7. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Mona Juul svarer Morten Bødskov
Mona Juul (K) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af forslaget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 13, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af forslaget?
Svar fra mandag den 7. december 2020
Med beslutningsforslaget vil beskatningen af indtægter fra løbende ydelser fra fx et virksomhedssalg kunne udskydes, hvilket vil medføre et rentetab for det offentlige.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger vedr. omfanget af løbende ydelser, der vil blive omfattet af beslutningsforslaget, som vil kunne danne grundlag for en præcis kvantificering af de provenumæssige konsekvenser.
Det vurderes dog, at mindreprovenuet er beskedent. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det efter gældende regler er muligt at få uforrentet henstand med beskatningen for så vidt angår den del af beskatningen, der vedrører goodwill. Hertil kommer, at avancer fra salg af datterselskabsaktier er skattefrie. Hvis aktiverne ejes via et datterselskab, kan moderselskabet således undgå beskatning, hvis moderselskabet i stedet for at sælge aktiverne sælger virksomheden indirekte ved at sælge aktierne i datterselskabet.
Det bemærkes afslutningsvis, at reglerne allerede i dag sikrer, at sælger kun beskattes af de midler, der modtages. Efter gældende regler har sælger som nævnt også allerede mulighed for uforrentet henstand i forhold til den del af beskatningen, der vedrører goodwill. Dvs. netop den del af afståelsessummen, som kan være svær at værdiansætte, og som ofte vil være baggrunden for, at en del af afståelsessummen vederlægges i form af milepælsbetalinger.
Det indebærer også, at den del af beskatningen, der efter beslutningsforslaget vil kunne udskydes, reelt vedrører overdragelse af aktiver, der er relativt lettere at værdiansætte såsom fx fast ejendom og driftsmidler.
En vedtagelse af beslutningsforslaget vil desuden medføre et brud med det almindelige skatteretlige princip om, at modtageren af en indtægt beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til indtægten (retserhvervelsesprincippet). Det kan generelt medføre et pres på en overgang til beskatning efter et kasseprincip.
Under alle omstændigheder bør det valgte princip gælde for begge parter, da der ellers opstår asymmetri. Hvis ikke der sker en opgørelse af afståelsessummen på tidspunktet for indgåelse af aftalen, er det spørgsmålet, hvordan købers afskrivningsgrundlag skal opgøres.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger vedr. omfanget af løbende ydelser, der vil blive omfattet af beslutningsforslaget, som vil kunne danne grundlag for en præcis kvantificering af de provenumæssige konsekvenser.
Det vurderes dog, at mindreprovenuet er beskedent. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det efter gældende regler er muligt at få uforrentet henstand med beskatningen for så vidt angår den del af beskatningen, der vedrører goodwill. Hertil kommer, at avancer fra salg af datterselskabsaktier er skattefrie. Hvis aktiverne ejes via et datterselskab, kan moderselskabet således undgå beskatning, hvis moderselskabet i stedet for at sælge aktiverne sælger virksomheden indirekte ved at sælge aktierne i datterselskabet.
Det bemærkes afslutningsvis, at reglerne allerede i dag sikrer, at sælger kun beskattes af de midler, der modtages. Efter gældende regler har sælger som nævnt også allerede mulighed for uforrentet henstand i forhold til den del af beskatningen, der vedrører goodwill. Dvs. netop den del af afståelsessummen, som kan være svær at værdiansætte, og som ofte vil være baggrunden for, at en del af afståelsessummen vederlægges i form af milepælsbetalinger.
Det indebærer også, at den del af beskatningen, der efter beslutningsforslaget vil kunne udskydes, reelt vedrører overdragelse af aktiver, der er relativt lettere at værdiansætte såsom fx fast ejendom og driftsmidler.
En vedtagelse af beslutningsforslaget vil desuden medføre et brud med det almindelige skatteretlige princip om, at modtageren af en indtægt beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til indtægten (retserhvervelsesprincippet). Det kan generelt medføre et pres på en overgang til beskatning efter et kasseprincip.
Under alle omstændigheder bør det valgte princip gælde for begge parter, da der ellers opstår asymmetri. Hvis ikke der sker en opgørelse af afståelsessummen på tidspunktet for indgåelse af aftalen, er det spørgsmålet, hvordan købers afskrivningsgrundlag skal opgøres.
