offentlige forbrug er i det givne år,” siger Andreas Steenberg.

Budgetlovens betydning for det finanspolitiske råderum handler dog ikke så meget om kommunernes budgetlægning. Det er derimod lovens grænser for det offentlige underskud, som er den afgørende begrænsning.

Gæld er ingen løsning

Aktuelt tillades der et underskud på 0,5 procent på den offentlige økonomis såkaldte strukturelle saldo. Men reelt er der mulighed for at øge grænse til det dobbelte, hvilket både Det Økonomiske Råd, Nationalbanken og flere andre økonomer anbefaler.

Hos Radikale er man imidlertid ikke indstillet på at gældsætte sig til et større økonomisk råderum.

”Vi vil som parti helst finansiere ting og ikke låne os til det. Så det er vores udgangspunkt for, hvordan det her kan løses. Og så skal man huske at det med at låne en klump penge ikke løser manglen på arbejdskraft,” siger Andreas Steenberg.

Uanset om man øger budgetlovens underskudsgrænse eller ej, så kan man uden videre træffe en politisk beslutning om at erstatte målet om økonomisk balance i 2030 og tillade et underskud på de 0,5 procent, som budgetloven aktuelt tillader.

Det vil ifølge Krakas analyse kunne give ekstra 12 milliarder kroner i økonomisk råderum.

Mål om balance kan blødes op

Det har økonomer som blandt andre tidligere økonomiske vismand Torben Tranæs anbefalet. Ifølge ham er det ikke økonomisk rationelt, fordi det kan betyde besparelser på blandt andet velfærdsudgifter på den korte bane, slev om samfundsøkonomien reelt er overholdbar på længere sigt.

Andreas Steenberg er ikke fuldstændig afvisende for at bløde op på kravet om balance. Forudsat at pengene bruges til at investere i fremtiden og ikke til at dække løbende velfærdsudgifter.

”Hvis vi overhovedet skal begynde at overveje at gøre det, så skal det jo være for at investere i noget, som vi så kan leve af. Det kunne jo så være grønne teknologier. Hvis man bare låner og låner til velfærdssamfundets drift, stopper festen jo på et eller andet tidspunkt,” siger han.

Betyder det, at det ikke vil være et afgørende krav fra jer til en eventuel fremtidig regering, at der skal være balance i den offentlige økonomi i 2030?

”Vi er ikke lige der, hvor vi begynder at stille kravene til en fremtidig regering. Men det bliver ikke os, som bringer det på banen at lave det om. For det er ikke den rigtige vej at låne sig til velfærdssamfundets drift.”