Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til Dansk Erhvervs høringssvar til Skatteudvalgets beretning om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for at forbedre skattevilkårene for iværksættere

Dansk Erhverv fremhæver, for så vidt angår den del af deres henvendelse, som vedrører afskaffelse af fantomskatten, at iværksættere ofte vil være i den situation, at de har udviklet en virksomhed, men at de har brug for kapital, hvis virksomheden skal vokse yderligere, og derfor vil ejerne sælge virksomheden for at skaffe den fornødne kapital.

Dansk Erhverv henviser til, at det, at betalingen ikke sker på aftaletidspunktet, ikke udskyder tidspunktet for beskatning. Heller ikke selvom der foreligger usikkerhed om størrelsen af de enkelte afdrag.

En del af betingelserne for salget vil ofte være, at iværksætteren/virksomhedsejeren fortsætter med at udvikle virksomheden og derfor bliver i virksomheden efter salget. Det vil derfor i disse situationer være aftalt, at hele virksomheden sælges, men at betalingen først forfalder, når visse milepæle nås. Dansk Erhverv oplyser, at dette sker særligt ofte inden for life-science branchen, hvor udviklingen af lægemidler m.m. kræver et stort kapitalapparat for at få det igennem de senere faser af produktets udvikling, og hvor succesraten som udgangspunkt er lav. Køber vælger derfor ofte som udgangspunkt at beskytte sig ved at indlægge milepælsbetalinger.

Dansk Erhverv henviser til, at der i forbindelse med overdragelse af goodwill er mulighed for, at sælger kan opnå uforrentet henstand med betalingen af skatten, hvis vederlaget udgøres af en løbende ydelse.

Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i skattelovgivningen, hvorefter der gives henstand med skattebetalingen af milepælsbetalinger. Skatten skal ifølge Dansk Erhverv først betales, når de løbende ydelser betales, jf. reglerne for henstand med goodwill. Der skal ikke være krav om betaling senest 7 år efter. Hvis sælger flytter til udlandet, skal det fulde beløb dog forfalde til betaling.

Kommentar Indledningsvis bemærkes, at jeg er enig i, de danske skatteregler ikke bør stå i vejen for udviklingen af danske virksomheder. Dertil finder jeg det naturligvis rimeligt, at reglerne indrettes således, at man kun bliver beskattet af den indtægt, man modtager. Det medfører de gældende regler således også.

Som reglerne er i dag, skal der i forbindelse med indgåelsen af aftalen om en løbende ydelse ske en kapitalisering af den løbende ydelse, som på dette tidspunkt danner grund lag for beskatningen af både køber og sælger. Saldoværdien nedskrives i takt med, de løbende betalinger forfalder, og giver således et aktuelt billede af, hvor stor en del af den kapitaliserede værdi, der endnu ikke er modsvaret af betalte ydelser.

Så længe saldoen er positiv, bliver de betalte ydelser ikke beskattet hos sælger, og køberen kan tilsvarende ikke tage fradrag for de betalte ydelser, idet beskatningen som nævnt sker på aftaletidspunktet/retserhvervelsestidspunktet.

Skulle de løbende ydelser overstige den aftalte kapitaliserede værdi, således at saldoen bliver negativ, skal sælgeren medregne den del, som det negative beløb overstiger den kapitaliserede værdi med, til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Køberen kan fradrage et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

De gældende regler indeholder således et sammenhængende beskatningssystem for sælger og køber. Hvis sælger ender med ikke at modtage de betalinger, der er aftalt, får sælger fradrag for det manglende beløb. Reglerne sikrer således, at der ikke er tale om en fantomskat, fordi sælger alene beskattes af de beløb, der konkret bliver betalt.

Som det også fremgår af henvendelsen fra Dansk Erhverv, så indeholder de gældende regler mulighed for uforrentet henstand med betalingen af den del skatten, som vedrører goodwill. Dansk Erhvervs forslag går således på at udvide denne ordning til at gælde den del af beskatningen, som hviler på andre aktiver, der indgår i overdragelsen. Der kan fx være tale om afskrivningsberettigede aktiver, hvor der vil ske beskatning af evt. genvundne afskrivninger. Der kan også være tale om beskatning af andre typer af aktiver.

Hvis henstandsordningen for sælger blev udvidet til også at vedrøre skatten ved afståelse af disse aktiver, vil det medføre, at sammenhængen mellem beskatningen af sælger og køber i videre omfang vil være brudt, idet det forudsættes, at køber fortsat vil skulle have afskrivningsadgang i forhold til aktiverne.

Endelig bemærkes, at en uforrentet udskydelse af beskatningen vil indebære et rentetab og dermed et mindreprovenu for det offentlige. På den baggrund er der ikke aktuelle planer om at indføre en sådan henstandsadgang.