Én ting forener oppositionen før valget i Ungarn: De vil af med Orbán

Søndag er der valg i det eneste land i EU, der ikke er et demokrati. Hvor der er en reel chance for, at der vil blive fusket med valget, og hvor der gik adskillige dage efter Ruslands invasion af Ukraine, før landets leder, premierminister Viktor Orbán, bekvemmede sig til at erklære en halvhjertet opbakning til Vestens sanktioner af Rusland.

Daniel Hegedüs er ungarer og forsker i populisme og afviklingen af demokratiet i Central- og Østeuropa ved German Marshall Fund i Berlin. Han har netop skrevet en interessant analyse af fem forskellige mulige udfald efter valget. Men hvad sker der før og under valget?

Hegedüs er en travl mand for tiden, men det lykkes, at fange ham på et video-opkald. For første gang siden Orbán kom til magten i 2010 er der nemlig ægte spænding om valgets udfald. Det lykkedes sidste år seks ungarske partier, fra højre til venstre, at slå sig sammen med det ene formål at vippe Viktor Orbán af pinden.

Det er et fornuftsægteskab, nødvendigt for at have en chance mod Orbáns Fidesz-parti, da valglovene, som Orbán har ændret en række gange, favoriserer store partier.

Nu bliver valget de facto et Orbán-valg: For eller imod? Hvis både Fidesz og oppositionen holder, hvad de har lovet, bliver det samtidig et valg om politisk styreform: autokrati eller demokrati? Parti-styrede eller frie medier og domstole?

Orban-stemmer hentes udefra

2010 var sidste gang, vi, ifølge Organisationen for sikkerhed og samarbejder i Europa, OSCE's, valgrapporter, havde et frit og fair valg i Ungarn. Ved valgene i 2014 og 2018 havde Fidesz sat sig så tungt på medier og statsinstitutioner, at oppositionen enten ikke blev repræsenteret eller blev negativt repræsenteret i den offentlige debat.

I år sender OSCE en såkaldt fuldskalamission med 200 valgobservatører til landet i dagene omkring valget. Håbet er, at de sammen med to frivillige observatører tilknyttet oppositionen eller NGO'er ved hvert eneste valgsted kan sørge for, at der ikke bliver snydt ved valget.

Hvis Rusland blander sig, kan det faktisk ende med at skade Orbán

Daniel Hegedüs
Populismeforker, German Marshall Fund

"I hvert fald ikke et landsdækkende markant snyd," mener Hegedüs, der selv tager hjem til Ungarn for at afgive sin stemme. Det anbefaler oppositionens leder, Péter Márki-Zay, også ungarere i udlandet at gøre, da de ungarske ambassaders optælling af stemmer ved valgene i 2014 og 2018 var omdiskuterede.

Uafhængige forskere i ungarske valg har tidligere hæftet sig ved, at Fidesz kunne få op til flere procent større stemmeandel de steder, hvor der kun var Fidesz-valgobservatører til stede.

Fidesz har ændret valglovene en række gange, siden de vandt valget i 2010. Den seneste valglov gør det lovligt at køre ungarske mindretal fra landene rundt om Ungarn ind til netop de valgdistrikter, hvor der er mest brug for deres stemmer. Fidesz har givet de ungarske mindretal en række fordele; en tjeneste de i 2014-valget kvitterede for ved, at over 90 procent af dem stemte Fidesz.

"Hvis Fidesz bruger det smart, kan det vinde valget for dem. Men de ungarske mindretal skal gen-registrere sig inden valget på det sted, de vil stemme, og det har vi endnu ikke set dem gøre. Det kan være en trussel mod oppositionen, men lad os vente og se," forklarer Daniel Hegedüs.

Ikke udsigt til russisk indblanding

Hegedüs tror ikke, at russerne vil blande sig i det ungarske valg i samme grad som i det britiske Brexit-afstemning eller i det amerikanske valg, hvor Donald Trump vandt. Men vi ved det ikke. For dengang var det de britiske og amerikanske efterretningstjenester, der opdagede den russiske indblanding - og den ungarske undersøger ikke sagen.

"Et stort cyber-angreb fra Rusland vil ikke kunne skjules. Desuden har russerne måske andet at lave for tiden. Hvis Rusland blander sig, kan det faktisk ende med at skade Orbán." Og det er ikke dét, Viktor Orbáns gamle ven, Vladimir Putin, ønsker. Orbán har besøgt ham hele otte gange siden Rusland invaderede Krim i 2014; det er flere gange end nogen anden europæisk statsleder.

Sidste gang de sås, var ved hver sin ende af det berømte lange bord i Kreml 1. februar 2022. Samme dag var Polens premierminister i Kyiv.

