25. maj 2020 kl. 08.00Ministersvar
Mette Thiesen svarer Peter Hummelgaard
Mette Thiesen (NB) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om den forudgående sikkerhed for alternative overenskomster ved genetablering af positivlisten og sikring af reel ligebehandling
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 185, Spørgsmål 7
Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål om den forudgående sikkerhed for alternative overenskomster ved genetablering af positivlisten og sikring af reel ligebehandling:
A. Vil ministeren garantere en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster ved at sikre, at de landsdækkende overenskomster, som i dag kan danne grundlag for tildeling af godskørselstilladelser får en forudgående sikkerhed for, at de også kan danne baggrund for tildeling af godskørselstilladelser efter 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at den overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
B. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at det inden lovforslagets ikrafttræden bliver offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvilke overenskomster der har fået en forudgående sikkerhed for, at de kan danne baggrund for en godskørselstilladelse?
C. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at der ikke først skal ske en behandling af disse overenskomster efter lovens ikrafttrædelse?
D. Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan skabes en administrativ hjemmel hertil, samt hvordan et sagsbehandlingsforløb vil være, herunder den forventede sagsbehandlingstid inklusive behandlingen i overenskomstnævnet?
E. Vil ministeren alternativt redegøre for, hvad ministeren vurderer, at der skulle være til hinder for en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster således at, landsdækkende overenskomster, som kan danne grundlag for godskørselstilladelser pr. 31. december 2020, også kan danne baggrund for godskørselstilladelser pr. 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at denne overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
F. Vil ministeren oplyse, hvordan proceduren vil være, når alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, bliver fornyet?
G. Er ministeren enig i, at når der sker fornyelse af alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, er parterne pligtig til at orientere Færdselsstyrelsen, samt at styrelsen herefter selvstændigt kan vurdere om overenskomsten lever op til bestemmelsen i § 6 stk. 3.
H. Er ministeren enig i, at når en kollektiv landsdækkende overenskomst er godkendt af Færdselsstyrelsen, så gælder denne godkendelse for hele overenskomstperioden og altså uafhængigt af, at der undervejs i overenskomstperioden sker fornyelse af andre over1/2 Beskæftigelsesudvalget Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren 22. maj 2020 enskomster, herunder også de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark?
A. Vil ministeren garantere en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster ved at sikre, at de landsdækkende overenskomster, som i dag kan danne grundlag for tildeling af godskørselstilladelser får en forudgående sikkerhed for, at de også kan danne baggrund for tildeling af godskørselstilladelser efter 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at den overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
B. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at det inden lovforslagets ikrafttræden bliver offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvilke overenskomster der har fået en forudgående sikkerhed for, at de kan danne baggrund for en godskørselstilladelse?
C. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at der ikke først skal ske en behandling af disse overenskomster efter lovens ikrafttrædelse?
D. Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan skabes en administrativ hjemmel hertil, samt hvordan et sagsbehandlingsforløb vil være, herunder den forventede sagsbehandlingstid inklusive behandlingen i overenskomstnævnet?
E. Vil ministeren alternativt redegøre for, hvad ministeren vurderer, at der skulle være til hinder for en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster således at, landsdækkende overenskomster, som kan danne grundlag for godskørselstilladelser pr. 31. december 2020, også kan danne baggrund for godskørselstilladelser pr. 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at denne overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
F. Vil ministeren oplyse, hvordan proceduren vil være, når alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, bliver fornyet?
G. Er ministeren enig i, at når der sker fornyelse af alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, er parterne pligtig til at orientere Færdselsstyrelsen, samt at styrelsen herefter selvstændigt kan vurdere om overenskomsten lever op til bestemmelsen i § 6 stk. 3.
H. Er ministeren enig i, at når en kollektiv landsdækkende overenskomst er godkendt af Færdselsstyrelsen, så gælder denne godkendelse for hele overenskomstperioden og altså uafhængigt af, at der undervejs i overenskomstperioden sker fornyelse af andre over1/2 Beskæftigelsesudvalget Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren 22. maj 2020 enskomster, herunder også de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark?
