Sygeplejeråd: Vi skal gøre op med den patriarkalske lønstruktur

DEBAT: Lønstrukturen i dag afspejler stadig fortidens patriarkalske samfund. Sådan vil det fortsætte i mange år endnu, hvis politikerne ikke griber ind med en lønreform, skriver Line Gessø Hansen fra Dansk Sygeplejeråd.

Placeholder image
De typiske kvindefag, såsom sygeplejersker og pædagoger, lønnes fortsat lavere end de klassiske mandefag, skriver Line Gessø Hansen.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Line Gessø Hansen
Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark og næstforkvinde i Kvinderådet

I disse tider kommer regeringen med en række velfærdsreformer.

En sammenhængsreform, der skal sikre bedre sundhed, flere midler til psykiatrien og til børns trivsel.

Det er på høje tid, at vi får en lønreform på det offentlige arbejdsmarked.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Til næste år er det 50 år siden, at vi havde den seneste store lønreform på det offentlige område – den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969. Her lavede man en ny lønstruktur, som afspejlede det daværende patriarkalske samfund og de tilsvarende kønsroller.

Normen var, at manden var skaffedyr - og ham, der forsørgede familien. Hvis kvinden var på arbejdsmarkedet, var det ofte i tiden inden hun stiftede familie eller som supplement til mandens indkomst.

Der er en lønforskel på op mod 20 procent mellem mænd og kvinder med mellemlang videregående uddannelse.  

Line Gessø Hansen, Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark

Det var derfor logisk at lave et klassificeringssystem, som placerede fagene i kønnede kategorier. De typiske kvindefag, omsorgsfagene, såsom sygeplejersker og pædagoger – blev indplaceret lavere end de typiske mandefag, såsom fuldmægtige, arrestforvarere, politibetjente, ingeniører, præster og lærere.

Lav et nyt klassificeringssystem
50 år er lang tid, og det er på tide at få et opgør med denne utidssvarende kønsopdeling af fagene.

Meget har ændret sig på arbejdsmarkedet og i familierne. Nu om dage er det ikke kun manden, der er forsørger, men også kvinden. Kvindens løn er ikke et supplement til mandens, men indgår på lige fod med mandens indkomst – eller burde gøre det.

Derfor bør der laves et nyt klassificeringssystem, der kan rette op på ulighederne på arbejdsmarkedet. Fag med samme værdi for samfundet bør klassificeres ens.

Politisk indgriben er nødvendig
Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomsterne, sikrer lønstigninger i overenskomstperioden. Men det løfter alle stort set ens og bevarer dermed det løngab, der er mellem traditionelle mande- og kvindefag.

Det løngab, som blev skabt ved tjenestemandsreformen i 1969, bevares derfor i den danske model og giver en utilsigtet bivirkning, som kun kan fjernes ved et lovindgreb eller en reform.

Det betyder, at der er en lønforskel på op mod 20 procent mellem mænd og kvinder med mellemlang videregående uddannelse.

En lønforskel, der kun langsomt bliver mindre, og hvis der ikke gribes ind politisk, vil forskellen først være udvisket om mere en 100 år. - Nogle forskere hævder, at der går 600 år. Det stemmer ikke overens med billedet af Danmark som et ligestillet samfund.

En målrettet lønreform
Regeringens ligestillingsredegørelse og handleplan, der udkom tidligere dette år, hævder at ville fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Dette kan gøres ved at lave en målrettet lønreform på det offentlige arbejdsmarked.

Gå forrest og vis, at der er politisk vilje og mod til reelt at gøre op med løngabet mellem mænd og kvinder.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser