Debat

Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare

DEBAT: Arktis er et skatkammer, som kan udtømmes eller give bæredygtig udvikling. Det hele står og falder med viljen til at investere i forskningen, skriver en række forskere.  

Mineprojekterne skæpper i statskassen, men kan skade lokalsamfundene, skriver forfatterne. 
Mineprojekterne skæpper i statskassen, men kan skade lokalsamfundene, skriver forfatterne. 
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlægget er skrevet af en række forskere inden for Arktis-området. Se dokumentationsboks.  

I Arktis findes store forekomster af attraktive ressourcer såsom fisk, vand, mineralske råstoffer og olie, som bliver lettere tilgængelige i takt med tiltagende klimaforandringer. Ressourcer, som mødes med en øget international efterspørgsel.

Men skal det føre til bæredygtig udvikling, er der fortsat et behov for et styrket vidensgrundlag for at sikre informeret og strategisk planlægning.

Et svært tilgængeligt skatkammer  
Historisk set har Arktis været et åbent (om end svært tilgængeligt) skatkammer for mange ikkearktiske nationer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er hentet hvalolie, metaller, olie, pels, fisk og meget andet i Arktis til forsyning af internationale markeder igennem tiden. Denne udnyttelse af ressourcer er langtfra altid sket i samspil med eller til gavn for befolkningen i Arktis.

I dag er der heldigvis et meget større fokus på at sikre en bæredygtig udvikling i samspil med og til gavn for lokale. Det er dog af allerstørste vigtighed, at ressourcerne i regionen også tilgås og forvaltes med rettidig omhu, hvis de skal føre til samfundsgavnlig vækst og øget velfærd for arktiske folk.

Der er en klar sammenhæng imellem økonomisk vækst og velfærd, men det er desværre ikke altid, at økonomisk vækst automatisk fører velfærd med sig.

Ingen automatisk velfærdsstigning
I den arktiske del af det danske rigsfællesskab, Grønland, er der særligt fokus på udvikling af tre sektorer, nemlig fiskeri, turisme og råstoffer. I forhold til råstofsektoren har der været taget initiativ til en lang række aktiviteter for at promovere det grønlandske potentiale over for råstofindustrien internationalt og for at tiltrække nye projekter.

Erhvervslivet og Selvstyret har deltaget i messer og internationale møder, og i år vil kronprins Frederik endda deltage i den store minekonference PDAC i Toronto for sammen med Grønlands minister for råstoffer Erik Jensen at bidrage til at promovere potentialerne.

Og der er god grund til, at politikerne promoverer mineralerne, for indtægterne til Selvstyret fra efterforskningstilladelser og køb af lokale serviceydelser udgør et kærkomment bidrag til økonomien i Grønland. I 2017 var der således efterforskningsaktiviteter for 193 millioner kroner, og aktiviteten er stigende.

Ser man på de erfaringer, der er gjort med mineralefterforskning og efterforskningens konsekvenser, så kan det dog alligevel godt lede til en vis bekymring, i forhold til om projekterne nu også altid bidrager til en ønsket udvikling.

Der er en klar sammenhæng imellem økonomisk vækst og velfærd, men det er desværre ikke altid, at økonomisk vækst automatisk fører velfærd med sig.

Mineprojekters lokale omkostninger
Ser man eksempelvis på mineprojektet Kuannersuit i Narsaq, så trækker mineralefterforskningen i langdrag. Efterforskningen begyndte allerede i 2005, og i dag er der fortsat ikke truffet nogen endelig beslutning, om hvad der skal ske.

Det er påvist, at omstændighederne omkring efterforskningen har medført en stor fraflytning fra byen og stagnation i udviklingen. I folkemunde italesættes minen i dag som enten Narsaqs potentielle redning eller dens potentielle undergang.

Folk holder vejret og venter på, at der træffes en beslutning, før de renoverer deres hus, investerer i deres virksomhed eller på anden vis foretager sig noget, som kunne være med til at holde gang i samfundet.

Denne atmosfære af usikkerhed har medført, at mange ressourcestærke familier har forladt byen, og mange af dem, der er tilbage, føler sig fastlåst i situationen. Men lige så længe der er en aktiv efterforskningstilladelse – lige så længe tilfalder der hvert år et afkast til Selvstyret, som bidrager til den grønlandske økonomi.

Arktis, Arktis, luk dig op
Ressourceudnyttelse kan altså være til gavn for Grønland og føre til økonomisk vækst uden at føre til øget velfærd i de samfund, der berøres direkte.

Som brødrene i Tusind og en nats eventyr, der beder bjerget Sesam lukke sig op, så de kan få adgang til skattene i bjergets indre, venter mange aktører i spænding på, at den arktiske region bliver endnu mere tilgængelig, så skattene her kan høstes.

Det kalder på strategisk planlægning og intelligent forvaltning af ressourcer, både de levende og de mineralske, hvilket kræver et informeret beslutningsgrundlag, og det kommer ikke af sig selv – heller ikke i og om Arktis.

Derfor er det utroligt vigtigt, at der fortsat og i øget omfang investeres i forskning. Økonomisk vækst inden for de tre sektorer fiskeri, minedrift og turisme i Grønland er alle betinget af, at man har indblik i en lang række forhold i Arktis.

Forskning skal styrkes nu
Der er brug for viden om klimaforhold, infrastrukturforhold, ressourceforekomster og tilgængelighed samt eventuelle kredsløb, der regenerer ressourcerne.

Desuden er det nødvendigt med viden om sociale forhold og kultur, muligheder for industri og behov for teknologiske løsninger, viden om sundhedsforhold, politik og markeder og afsætningskanaler, transport og logistik, alt sammen for at sikre gavn og optimere udbyttet af ressourceudnyttelsen.

En ny arktisk strategi med konkrete forslag til forskningssatsninger og finansiering vil være et effektivt redskab til at styrke udbygningen af den viden, der skal danne grundlaget for de mange strategiske beslutninger, som Grønland og rigsfællesskabet står over for at skulle træffe i en nær fremtid.

Samtidig kan denne viden klæde rigsfællesskabet på til at påvirke internationale agendaer, ikke mindst på klimaområdet. Arktis er for tiden et hotspot geopolitisk; Grønland er en vigtig del af Arktis og af kongeriget, og derfor skal vores indsats der tages alvorligt nu.

Dokumentation

Debatindlæggets forfattere skriver alle som privatpersoner.

Af: Anne Merrild Hansen, professor, Aalborg Universitet, Malene J. Simon, Grønlands Klimaforskningscenter, Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Uffe Jakobsen, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, Torben Røjle Christensen, Peter Schmidt Mikkelsen, Søren Rysgaard og Lise Lotte Sørensen, Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, Karen Edelvang, DTU Aqua, Marit-Solveig Seidenkrantz, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Colin Stedmon, DTU Aqua, Ruth Mottram, DMI.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00