Svar fra mandag den 25. maj 2020
”Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål om den forudgående sikkerhed for alternative overenskomster ved genetablering af positivlisten og sikring af reel ligebehandling:
A. Vil ministeren garantere en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster ved at sikre, at de landsdækkende overenskomster, som i dag kan danne grundlag for tildeling af godskørselstilladelser får en forudgående sikkerhed for, at de også kan danne baggrund for tildeling af godskørselstilladelser efter 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at den overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk.
3, nr. 3?
B. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at det inden lovforslagets ikrafttræden bliver offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvilke overenskomster der har fået en forudgående sikkerhed for, at de kan danne baggrund for en godskørselstilladelse?
C. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at der ikke først skal ske en behandling af disse overenskomster efter lovens ikrafttrædelse?
D. Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan skabes en administrativ hjemmel hertil, samt hvordan et sagsbehandlingsforløb vil være, herunder den forventede sagsbehandlingstid inklusive behandlingen i overenskomstnævnet?
E. Vil ministeren alternativt redegøre for, hvad ministeren vurderer, at der skulle være til hinder for en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster således at, landsdækkende overenskomster, som kan danne grundlag for godskørselstilladelser pr. 31. december 2020, også kan danne baggrund for godskørselstilladelser pr. 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at denne overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
F. Vil ministeren oplyse, hvordan proceduren vil være, når alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, bliver fornyet?
G. Er ministeren enig i, at når der sker fornyelse af alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, er 25. maj 2020 J.nr.
2020 - 3714 parterne pligtig til at orientere Færdselsstyrelsen, samt at styrelsen herefter selvstændigt kan vurdere om overenskomsten lever op til bestemmelsen i § 6 stk.
3.
H. Er ministeren enig i, at når en kollektiv landsdækkende overenskomst er godkendt af Færdselsstyrelsen, så gælder denne godkendelse for hele overenskomstperioden og altså uafhængigt af, at der undervejs i overenskomstperioden sker fornyelse af andre overenskomster, herunder også de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark?
” Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Ad. spørgsmål 7 A: Transport- og Boligministeriet oplyser, at det først er ved lovens ikrafttræden, at transportministeren – i praksis Færdselsstyrelsen – vil kunne foretage den endelige konkrete vurdering af, hvorvidt en landsdækkende kollektiv overenskomst, som ikke er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, lever op til kravene i forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3. Det skyldes, at den fornødne hjemmel for myndighederne først skal være til stede. Frem mod lovens ikrafttræden vil Færdselsstyrelsen imidlertid tilrettelægge deres forberedelser således, at sagsbehandlingstiden ved godkendelse af disse landsdækkende kollektive overenskomster, jf. forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3, minimeres mest muligt. Det bemærkes desuden, at det i medfør af lovforslagets overgangsordning vil være sådan, at for indehavere af gældende kørselstilladelser meddelt før de nye reglers ikrafttræden, finder lovforslagets regler om omkostningsniveau først anvendelse den 1. juli 2021. På dette tidspunkt forventes Færdselsstyrelsen at have taget stilling til et bredt udsnit af kollektive overenskomster.
Ad. spørgsmål 7 B: Transport- og Boligministeriet oplyser, at der ikke vil ske en forhåndsgodkendelse af landsdækkende kollektive overenskomster, inden loven træder i kraft den 1. januar 2021. Først efter reglernes ikrafttræden, vil Færdselsstyrelsen kunne lade de nye regler indgå i den konkrete sagsbehandling. Følgelig vil Færdselsstyrelsen først efter reglernes ikrafttræden løbende offentligøre og ajourføre en opgørelse over de landsdækkende kollektive overenskomster, hvis omkostningsniveau ikke afviger entydigt og væsentligt fra de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på gods- og buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Ad. Spørgsmål 7 C: Der henvises til svaret på spørgsmål 7 B.
2 Ad. Spørgsmål 7 D: Der henvises indledningsvist til svaret på spørgsmål 7 B. For så vidt angår det fremtidige sagsbehandlingsforløb fremgår det af afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt omkostningsniveauet i en landsdækkende kollektiv overenskomst ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de retningsgivende overenskomster. Det fremgår endvidere af samme afsnit, at når en landsdækkende kollektiv overenskomst har været lagt til grund for tildeling af en gods- eller buskørselstilladelse, eller det er konstateret, at overenskomsten generelt lever op til det omkostningsniveau, loven stiller krav om, vil Færdselsstyrelsen på deres hjemmeside løbende offentliggøre og ajourføre en opgørelse over disse overenskomster. Efter lovforslagets vedtagelse vil Færdselsstyrelsen udarbejde et administrationsgrundlag med nærmere angivelse af den administrative proces for vurdering af landsdækkende kollektive overenskomster.
Endelig oplyser Transport- og Boligministeriet, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give et præcist estimat for den forventede samlede sagsbehandlingstid. Frem mod lovens ikrafttræden vil Færdselsstyrelsen imidlertid tilrettelægge deres forberedelser således, at sagsbehandlingstiden ved godkendelse af såkaldte alternative kollektive overenskomster, jf. forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3, minimeres mest muligt. Færdselsstyrelsen vil desuden udføre ca. 250 målrettede tilsyn og ca. 500 stikprøvekontroller årligt, og Færdselsstyrelsen forventes dermed forholdsvis hurtigt at have iværksat tilsyn med et bredt udsnit af tilladelser, hvor forskellige kollektive overenskomster er lagt til grund. Dermed vil Færdselsstyrelsen også i den forbindelse forholdsvis hurtigt foretage en konkret vurdering af de forskellige kollektive overenskomster.
Ad. spørgsmål 7 E: Der henvises til svaret på spørgsmål 7A.
Ad. spørgsmål 7 F: Transport- og Boligministeriet henleder opmærksomheden på lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2., hvor det fremgår, at de relevante overenskomstparter, som ikke udgør de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, forudsættes at rette henvendelse til Færdselsstyrelsen i de tilfælde, hvor der mellem parterne er indgået en ny landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, og hvor parterne tidligere har indgået en kollektiv overenskomst, der har dannet grundlag for udstedelse af en tilladelse, og hvor bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår i den nye kollektiv overenskomst har ændret sig. Hensigten er at give Færdselsstyrelsen mulighed for at vurdere, om den pågældende overenskomst lever op til lovens krav hurtigst muligt efter, at overenskomsten er indgået.
3 Ad. spørgsmål 7 G: Transport- og Boligministeriet bekræfter, at parterne i sådanne sager forudsættes at rette henvendelse til Færdselsstyrelsen, jf. svaret på spørgsmål 7 F ovenfor, og at Færdselsstyrelsen herefter kan foretage en selvstændig vurdering af, om overenskomsten lever op til forslaget til § 6, stk. 3.
Ad. spørgsmål 7 H: Transport- og Boligministeriet oplyser, at det er det samlede omkostningsniveau i de aktuelle kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, som andre overenskomster skal holdes op imod ved vurderingen af, om disse overenskomsters samlede omkostningsniveau ikke afviger entydigt og væsentligt fra de retningsgivende overenskomster. Ved tvivl herom, f.eks. i forbindelse med indgåelse af en ny kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, kan de relevante parter til enhver tid fremsætte en fælles anmodning til Færdselsstyrelsen om at vurdere, hvorvidt en kollektiv overenskomst fortsat lever op til lovens krav, ligesom Færdselsstyrelsen i sådanne tilfælde forudsættes at yde en proaktiv indsats for afdækning af, hvad en evt. ny kollektiv overensomst for chauffører indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har af betydning for de på området øvrigt kendte kollektive overenskomster for chauffører.
Færdselsstyrelsen vil udarbejde et administrationsgrundlag med nærmere angivelse af den administrative proces for vurdering af landsdækkende kollektive overenskomster”
A. Vil ministeren garantere en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster ved at sikre, at de landsdækkende overenskomster, som i dag kan danne grundlag for tildeling af godskørselstilladelser får en forudgående sikkerhed for, at de også kan danne baggrund for tildeling af godskørselstilladelser efter 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at den overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk.
3, nr. 3?
B. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at det inden lovforslagets ikrafttræden bliver offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvilke overenskomster der har fået en forudgående sikkerhed for, at de kan danne baggrund for en godskørselstilladelse?
C. Vil ministeren i forlængelse heraf garantere, at der ikke først skal ske en behandling af disse overenskomster efter lovens ikrafttrædelse?
D. Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan skabes en administrativ hjemmel hertil, samt hvordan et sagsbehandlingsforløb vil være, herunder den forventede sagsbehandlingstid inklusive behandlingen i overenskomstnævnet?
E. Vil ministeren alternativt redegøre for, hvad ministeren vurderer, at der skulle være til hinder for en reel ligebehandling af landsdækkende overenskomster således at, landsdækkende overenskomster, som kan danne grundlag for godskørselstilladelser pr. 31. december 2020, også kan danne baggrund for godskørselstilladelser pr. 1. januar 2021, når denne overenskomsts parter indgiver ansøgningen i rimelig tid og at denne overenskomst opfylder betingelsen i den foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3?
F. Vil ministeren oplyse, hvordan proceduren vil være, når alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, bliver fornyet?
G. Er ministeren enig i, at når der sker fornyelse af alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, er 25. maj 2020 J.nr.
2020 - 3714 parterne pligtig til at orientere Færdselsstyrelsen, samt at styrelsen herefter selvstændigt kan vurdere om overenskomsten lever op til bestemmelsen i § 6 stk.
3.
H. Er ministeren enig i, at når en kollektiv landsdækkende overenskomst er godkendt af Færdselsstyrelsen, så gælder denne godkendelse for hele overenskomstperioden og altså uafhængigt af, at der undervejs i overenskomstperioden sker fornyelse af andre overenskomster, herunder også de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark?
” Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Ad. spørgsmål 7 A: Transport- og Boligministeriet oplyser, at det først er ved lovens ikrafttræden, at transportministeren – i praksis Færdselsstyrelsen – vil kunne foretage den endelige konkrete vurdering af, hvorvidt en landsdækkende kollektiv overenskomst, som ikke er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, lever op til kravene i forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3. Det skyldes, at den fornødne hjemmel for myndighederne først skal være til stede. Frem mod lovens ikrafttræden vil Færdselsstyrelsen imidlertid tilrettelægge deres forberedelser således, at sagsbehandlingstiden ved godkendelse af disse landsdækkende kollektive overenskomster, jf. forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3, minimeres mest muligt. Det bemærkes desuden, at det i medfør af lovforslagets overgangsordning vil være sådan, at for indehavere af gældende kørselstilladelser meddelt før de nye reglers ikrafttræden, finder lovforslagets regler om omkostningsniveau først anvendelse den 1. juli 2021. På dette tidspunkt forventes Færdselsstyrelsen at have taget stilling til et bredt udsnit af kollektive overenskomster.
Ad. spørgsmål 7 B: Transport- og Boligministeriet oplyser, at der ikke vil ske en forhåndsgodkendelse af landsdækkende kollektive overenskomster, inden loven træder i kraft den 1. januar 2021. Først efter reglernes ikrafttræden, vil Færdselsstyrelsen kunne lade de nye regler indgå i den konkrete sagsbehandling. Følgelig vil Færdselsstyrelsen først efter reglernes ikrafttræden løbende offentligøre og ajourføre en opgørelse over de landsdækkende kollektive overenskomster, hvis omkostningsniveau ikke afviger entydigt og væsentligt fra de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på gods- og buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Ad. Spørgsmål 7 C: Der henvises til svaret på spørgsmål 7 B.
