Leverer danske virksomheder på Parisaftalen? Det bliver vi klogere på denne morgen, når UN Global Compact Network Denmark udgiver årets statusrapport for Science Based Targets initiative (SBTi) i Danmark. SBTi er et non-profit initiativ, hvor virksomheder kan fastsætte og få valideret klimamål, der stemmer overens med klimavidenskaben og bidrager til opnåelsen af FN's Parisaftale. I 2022 var øjebliksbilledet positivt med et stødt stigende antal tilsluttede virksomheder - spørgsmålet er om det gentager sig i år.

På scenen til at debattere rapporten vil man finde Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI, Anders Bjørn, adjunkt hos DTU Sustain og medlem af SBTi’s Technical Council, samt Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i AkademikerPension.

I debatten vil der bl.a. blive diskuteret i hvilken grad virksomhederne står til ansvar for deres klimamål i dag, hvad investorerne kan bruge virksomheders SBTi-tilslutning til og hvad fremtiden byder for de virksomheder der har sat et årstal på, hvornår de skal opnå netto-nul udledninger.

Deltagere:

• Anne Højer Simonsen, vicedirektør, Dansk Industri
• Anders Bjørn, adjunkt hos DTU Sustain og medlem af SBTi's Technical Council
• Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer, AkademikerPension

Moderator:

• Joachim Marc Christensen, Head of Programmes, UN Global Compact Network Denmark

Debatten efterfølges af en refleksionssamtale mellem Sara Krüger Falk, direktør, UN Global Compact Network Denmark & forperson, 2030-Panelet og Marianne Bigum, formand, Folketingets 2030-netværk.

Regeringen har forpligtet sig til at opfylde målet om en 70% reduktion af CO2-udledninger inden 2030 som et løfte over for vores vælgere. Samtidig har Danmark også underskrevet Kunnming-Montreal-aftalen om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet og skal inden 2027 leve op til EU's vedtagne direktiver om naturgenopretning. Disse direktiver kræver, at vi beskytter og genskaber livet i havet (Verdensmål 13) og på land (Verdensmål 14), der følger med. Konsekvensen af ikke at opfylde disse forpligtelser er betydelig. Europakommissionen vil sanktionere Danmark, og der vil blive lagt maksimalt pres på os for at sikre, at vi lever op til vores forpligtelser.

Så hvad er vigtigst for Danmark?

Er det FNs verdensmål nummer 7 og 13, Bæredygtig energi og klimaindsatsen? Eller er det verdensmål 14 og 15, livet i havet og livet på land? Og kan man egentlig prioritere i FNs verdensmål? For ambitionerne hos den nye regering er klare. Ingen løsninger på vores tids største krise må forværre den anden. Og er det ikke muligt at finde løsninger der bringer os tættere på at nå både klima og naturmålene?

Flere førende danske virksomheder mener, at det er muligt, og ser konkurrencemæssige fordele i, at det bliver et decideret krav i offentlige udbud og forbrugerefterspørgsel. For Danmark vil konsekvenserne ved ikke at tage hensyn til allerede underskrevne EU-direktiver, også være afgørende, når hammeren falder i 2027.

Så hvem skal vi stå til ansvar overfor først? Er det vælgere i 2025 eller er det sine tiltrådte forpligtelser til EU, der senest skal være løftet i 2027?

Deltagere:

• Ole Birk Olesen, naturordfører, Liberal Alliance
• Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
• Martin Lidegaard, partiformand, Radikale Venstre
• Ulrik Stridsbæk, Vice President, Ørsted

Moderator:

• John Wagner, politisk kommentar

Tab og skader er på alles læber, men hvordan sikrer vi en fond, så det gavner de mest udsatte?

Den nye fond til klimaskabte tab og skader, der blev vedtaget sidste år, bliver et af de store temaer på COP28. Som stor udleder bærer vi et ansvar for at sikre finansiering til at rette op på de klimaskabte tab og skader befolkninger i store dele af verden står overfor - især i de i forvejen fattigste lande. 

Fonden er mere end et punkt på COP28-dagsordenen. Den er central for, at vi kan nå Verdensmålene med tråde til bl.a. ulighed og ligestilling. Selvom verdens lande har forpligtet sig til en fond, mangler vi svar på en række spørgsmål; Hvem skal modtage? Hvem skal betale? Og hvordan sikrer vi, at midlerne gavner dem, der har allermest brug for dem – uden at lade nogen i stikken. 

Vi bruger Verdensmålene som et prisme til at give blik for, hvordan vi sikrer, at fonden til tab og skader ikke skaber nye uligheder, men bliver finansieret som en retfærdig tilbagebetaling af klimagælden mellem dem, der historisk har udledt meget og dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. 

Deltagere:

• Anna Kirstine Schirrer, Postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking, Københavns Universitet
• Tanja Panadit Clausen, Climate Policy Advisor, Humanitarian Policy & Analysis, Røde Kors
• Matthias Söderberg, global klimachefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
• Rebekka Blomqvist, politisk rådgiver, udviklingspolitik og klima, Globalt Fokus

Moderator:

• Rasmus Stuhr Jakobsen, forperson, Globalt Fokus

I Danmark forbruger vi, hvad der svarer til 4,2 jordkloder om året. Vi er et af de mest overforbrugende lande, når det kommer til naturressourcer. Forskningen understreger igen og igen, at vi lever over evne, og døde fisk i fjorde og vandløb, stigende temperaturer og pludselige oversvømmelser understreger forskernes pointe om, at den er gal. Som individer, som ledere, som virksomheder og som samfund skal vi genbruge og genanvende langt mere. Vi skal handle og producere langt mere klimavenligt, end vi har været vant til. Men det sker ikke. I hvert fald ikke i det tempo, der er nødvendigt. Debatten tager afsæt i professor Steen Hildebrandts nye bog: Det bæredygtige Danmark og stiller skarpt på, hvad der skal til for at omsætte forskningen i folkebevægelse.

Deltagere:

• Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus Universitet og medlem af 2030-Panelet
• Christian Ibsen, direktør, CONCITO
• Sarah Hellebek, medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse
• Marianne Bigum, formand, Folketingets 2030-Netværk

Moderator:

• Trine Beckett, selvstændig kommunikationsrådgiver