Uddannelsesaktivering giver ikke job

Af Laurits Rønn
Direktør, Dansk Erhverv

Der er i øjeblikket meget fokus på den danske beskæftigelsesindsats. Regeringen har nedsat Carsten Koch-udvalget, som skal komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen kan blive bedre, og der vil senere blive nedsat en dagpengekommission. 

Jeg er helt enig i, at der er et behov for en række ændringer i indsatsen. Men jeg bliver noget forstemt, når regering, fagforeninger og andre i den grad fremfører, at uddannelse af ledige er løsningen på at få flere i arbejde. Jeg anerkender, at arbejdsmarkedet nu og fremover vil stille øgede krav til medarbejdernes kvalifikationer. Derfor er det vigtigt, at de unge får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 

Vækst skaber job
Beskæftigelsesindsatsen betyder nemlig ikke, at der skabes flere jobs. Jobbene skabes, når virksomhedernes konkurrencevilkår er gunstige, og der er efterspørgsel efter virksomhedernes produkter. Økonomisk vækst er jobskabende, og med den nuværende ledighed på 5,7 procent skal der ikke meget vækst i økonomien til, før der vil være mangel på arbejdskraft inden for nogle områder, mens der på andre områder ikke vil være samme efterspørgsel efter arbejdskraft. Derfor er det afgørende, at vores beskæftigelsessystem kan medvirke til at sikre, at ledige bliver kanaliseret til brancher, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft.

Vi skal jo ikke glemme, at langt de fleste af de over 700.000 jobs, der hvert år besættes, sker uden medvirken fra beskæftigelsessystemet. Det er heldigvis et mindretal af ledige, som har behov for hjælp til at få et job via jobcentret. Men de mennesker, som ikke umiddelbart har de rette kompetencer til at få et job, skal have hjælp.

Jobcentrene skal sørge for, at ledige bliver opmærksomme på de muligheder, der er for at få et job i en anden branche, end den man hidtil har været beskæftiget i. Derfor er samtaler med de ledige meget vigtige. Derved kan muligheder for brancheskift synliggøres, faglige og personlige kompetencer samt et eventuel behov for opkvalificering afklares. På den baggrund muliggøres et rigtigt match mellem ledige og virksomheder senere.

Alle undersøgelser foretaget gennem årene viser, at hvis målet er at få ledige i arbejde, så er uddannelsesaktivering et af de dårligste beskæftigelsespolitiske redskaber at anvende.

Laurits Rønn
Direktør, Dansk Erhverv

Uddannelsesaktivering virker ikke
Når der tales om, at beskæftigelsessystemet skal uddanne ledige, er jeg enig så langt, at mange ledige kan have et behov for en målrettet opkvalificering, der kan muliggøre et brancheskift eller få den lediges kvalifikationer opdateret med fokus på konkrete jobs. Men herfra og så til at beskæftigelsessystemet skal medvirke til en generel opkvalificering af ufaglærte, kan jeg kun advare imod.

Alle undersøgelser foretaget gennem årene viser, at hvis målet er at få ledige i arbejde, så er uddannelsesaktivering et af de dårligste beskæftigelsespolitiske redskaber at anvende. Der er en klar tendens til, at uddannelsesaktivering mindsker de lediges jobsøgning, mens uddannelsesforløbet står på. Denne fastholdelseseffekt bliver derfor også mere udtalt, jo længere uddannelse, der er tale om.

Hvis der overhovedet kan måles positive effekter ved uddannelsesaktivering, skal aktiveringen finde sted under højkonjunkturer, hvor et generelt økonomisk opsving efterfølgende forbedrer de lediges beskæftigelsesmuligheder. Men konklusionen på alle forskningsresultater er, at uddannelsesaktivering ikke virker nævneværdigt.  

Markedet fungerer for de fleste
Som nævnt skal beskæftigelsesindsatsen fokusere på de få, som mangler hjælp til at få et job. Det vil for mange ufaglærte ledige ikke være en hjælp at sætte dem i uddannelse. De ønsker sig et job, og her kan jobcentret hjælpe med redskaber som f.eks. målrettet uddannelsesaktivering og løntilskudsjob i private virksomheder.

Vi ved, at disse redskaber virker, og med en forhåbentlig begyndende opgang i konjunkturerne er der ikke behov for at trække mange ledige ud af arbejdsstyrken pga. uddannelse. Så står vi igen pludselig med store flaskehalsproblemer, som koster velfærd for alle, fordi virksomhederne ikke kan udnytte en gunstig konkurrencesituation.

Beskæftigelsessystemet skal heller ikke være en parallel til det eksisterende uddannelsessystem. Beskæftigelsessystemet skal være en katalysator, der sikrer, at de relativt få, som skal have hjælp, også får det. Markedet fungerer for de fleste, hvor virksomheder og lønmodtagere finder hinanden, uden at der er behov for hjælp.