Vælgerne dumper Venstres krav til finanslov

MÅLING: Både regeringen og vælgerne dumper Venstres hovedkrav til finansloven. Her har Venstre krævet, at besparelser på kontanthjælpen skulle være med til at finansiere fjernelsen af en række afgifter.
Foto: Kristoffer Hecquet/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Det er direkte usympatisk den øvelse, Venstre har fremturet med. De vil give afgiftslettelser til erhvervslivet gennem besparelser på arbejdsløse i hidtil uset grad.

Magnus Heunicke (S)
Politisk ordfører

Venstre har spændt buen for hårdt med sit hovedkrav til finansloven. Her kræver partiet besparelser på kontanthjælpen, og at pengene skal bruges på en erhvervsskattepakke, hvor en række afgifter på eksempelvis fedt og sukker skal fjernes.

Denne skarpe fordelingspolitiske kobling har regeringen afvist, og det samme gør et klart flertal af vælgerne. Lidt over halvdelen af vælgerne afviser Venstres kontante krav, mens kun en tredjedel af vælgerne støtter partiets krav. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Flere meningsmålinger har ellers vist, at der er et flertal i befolkningen for at lave en reform, der skærer i kontanthjælpen til arbejdsmarkedsparate unge under 30 år. En række målinger har også vist, at fedtafgiften og sukkerafgiften er særdeles upopulære.

Men både regeringen og vælgerne står altså af, når Venstre kobler de to ting sammen og vil bruge pengene fra besparelser på kontanthjælpen til en erhvervsskattepakke.

V: Handler om at blive på reformsporet
Hos Venstre anerkender man ikke, at partiets krav til finansloven skulle være ude af trit med et flertal af vælgerne.

"Jeg tror, at du får svar, som du spørger. Jeg sidder med nogle målinger, der viser, at vælgerne bakker op om vores krav om en kontanthjælpsreform," siger politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V).

Men hvorfor har I insisteret på at koble de to ting sammen?

"Vi har bare sagt, at det skal indgå som ét finansieringselement blandt flere andre. Regeringen har selv et ønske om en kontanthjælpsreform. Men desværre ville regeringen ikke lytte til vores forslag. Det her handler om, at vi skal blive på reformsporet, så der fortsat er tillid til dansk økonomi," siger Ellen Trane Nørby.

Hos Socialdemokraterne vil man i stedet hæve skatten på arbejde for at komme af med de udskældte afgifter. Og besparelserne på kontanthjælp skal bruges på eksempelvis uddannelse og ikke skattelettelser.

"Et provenu fra en reform af kontanthjælpen kan eksempelvis gå til uddannelse. En del af reformen går ud på at flytte folk fra passiv forsørgelse til aktiv uddannelse eller job. Men uddannelse koster penge," siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S).

S: Usympatisk forslag
Han kalder Venstres forslag for usympatisk.

"Det er direkte usympatisk den øvelse, Venstre har fremturet med. De vil give afgiftslettelser til erhvervslivet gennem besparelser på arbejdsløse i hidtil uset grad. Det er et forslag, som de aldrig turde være kommet med, da de selv sad i regering. De ville være blevet buhet ud, hvis de havde gjort det," siger Magnus Heunicke.

Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er ikke overrasket over vælgernes holdning, når man ser på, hvordan Venstre har forsøgt at sælge deres forslag. Han peger på, at afgifterne på fedt og sukker ellers er upopulære og i høj grad er afgifter, der væltes over på forbrugeren og dermed vælgerne.

"Det har ikke været den bedste måde at sælge det til vælgerne på, at kalde det for en erhvervsskattepakke. Kravet lyder som en omvendt Robin Hood. Det reagerer især venstrefløjens vælgere meget skarpt på. Det så vi også med skattereformen, hvor man skar i overførselsindkomsterne for at give topskattelettelser," siger Rune Stubager.

Sådan har vi spurgt:
"Det er blevet foreslået at finansiere skattelettelser til erhvervslivet med besparelser på kontanthjælpen. Er du tilhænger eller modstander af det?"
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdE5ieUNzY3BDQU5Wa29uRnV5bGc1NUE&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB7&gid=0&pub=1","options":{"animation":{"duration":0},"backgroundColor":{"fill":"#FFFFFF"},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","maxAlternations":1,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","title":"","height":371,"legend":"right","useFirstColumnAsDomain":true,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00