Skattereform kan give bagslag hos vælgerne

Når vælgerne selv skal pege på, hvor man bør finde pengene til skattelettelserne, så er det kun øget beskatning af bankerne og den finansielle sektor, der kan mønstre et spinkelt flertal.

Derimod er der kun meget begrænset tilslutning til at finde pengene ved øget beskatning på boliger, pensioner, arv eller offentlige besparelser. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

Regningen overskygger gevinsterne
Og skattereformen risikerer at give bagslag for regeringen, fordi skattestigningerne vil overskygge skattelettelserne, siger en valgforsker.

Det illustrerer, at den skattereform er hajfyldt farvand for regeringen.

Rune Stubager
Valgforsker ved Aarhus Universitet

"Det illustrerer, at den skattereform er hajfyldt farvand for regeringen. Udfordringen er, at sådan en skatteomlægning især rammer nogle udvalgte grupper, der vil klage højlydt, mens gevinsterne bliver spredt ud over hele den arbejdende befolkning, som kun i ringe grad vil mærke skattelettelsen," siger Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet.

Han påpeger, at medierne og vælgerne hæfter sig ved de skatter, der stiger, og ikke dem, der falder.

Hr. Hansens skattelettelse drukner
Det skete eksempelvis med den sidste skattereform fra 2009. Her var der mere fokus på kritikken af multimedieskatten end på de skattelettelser, som multimedieskatten var med til at finansiere. 

"De negative historier sælger bedre i medierne, og dermed fylder det mere, end at hr. Hansen har fået 500 kr. i skattelettelse. Og så er der ting som boligskatter og arveafgifter, som bare er upopulære. Det er en udbredt opfattelse blandt vælgerne, at det er uretfærdigt at beskatte nogle penge, som man har betalt skat af én gang. Folk føler, at de har betalt skat, da de købte huset, og bedstefar har jo betalt skat en gang af de penge, han har sparet sammen," siger Rune Stubager.  

Han er dog overrasket over, at så få peger på øget beskatning af boliger eller øget arveafgift.

"Der burde være flere venstreorienterede vælgere, der gik ind for at hæve arveafgiften og boligskatterne. Det kan skyldes, at disse vælgere kun har sat kryds ved øget skat på bankerne, fordi de bliver betragtet som den helt store skurk og hovedårsag til den økonomiske krise," siger Rune Stubager.

Genoplivning af S-SF's bankskat?
Der er et spinkelt flertal på 50,1 procent af vælgerne, der peger på øget beskatning af bankerne og den finansielle sektor som en oplagt kilde til finansiering af skattereformen.

Tidligere har meningsmålinger også vist, at der er nogenlunde dødt løb mellem tilhængere og modstandere af en finansskat.

S og SF gik til valg på at indføre både en bankskat og aktieomsætningsafgift. Men begge dele blev droppet i regeringsgrundlaget efter pres fra Radikale.

I S-SF's økonomiske plan "Fair Løsning" ville partierne ellers have hentet 2 mia. kr. årligt på en bankskat og 4 mia. kr. årligt på en aktieomsætningsafgift.

Nu bliver udfordringen for regeringen at leve op til målsætningen fra regeringsgrundlaget om at lave en skattereform, der sænker skatten på arbejde markant, skaffer 7.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet
og forbedrer de offentlige finanser med 3 milliarder kr.

Sådan har vi spurgt: