Danske Rederier og Dansk Metal: Nyt udspil giver maritime muligheder til unge uden job eller uddannelse

Dette er blot et par eksempler for at illustrere, at problematikken i den grad optager sindene på Christiansborg. Og med rette. Det er en vigtig dagsorden.

En anden væsentlig dagsorden, som fylder rigtig meget i de danske virksomheder og på Christiansborg er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den udfordring eksisterer i høj grad også indenfor søfarten.

Når vi i Dansk Metal og Danske Rederier ser ud over det eksisterende uddannelseslandskab, så ser vi nogle huller, hvor vi tror lettere adgang til en maritim uddannelse kan gøre en positiv forskel for en del af de unge, som har svært ved at komme i gang med uddannelse eller job.

Eventyr til søs

Vi ser et stort potentiale i den nævnte gruppe på mere end 40.000 unge. Og vi tror, at en maritim uddannelse og efterfølgende beskæftigelse indenfor den maritime klynge, enten til søs eller på land, vil være et rigtig godt match for mange.

Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed – altså må vi flytte søfartsuddannelserne tættere på de unge.

Claus Jensen og Anne H. Steffensen
Hhv. forbundsformand, Dansk Metal, og adm. direktør, Danske Rederier

En praktisk uddannelse, et eventyr til søs med skumsprøjt i håret og gode karrieremuligheder efter endt uddannelse, er et rigtig fint tilbud, hvis vi selv skal sige det.

Derfor lancerer vi nu, fagforening og arbejdsgiverorganisation for mange af de danske ansatte indenfor søfarten, i fællesskab to målrettede initiativer, som skal få nogle af dem, der i dag ikke er under uddannelse eller står udenfor arbejdsmarkedet, til at gå i gang med en maritim uddannelse.

Vi fokuserer på to grupper. Den allerede nævnte gruppe af unge. Og ledige, som har en relevant erhvervserfaring indenfor eksempelvis transport eller fiskeri eller som mekaniker.

For begge forslag gælder, at Danske Rederier stiller praktikpladsgaranti. Og med den store mangel på medarbejdere i branchen er der med stor sandsynlighed job til alle færdiguddannede.

Pop-up uddannelser skal fange de unge der, hvor de er

Hvis man i dag vil uddanne sig til skibsassistent, så foregår dette i Frederikshavn eller på Ærø. For nogle i den omtalte gruppe af unge kan det måske virke helt overskueligt at skulle flytte til den anden ende af landet.

Og hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed – altså må vi flytte søfartsuddannelserne tættere på de unge, så flere vil opleve dem som en realistisk mulighed.

Helt konkret foreslår vi derfor at oprette ”pop-up uddannelser” de steder i landet, hvor det giver mening, hvor unge kan uddanne sig til skibsassistent.

Vi forestiller os, at uddannelserne skal udbydes af de eksisterende maritime uddannelsesinstitutioner, at finansieringen til driften primært skal komme via taxameterpenge og, at uddannelsesinstitutionerne skal leje sig ind i ledige lokaler i de respektive kommuner.

Når de ledige er færdige med deres uddannelse, kan pop-up uddannelsen lukkes ned igen eller flytte videre til en anden by, hvor den er efterspurgt.

Fra offentlig forsørgelse til værdifuld arbejdskraft

Vi kan allerede nu pege på en stribe byer, hvor der er potentiale for denne ordning. Oplagte steder, hvor en sådan uddannelse helt indlysende vil give mening, er byer som Esbjerg, Helsingør, Holbæk, København, Rødby og Aarhus, hvor der enten allerede er gang i forskellige maritime uddannelsesinitiativer og/eller maritime virksomheder, der efterspørger arbejdskraft.

I Esbjerg for eksempel er manglen på arbejdskraft hos offshore-rederierne allerede stor. Det gælder blandt andet for shippingvirksomheden ESVAGT.

Det vil være helt oplagt at oprette en pop-up uddannelsesfilial i Esbjerg og uddanne de skibsassistenter, som ESVAGT og andre virksomheder i Esbjerg efterspørger.

En praktisk og ikke særlig udgiftstung løsning på to helt konkrete problemer. For unge, der har svært ved at komme i gang med job eller uddannelse, mindsker man gabet mellem drømmen om at tage en uddannelse og rent faktisk at tage én.

Det er en billet til en rejse væk fra passiv forsørgelse og til en spændende og produktiv fremtid. Samtidig sikrer vi arbejdskraft til de mange maritime virksomheder, som skriger på ansatte.

Fast-track til ledige med relevant erfaring

Hvis du har arbejdet som fisker, chauffør, mekaniker eller noget helt fjerde, så er der ingen grund til, at du skal sidde lige så længe så på søfartsskolernes skolebænke som andre uden relevant erfaring.

Hurtig omskoling af ledige fiskere, mekanikere, chauffører eller andre med relevant erfaring er en helt oplagt ide til at afhjælpe den store efterspørgsel på arbejdskraft i offshore-rederierne og handelsflåden.

Det er, som vi ser det, ren win-win hele vejen rundt. For den enkelte, for samfundet og for virksomhederne.

Claus Jensen og Anne H. Steffensen
Hhv. forbundsformand, Dansk Metal, og adm. direktør, Danske Rederier

Helt konkret foreslår vi, at skoleperioden for uddannelsen til ubefaren skibsassistent, når man tager den Grundlæggende Maritime Uddannelse, reduceres fra 20 til 10 uger for ledige med relevant erfaring. Og at den indledende skoleperiode i uddannelsen som småskibsfører reduceres til ti uger for samme gruppe.

Udfordringen her er dog, at man i dag ikke kan lave en uddannelse under 20 uger, uden at grundlaget for SU og dermed forsørgelsesgrundlaget forsvinder.

Man kan for eksempel heller ikke beholde sine dagpenge, hvis man påbegynder sådan en uddannelse.

For mange ledige, som har været på arbejdsmarkedet noget tid og måske har etableret sig med bolig og familie, vil en så massiv indkomstnedgang selvsagt være en stopklods i forhold til at vælge en af de nævnte maritime uddannelser.

Derfor foreslår vi, at uddannelserne skal på de regionale positivlister, således at ledige kan beholde deres ydelser, for eksempel dagpenge eller kontanthjælp, mens de tager uddannelsen.

En ren win-win

Det vil gøre tilbuddet om en maritim uddannelse langt mere realistisk at gå til.

Også her foreslår vi, at driften af uddannelsen finansieres gennem modtagne taxametertilskud. Og at udviklingen af uddannelserne – og finansieringen af denne proces – varetages af de maritime uddannelsesinstitutioner, som ønsker at arbejde med det enkelte udbud.

Igen mener vi her at have fremlagt en relativt simpel og billig løsning, som vil løse to problemer på én gang.

En gruppe ledige kan komme i gang med en uddannelse med gode karrieremuligheder og virksomheder, der hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, kan få gode medarbejdere.

Det er, som vi ser det, ren win-win hele vejen rundt. For den enkelte, for samfundet og for virksomhederne.

Vi håber, at det sender et stærkt signal til beslutningstagerne, når arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer på det maritime område her står sammen om at lancere dette udspil med konkrete løsninger på konkrete samfundsudfordringer.

Det er sådan set bare at komme i gang.