Victoria Velásquez
 svarer 
Peter Hummelgaard

Victoria Velasquez (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om at lovhjemlen til udbetaling af det midlertidige børnetilskud ophører pr. 1. januar 2023, og at modtagergruppen derfor ikke vil modtage børnetilskuddet i marts 2023

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 1, Spørgsmål 2
Kan den fungerende beskæftigelsesminister bekræfte, at lovhjemlen til udbetaling af det midlertidige børnetilskud ophører pr. 1. januar 2023, og at modtagergruppen derfor ikke vil modtage børnetilskuddet i marts 2023? Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at der ville skulle vedtages lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis man ønsker at modtagergruppen også får udbetalt tilskuddet for marts 2023?

Svar fra mandag den 12. december 2022
”Kan den fungerende beskæftigelsesminister bekræfte, at lovhjemlen til udbetaling af det midlertidige børnetilskud ophører pr. 1. januar 2023, og at modtagergruppen derfor ikke vil modtage børnetilskuddet i marts 2023? Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at der ville skulle vedtages lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis man ønsker at modtagergruppen også får udbetalt tilskuddet for marts 2023?” Svar:

Jeg kan oplyse, at den nugældende lovhjemmel til udbetaling af det midlertidige børnetilskud har virkning til og med den 31. december 2022, dog således at udbetalingen af det midlertidige børnetilskud for november og december måned 2022 udbetales i hhv. januar og februar måned 2023.

Hvis udbetalingen af det midlertidige børnetilskud skal fortsætte, kræves det, at der vedtages ny lovgivning. Hjemmel til fortsat udbetaling kan indføres med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2023, hvis man ønsker, at modtagergruppen fortsætter med at få udbetalt tilskuddet fra marts 2023. Lovforslaget vil med en almindelig folketingsproces kunne fremsættes i januar 2023 og vedtages senest medio februar 2023, så udbetalingen kan fortsætte fra 1. marts.

Jeg kan i den forbindelse oplyse om, at det midlertidige børnetilskud tidligere er blevet forlænget med tilbagevirkende kraft, således at ingen oplevede et ophør i udbetalingen. Her udløb det midlertidige børnetilskud den 31. december 2021, hvorefter der blev fremsat lovforslag om forlængelse den 11. januar 2022, som blev vedtaget den 10. februar 2022.
0:000:00