25. maj 2020 kl. 08.00Ministersvar
Hans Andersen svarer Peter Hummelgaard
Hans Andersen (V) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om ministeren kan bekræfte, at en vognmand, der anvender en alternativ landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, der var godkendt før lovens ikrafttrædelse, og som ansøger om nye vognmandstilladelser efter loven er trådt i kraft, men før den alternative overenskomst er formelt godkendt af Transportministeren, vil få tildelt disse tilladelser i forventning om at den alternative landsdækkende overenskomst efterfølgende godkendes
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 185, Spørgsmål 3
Kan ministeren bekræfte, at en vognmand, der anvender en alternativ landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, der var godkendt før lovens ikrafttrædelse, og som ansøger om nye vognmandstilladelser efter loven er trådt i kraft, men før den alternative overenskomst er formelt godkendt af Transportministeren, vil få tildelt disse tilladelser i forventning om at den alternative landsdækkende overenskomst efterfølgende godkendes?
Svar fra mandag den 25. maj 2020
” Kan ministeren bekræfte, at en vognmand, der anvender en alternativ landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, der var godkendt før lovens ikrafttrædelse, og som ansøger om nye vognmandstilladelser efter loven er trådt i kraft, men før den alternative overenskomst er formelt godkendt af Transportministeren, vil få tildelt disse tilladelser i forventning om at den alternative landsdækkende overenskomst efterfølgende godkendes?” Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
” Idet der henvises til svaret på spørgsmål 2, skal Transport- og Boligministeriet oplyse, at det påhviler den enkelte virksomhed at sikre, at virksomheden til enhver tid lever op til kravene i godskørselsloven om bl.a. løn- og arbejdsvilkår. Det bemærkes hertil, at det følger af forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, at bestemmelsens krav vedrørende løn- og arbejdsvilkår udgør en betingelse for at opnå en tilladelse.
Endelig skal det bemærkes, at forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, ikke medfører krav om, at en virksomhed skal være medlem af en bestemt arbejdsgiverforening eller være omfattet af en bestemt kollektiv overenskomst. Det er således tilstrækkeligt, at det i ansøgningen angives, at virksomheden vil følge et omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra de retningsgivende overenskomster, jf. forslaget til godkørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, og buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.” 25. maj 2020 J.nr.
2020 - 371
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
” Idet der henvises til svaret på spørgsmål 2, skal Transport- og Boligministeriet oplyse, at det påhviler den enkelte virksomhed at sikre, at virksomheden til enhver tid lever op til kravene i godskørselsloven om bl.a. løn- og arbejdsvilkår. Det bemærkes hertil, at det følger af forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, at bestemmelsens krav vedrørende løn- og arbejdsvilkår udgør en betingelse for at opnå en tilladelse.
Endelig skal det bemærkes, at forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, ikke medfører krav om, at en virksomhed skal være medlem af en bestemt arbejdsgiverforening eller være omfattet af en bestemt kollektiv overenskomst. Det er således tilstrækkeligt, at det i ansøgningen angives, at virksomheden vil følge et omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra de retningsgivende overenskomster, jf. forslaget til godkørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, og buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.” 25. maj 2020 J.nr.
2020 - 371