Den sigende forskel på Polen og Ungarns position mellem Rusland og EU/Nato, mellem øst og vest, blev endnu mere tydelig 15. marts, hvor Polens premierminister sammen med partiformanden og de to premierministre fra Tjekkiet og Slovenien rejste med tog til Kyiv for at mødes med den ukrainske præsident Zelenskij og sende et signal til Ukraine, Rusland, EU og hjemmepublikummet. Orbán blev hjemme. Og holdt en tale, hvor han understregede vigtigheden af at bevare et godt forhold til Rusland.

Parallel mellem Ungarn og Ukraine er farlig for Orbán

Polen har klart, entydigt og meget ivrigt valgt side: Mod Rusland. I Ungarn lyder fortællingen i stats- og Fidesz-støttede medier (det vil sige næsten alle medier) derimod stadig, mere end en måned efter krigens begyndelse, at Ukraine og Vesten selv har startet aggressionerne, at Ukraine myrdede civile i Øst-Ukraine, at Ukraine egentlig ikke er en nation. Der har endda været røster fremme om, at Transkarpatien burde vende "hjem til Ungarn". Transkarpatien er i dag en del af Ukraine, men tilhørte Ungarn før Trianon-fredsdiktatet i 1920.

"Orbáns støtte til EU og Nato er meget overfladisk. Ungarn vil ikke støtte Ukraine militært og våben får ikke lov at passere gennem Ungarn til Ukraine. Orbáns politik er at bevare forholdet til Rusland og Kina bedst muligt, så det efter krigen kan blive, ligesom det var før krigen. Orbán har slet ikke opfattet, hvor alvorligt det her er i EU's og Natos øjne," fortæller Daniel Hegedüs.

I 1956 var det Ungarn, der blev invaderet af Sovjetunionen, fordi reformkommunisten Imre Nagy erklærede Ungarn neutral og ville trække landet ud af Warszawapagten. I november 1956 var der sovjetiske tanks i gaderne, 20.000 blev dræbt, titusindvis fængslet eller deporteret og 200.000 flygtede til vest. Parallellen til Ukraine i dag er potentielt ødelæggende for Viktor Orbán, hvis vælgerne samtidig husker hvor Ruslands-venlig en politik Orbán har ført de seneste 12 år.

"Parallellen til 1956 er oplagt, men bliver ikke brugt i debatten. Oppositionen fokuserer på fremtiden, et valg mellem Øst og Vest, ikke fortiden," fortæller Hegedüs, der udover politik og jura også har studeret historie.

Oppositionen skal løbe hurtigt og synkront

I forrige uge skrev Viktor Orbán et brev til EU-Kommissionen, hvor han krævede, at Ungarn fik udbetalt de corona-genopretningsmidler, der har været fastfrosset på grund af retsstatskonflikten med EU. Pengene skulle, skrev Orbán, bruges til militær og til at styrke grænsen mod Ukraine. 

Orbáns støtte til EU og Nato er meget overfladisk. Ungarn vil ikke støtte Ukraine militært og våben får ikke lov at passere gennem Ungarn til Ukraine

Daniel Hegedüs
Populismeforker, German Marshall Fund

"Militær og grænsebevogtning er absolut ikke del af corona-genopretningspakken. Men Orbán brugte brevet i sin valgkamp til at vise vælgerne, at ikke engang nu, hvor Ungarn har taget flere hundrede tusinde ukrainske flygtninge, vil EU give os penge," siger Daniel Hegedüs og forsætter:

"EU-Kommissionen svarede klogt. De skrev: Nej, men hvis I vil bruge pengene på at blive mindre afhængige af russisk gas, kan vi tale om det."

Meningsmålingerne viser, at Fidesz lige nu står til at vinde valget med fem procentpoint. Hvis oppositionen skal nå at indhente det, skal de godt nok løbe stærkt. Endnu stærkere end man kan se. For på grund af Orbáns valglove skal de vinde med tre til fem procentpoint for at vinde.

Det diskuteres, om Orbán kan finde på at nægte at anerkende valgresultatet, hvis han taber – ligesom Trump i USA eller Lukasjenko i Belarus. Omvendt kan vi også ende med en situation, hvor oppositionen og valgobservatører ikke anerkender valgresultatet. I begge tilfælde kan resultatet være, at vi har et land i EU med en leder, der ikke anerkendes af de andre medlemsstater.

Hvis oppositionen vinder, skal de fortsat blive sammen, selvom de så vil have opnået det eneste, de er enige om: At slippe af med Orbán. Derefter skal de ændre et helt samfund, der økonomisk, politisk, institutionelt og kulturelt er gennemgribende forandret af Orbán.

Regnbue-koalitioner kan virke

Forfatningen er for eksempel en udfordring. Orbán har med sit to tredjedels flertal i parlamentet ændret den hele ni gange siden 2010.

Nu står der meget specifikke ting i forfatningen om for eksempel EU og migranter. Og om LGBT-personer. I sidste forfatningsændring, fra sidste vinter, står der, at "familiebånd skal baseres på ægteskabet og forholdet mellem forældre og børn. Moren skal være en kvinde og faren skal være en mand."