2 Ad. Spørgsmål 7 D: Der henvises indledningsvist til svaret på spørgsmål 7 B. For så vidt angår det fremtidige sagsbehandlingsforløb fremgår det af afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt omkostningsniveauet i en landsdækkende kollektiv overenskomst ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de retningsgivende overenskomster. Det fremgår endvidere af samme afsnit, at når en landsdækkende kollektiv overenskomst har været lagt til grund for tildeling af en gods- eller buskørselstilladelse, eller det er konstateret, at overenskomsten generelt lever op til det omkostningsniveau, loven stiller krav om, vil Færdselsstyrelsen på deres hjemmeside løbende offentliggøre og ajourføre en opgørelse over disse overenskomster. Efter lovforslagets vedtagelse vil Færdselsstyrelsen udarbejde et administrationsgrundlag med nærmere angivelse af den administrative proces for vurdering af landsdækkende kollektive overenskomster.
Endelig oplyser Transport- og Boligministeriet, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give et præcist estimat for den forventede samlede sagsbehandlingstid. Frem mod lovens ikrafttræden vil Færdselsstyrelsen imidlertid tilrettelægge deres forberedelser således, at sagsbehandlingstiden ved godkendelse af såkaldte alternative kollektive overenskomster, jf. forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3, minimeres mest muligt. Færdselsstyrelsen vil desuden udføre ca. 250 målrettede tilsyn og ca. 500 stikprøvekontroller årligt, og Færdselsstyrelsen forventes dermed forholdsvis hurtigt at have iværksat tilsyn med et bredt udsnit af tilladelser, hvor forskellige kollektive overenskomster er lagt til grund. Dermed vil Færdselsstyrelsen også i den forbindelse forholdsvis hurtigt foretage en konkret vurdering af de forskellige kollektive overenskomster.
Ad. spørgsmål 7 E: Der henvises til svaret på spørgsmål 7A.
Ad. spørgsmål 7 F: Transport- og Boligministeriet henleder opmærksomheden på lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2., hvor det fremgår, at de relevante overenskomstparter, som ikke udgør de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, forudsættes at rette henvendelse til Færdselsstyrelsen i de tilfælde, hvor der mellem parterne er indgået en ny landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, og hvor parterne tidligere har indgået en kollektiv overenskomst, der har dannet grundlag for udstedelse af en tilladelse, og hvor bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår i den nye kollektiv overenskomst har ændret sig. Hensigten er at give Færdselsstyrelsen mulighed for at vurdere, om den pågældende overenskomst lever op til lovens krav hurtigst muligt efter, at overenskomsten er indgået.
3 Ad. spørgsmål 7 G: Transport- og Boligministeriet bekræfter, at parterne i sådanne sager forudsættes at rette henvendelse til Færdselsstyrelsen, jf. svaret på spørgsmål 7 F ovenfor, og at Færdselsstyrelsen herefter kan foretage en selvstændig vurdering af, om overenskomsten lever op til forslaget til § 6, stk. 3.
Ad. spørgsmål 7 H: Transport- og Boligministeriet oplyser, at det er det samlede omkostningsniveau i de aktuelle kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, som andre overenskomster skal holdes op imod ved vurderingen af, om disse overenskomsters samlede omkostningsniveau ikke afviger entydigt og væsentligt fra de retningsgivende overenskomster. Ved tvivl herom, f.eks. i forbindelse med indgåelse af en ny kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, kan de relevante parter til enhver tid fremsætte en fælles anmodning til Færdselsstyrelsen om at vurdere, hvorvidt en kollektiv overenskomst fortsat lever op til lovens krav, ligesom Færdselsstyrelsen i sådanne tilfælde forudsættes at yde en proaktiv indsats for afdækning af, hvad en evt. ny kollektiv overensomst for chauffører indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har af betydning for de på området øvrigt kendte kollektive overenskomster for chauffører.
Færdselsstyrelsen vil udarbejde et administrationsgrundlag med nærmere angivelse af den administrative proces for vurdering af landsdækkende kollektive overenskomster”
