Grønlands Erhverv: Vi skal tiltrække flere udenlandske investeringer

Af Brian Buus Pedersen
Direktør, Grønlands Erhverv

Det går godt i Grønland. Landet har stærk økonomisk vækst, og beskæftigelsen nåede et nyt højdepunkt i 2018. Aldrig før har beskatningen af det effektive fiskeri givet så stort et overskud til de offentlige kasser, og byggeriet har været i en højkonjunktur. Fremgangen har ført til et presset arbejdsmarked; det er svært at finde nok kvalificeret arbejdskraft.

Risikoen for overophedning er derfor høj, og der er behov for reformer og en stram finanspolitik. Inatsisartut (det grønlandske parlament) har vedtaget milliardstore investeringer for at forbedre infrastrukturen. Realiseringen af disse investeringer vil øge presset på økonomien.

Grønlands Erhverv anbefaler derfor, at lufthavnene bygges i etaper for at undgå overophedning og for at undgå et stort lønpres på arbejdsmarkedet som følge af det kolossale behov for både grønlandsk og udenlandsk arbejdskraft, som flere store projekter på én gang vil medføre.

Mere samarbejde med Danmark
Mere samarbejde er efter Grønlands Erhvervs mening nøglen til en erhvervsmæssig og økonomisk fremgang, der vil gøre Grønlands samlede økonomi mindre sårbar og ensidigt afhængig af fiskeriet og bloktilskuddet – helt i tråd med alles ønsker om, at Grønland skal være mere selvhjulpen.

Beslutningen om at anlægge nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat har afsæt i en aftale mellem Grønland og Danmark om dansk engagement i projektet. Det vil have afgørende betydning for de samfundsøkonomiske konsekvenser af at udbygge de to lufthavne.

Det er et positivt signal til omverden, at man ser en større dansk involvering, finansiering og investering i Grønland.

Brian Buus Pedersen
Direktør, Grønlands Erhverv

Hovedelementerne i aftalen mellem Grønland og Danmark er, at den danske stat dels foretager et kapitalindskud i det selvstyreejede Kalaallit Airports A/S og medvirker til at sikre lavt forrentede lån til anlæg og drift af de nye lufthavne.

Kapitalindskuddet er på 700 millioner kroner svarende til en ejerandel på 33,3 procent. Endvidere optages et statsligt lån på 450 millioner kroner, og der stilles en statsgaranti for et lån på 450 millioner kroner i Den Nordiske Investeringsbank. Selvstyret indskyder en kapital på 1,4 milliarder kroner samt ansvarlig lånekapital på 100 millioner kroner.

Finansieringsmodellen betyder både en væsentlig reduktion af lånebehovet i kraft af statens kapitaltilskud og lavere finansieringsomkostninger på det resterende lånebehov som følge af statens garantier.

Et godt land at investere i
Aftalen mellem Grønland og Danmark betyder også, at der iværksættes fælles initiativer, som kan bidrage til at styrke erhvervssamarbejdet mellem landene og fremme erhvervsudviklingen i Grønland. Grønlands Selvstyre og staten indskyder yderligere kapital (200 millioner kroner) i det selvstyreejede Greenland Venture A/S og Vækstfonden, der allerede har et veletableret samarbejde, som bidrager positivt til det grønlandske erhvervsliv.

Aftalen mellem Grønland og Danmark illustrerer, at Danmark har fokus på Grønland og Arktis, og at den danske regering ser investeringer i infrastruktur som et vigtigt grundlag for vækst og nye indtægter. Danmarks investering og lån til lufthavnsprojektet kan desuden få positive virkninger, der rækker ud over selve projektet.

Det danske engagement kan nemlig gøre internationale investorer opmærksomme på Grønland. Det er et positivt signal til omverden, at man ser en større dansk involvering, finansiering og investering i Grønland.

Det er et godt signal til udenlandske investorer om, at Grønland er et sikkert sted at investere.

Hård konkurrence
Aftalen mellem Grønland og Danmark illustrerer samtidig, at Grønland har brug for betydelige udenlandske investeringer – ikke kun til en forbedret infrastruktur, men eksempelvis også til udvikling af råstofsektoren.

I begyndelsen af marts står Grønlands Erhverv i samarbejde med Grønlands Selvstyre, Dansk Industri/Råstofklyngen og Generalkonsulatet i Toronto bag et grønlandsk-dansk erhvervsfremstød på verdens største messe og konferencearrangement for den internationale mineindustri, PDAC i Toronto i Canada. Her mødes grønlandske virksomheder og danske virksomheder med interesser i Grønland hvert år med potentielle investorer. 

PDAC er derfor en glimrende indikator på investorinteressen for blandt andet Grønland, hvor det er klart, at Grønland er i hård konkurrence med andre lande om at tiltrække investeringer i råstofudvinding – Grønlands Erhverv har ofte påpeget, at stabile, erhvervsvenlige rammebetingelser er en grundforudsætning for at øge investorinteressen.

Blandet andet har Grønlands Erhverv kritiseret råstoflovgivningen og sagsbehandlingen for at mangle tilstrækkelig gennemskuelighed og effektivitet til at give investorerne den nødvendige tryghed.

Savner politisk handlekraft
Nye, mindre mineprojekter er kommet i gang, men Grønland mangler stadigvæk at virkeliggøre de helt store mineprojekter, der skal flytte landet ind i en ny æra som et mineland, hvor indtægterne fra råstofferne får den ønskede betydning for nationaløkonomien. Mange forudsætninger er til stede, men Grønlands Erhverv savner mere politisk handlekraft.

For Udenrigsministeriet har Oxford Research i samarbejde med Nordregio og Lauritzen Consulting taget temperaturen på investeringsklimaet i Arktis. I en ny rapport peges på en stribe konkrete anbefalinger, som man mener generelt kan forbedre erhvervsklimaet og udbrede investeringsmulighederne i Arktis, herunder Grønland.

Grønlands Erhverv er her enig i, at investormiljøet, mere entreprenørskab og inklusion af små og mellemstore virksomheder i netværk på tværs af Arktis skal være en stærkere drivkraft. En større privat sektor i Grønland med en underskov af mindre virksomheder er en central forudsætning for, at ny erhvervsudvikling på blandt andet råstof- og turismeområdet får en stærkere forankring i de lokale virksomheder.

Uddannelse som vækstgrundlag
Den største værdi for Grønland, som de nye investeringer kan tilføre, er ikke blot investeringerne og projekterne i sig selv eller nye skatteindtægter. Endnu vigtigere er den langsigtede kompetenceudvikling i de lokale virksomheder og hos deres medarbejdere, så Grønland ikke blot bliver tilskuer til udviklingen.

En forudsætning for at nye virksomheder kan opstå, og at samfundet i det hele taget kan fungere, er, at flere får en erhvervsfaglig uddannelse. I dag mangler næsten to tredjedele af arbejdsstyrken en faglig uddannelse. En skræmmende stor andel af børnene forlader i dag folkeskolen uden nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse.

Derfor efterlyser Grønlands Erhverv sammen med skolelærernes organisation, IMAK, meget mere politisk fokus på selve samfundets fundament, nemlig uddannelse. Arbejdspladserne er til stede, og ny udvikling vil kræve endnu mere uddannet arbejdskraft.

Sikres denne kobling mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer ikke, skal arbejdskraften i endnu højere grad findes uden for Grønland; den sociale sammenhængskraft i samfundet svækkes, og udviklingen bliver ikke bæredygtig.