Grønlandsk folketingskandidat: En kommende regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Repræsentere hele Grønland

Derfor er det heller ikke dansk landbrugspolitik, der er blevet debatteret rundt om på vælgermøderne i Grønland i valgkampen.

I stedet er det diskussioner om, hvad vi som land skal bruge de to mandater til, hvordan kandidaterne anskuer samarbejdet med den danske regering, og hvilket indhold kandidaterne ser for sig i fremtidens kongerige – hvis man overhovedet kan se ind i det.

I Grønland taler vi om, hvem der skal repræsentere “os” i Folketinget. “Os” er ikke bare et givent parti, men hele det grønlandske folk.

Og den formulering understreger, at de to mandater får en opgave, der rækker langt ud over det partipolitiske, og som handler om meget mere end et valg mellem farverne rød eller blå.

Hvis man alene hører kravet om forandring som kritik eller utaknemmelighed, misser man pointen. Vi ønsker ligeværd og en anerkendelse af, at vi bringer noget til bordet.

Naaja Hjelholt Nathanielsen

Danmark har fortsat ansvaret i Grønland for en række områder af vital og grundlæggende betydning for ethvert samfund, som justitsområdet, forsvar og sikkerhed og udenrigspolitikken.

At få øget vores involvering i – og medbestemmelse over – de områder er noget, der har stor betydning for os i Grønland.

Vi lever i en tid med voldsom geopolitisk uro og med en verdensorden, der har ændret sig. Og i en verden, der er mere usikker og mindre forudsigelig, er det væsentligt for os at blive mere involveret i det udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske maskinrum.

Intet uden os

Grønland påvirkes af den globale udvikling ligesom alle andre – og lige nu måske endda mere end de fleste andre. Vi skal ikke bare modtage informationer men også kunne påvirke beslutningsprocesserne.

Ellers er vi reelt ikke ligestillede. “Intet om os, uden os” skal ændres til “intet uden os”.

At den proces ikke allerede er sat i værk skyldes, at skiftende danske regeringer har brugt grundloven som en stopklods for inddragelse. Men den køber jeg ikke.

Vi – Danmark, Færøerne og Grønland – har før kunnet skabe nye veje under grundloven, og ellers er der jo muligheden for en helt ny konstruktion.

Jeg bemærkede med glæde forslaget fra Martin Lidegaard (R), der forleden bakkede op om en opløsning af rigsfællesskabet, som det ser ud i dag, for at skabe et ny model.

Vi er nødt til at udvikle, hvis relationen skal bevares.

Den polarisering, der lige nu sker i USA, sker også i Danmark, i Europa og i Grønland. Der er nationalistiske og isolationistiske bevægelser i alle lande, der taler til forskellene imellem os.

Hvis vi skal modarbejde den tendens i Kongerigets lande, kræver det blandt andet, at man fra dansk side lytter til de ønsker, der kommer fra Grønland om inddragelse, indflydelse, udvikling og forandring.

Hvis man alene hører kravet om forandring som kritik eller utaknemmelighed, misser man pointen. Vi ønsker ligeværd og en anerkendelse af, at vi bringer noget til bordet.

Reel ligeværdighed

Vores land er med til at øge Kongerigets betydning internationalt. Vores kultur bidrager til at gøre dansk kultur og dansk historie rigere.

Det er sandt, at Danmark gennem årene har bidraget til Grønlands udvikling. Men vi har også bidraget til jeres udvikling.

Vi er ikke urimelige, når vi insisterer på at tale om kolonitiden og de skadelige logikker og de traumatiske hændelser, der fulgte med den.

Naaja Hjelholt Nathanielsen

Og vi er ikke urimelige, når vi insisterer på at tale om kolonitiden og de skadelige logikker og de traumatiske hændelser, der fulgte med den.

Den danske adfærd i Grønland har haft store omkostninger for mange liv, og det er sandt, uanset hvor ubekvem den sandhed må være.

Det eneste, vi i Grønland har ønsket i rigtig mange år, er reel ligeværdighed. Hvis dette ønske ignoreres, vil distancen mellem os øges. Så skal vi videre sammen, skal der forandring til.

Derfor vil det være væsentligt, at de to mandater, som Grønland sender til det danske folketing, spørger den danske forhandlingsleder om, om vedkommende er klar til at give Grønland mere selvstændig udenrigspolitisk beslutningskompetence, og om en kommende dansk regering vil bakke op om ændringer af selvstyreloven og grundloven.

Svarene på de spørgsmål bliver afgørende for den retning, Kongeriget vil tage i de kommende år. Vil distancen mellem landene vokse eller blive mindre?

Det er nu, vores forhold skal stå sin prøve, og det er nu, vi skal vise omverdenen, at vi er stærkere sammen. Det kræver, at vi ikke kun samarbejder og reformerer, når lokummet brænder.