Kommuner brænder inde med milliarder

De økonomiske realiteter har ikke blot presset regeringen til at nedskrive forventningerne til den samlede vækst i 2013. Corydon og kompagni har også måttet erkende, at det offentlige forbrug indtil nu ikke er kommet op på det niveau, som er forudsat i budgetterne, og som ligger til grund for regeringens økonomiske ambitioner.

De to sidste år har budt på et massivt underforbrug på op mod 10 milliarder kroner i den samlede offentlige sektor. Heraf har hen mod seks milliarder kroner kunnet tilskrives kommunernes mindreforbrug.

Udviklingen i første halvdel af 2013 ændrer ikke grundlæggende ved det billede. Det fremgår af regeringens Økonomiske Redegørelse, som tirsdag blev offentliggjort i forlængelse af regeringens forslag til næste års finanslov.

Lærerkonflikt trækker ned
Her kan man læse, at årets første måneder bød på et markant fald i det offentlige forbrug set i forhold til niveauet ved udgangen af 2012, og at det lavere forbrug også forventes at slå igennem i de endelige tal for andet kvartal 2013.

De ubrugte penge må man så kunne inddrage, så de kan bruges til andre vækstskabende initiativer.

Martin Madsen
Cheføkonom i AE-Rådet

"De foreløbige regnskabsoplysninger peger på et relativt lavt offentligt forbrug i årets første to kvartaler," kunne økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) oplyse Folketingets finansudvalg om, få timer efter hun havde præsenteret sin økonomiske redegørelse for pressen.

Hun peger på forårets lærerkonflikt som hovedårsagen til det lave offentlige forbrug. Hendes og regeringens forventning er, at de penge, kommunerne sparede på grund af konflikten, efterfølgende bliver anvendt til at indhente den tabte undervisningstid, og at kommunerne vil komme ud af 2013 uden et mindreforbrug.

"Sidste år så man den samme tendens med, at kommunerne fik brugt relativt få penge i årets første halvdel og så skruede op for niveauet i anden halvdel," siger Margrethe Vestager til Altinget.dk.

Set i forhold til det lave forbrug i 2012 har kommunerne ifølge ministeren et råderum til velfærdsudgifter på op mod fire milliarder kroner i 2013. Det er vel at mærke efter, at der er korrigeret for de to milliarder kroner, som tidligere på året blev 'vekslet' fra service til anlægsudgifter.

Overforsigtighed
Men selv om kommunerne har penge til rådighed og godt 35 milliarder kroner stående på bankbogen, så er det ifølge flere eksperter ganske usikkert, om regeringens forudsætning kommer til at holde stik.

Det er nemlig de statslige sanktioner over for kommunerne, som presser kommunerne til at bruge færre penge, end de må. Vil man ikke ændre på sanktionsmekanismerne, så er det yderst tvivlsomt, at kommunerne skulle komme ud af 2013 og have brugt alle de penge, de har budgetteret med.

"Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal få kommunerne til at bruge flere penge uden at rykke ved sanktionerne. Da de blev indført, var der jo et forrygende overforbrug. Og fra det øjeblik, de er etableret, får vi et underforbrug," siger Poul Erik Mouritzen, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

Hans professorkollega Jens Blom-Hansen deler analysen.

"Mindreforbruget skyldes simpelthen en overforsigtighed i komunerne. Den enkleste måde at få kommunerne til at buge flere penge er at lempe for sanktionerne," siger Jens Blom-Hansen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Inddrag pengene
Det er netop, hvad Enhedslisten har opfordret regeringen til at gøre op til de forestående finanslovsforhandlinger. Et ønske, som også fremføres af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her lyder vurderingen, at det offentlige forbrug er den mest direkte vej til at øge beskæftigelsen. Kan kommunerne ikke levere den vare, så må de uforbrugte midler kanaliseres andre steder hen.

"De ubrugte penge må man så kunne inddrage, så de kan bruges til andre vækstskabende initiativer. Det kunne for eksempel være at løfte anlægsudgifterne, som man har gjort det tidligere, eller at fremskynde indfasningen af allerede planlagte skattelettelser," siger cheføkonom Martin Madsen.