Autentisk mønsterbryder på barsk opgave

Hun er enormt vellidt af både politiske med- og modspillere. Og så er hun en efterhånden sjældent autentisk socialdemokrat.

Den 31-årige Maja Panduro blev til de flestes overraskelse udpeget som ny politisk ordfører for Socialdemokratiet, da SF forlod regeringen i slutningen af januar.

Panduro havde ikke hidtil gjort det store væsen af sig hverken i den offentlige debat eller i partiets interne diskussioner. Alligevel har hun gjort lynkarriere, siden hun kom i Folketinget i 2009 som afløser for den afdøde partikæmpe Svend Auken.

Allerede i 2011 blev hun en del af ledelsen som gruppesekretær, og som politisk ordfører er hun nu en af statsminister Helle Thorning-Schmidts nærmeste medarbejdere og allierede.

På posten som politisk ordfører skal Panduro forsvare partiet og Thorning i alle sager. Især møgsagerne. Og uden et stort embedsapparat i ryggen. En barsk opgave, når regeringen har været i uafbrudt modvind svarende til stiv kuling lige siden den blev valgt.

Autentisk mønsterbryder
Retorisk er hun ikke nogen sværvægter. Maja Panduros store styrke er hendes personlighed. Hun er venlig og imødekommende og enormt vellidt af alle. Hun har ikke skarpe hjørner eller deler vandene. Hun er en udpræget holdspiller, der samler i stedet for at splitte.

Dertil kommer hendes baggrund som mønsterbryder fra en almen boligblok i Randers. Her voksede hun op med sin søster og moren, der er sosu-assistent. Maja Panduro er socialdemokrat ind til benet, og bærer partiets DNA i både krop og sjæl.

Dermed tager hun en troværdighed og autenticitet med sig i sin politiske karriere, som ikke kan erhverves for hverken penge eller talent.

Den autenticitet var formentlig også stærkt medvirkende til, at hun mere end fordoblede sit personlige stemmetal til 7.333 stemmer ved valget i 2011. Med profileringen som politisk ordfører oveni hatten, så sidder Maja Panduro nu på et stensikkert mandat ved næste valg, selvom partiet skulle gå indtil flere mandater tilbage i Østjylland.

Platformen er Randers
Hendes barndomshjem var ikke politisk. Men via sit engagement i Dansk Flygtningehjælp kom hun siden med i DSU og blev valgt til byrådet i Randers allerede som 23-årig i 2005.

I DSU gjorde hun sig ikke bemærket på landsplan. Hun var ikke en del af landsledelsen og det rænkespil, som foregår der.

Panduros platform var og er stadig Randers. Den daværende S-borgmester Henning Jensen Nyhuus så et hurtigt et lys i hende. Og faktisk var det hans plan at køre hende i stilling som hans arvtager.

Panduro blev valgt som nummer to på den socialdemokratiske liste forud for kommunalvalget i november 2009. Men Svend Aukens død i august samme år forpurrede borgmesterens plan.

Som førstesuppleant i Østjyllands Storkreds sprang Panduro til og valgte bagerste række i Folketinget til frem for byrådet.

"Jeg havde planer med hende, for hun var en lysende stjerne. Men de planer kuldsejlede, da Svend Auken døde," siger Henning Jensen Nyhuus.

Vinder på sin personlighed
Også han fremhæver især hendes vindende personlighed.

"Hun er en ildsjæl uden lige og meget behagelig at arbejde sammen med. Hun arbejder for en sag, og ikke for sig selv. Hun ragede aldrig uklar med nogen. Selv dem, der er uenige med hende, synes godt om hende," siger han.

Det bliver bekræftet af Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo, som arbejdede både med og imod Panduro i hendes tid som socialordfører.

"Hun er et lidt overraskende valg som politisk ordfører. Men hun kan blive et godt aktiv for Socialdemokratiet. Hun har en enorm menneskelig udstråling og er venlig, blid og imødekommende. Hun kan godt give tilbage i en debat, men det bliver aldrig til fnidder og mudderkastning. Jeg har stor sympati for hendes seriøse stil. Og jeg tror, at hun er bedre for sit parti end en aggressiv bulldozer, der angriber i øst og vest og sviner sine politiske modstandere til," siger Eyvind Vesselbo.

Men hendes stil kan samtidig også vise sig at blive en svaghed i rollen som politisk ordfører, når hun skal op imod garvede hard-hittere som Inger Støjberg (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

"Hvis hun har en svaghed, så er det, at hendes stil måske kan vise sig at være lidt for veg og forsigtig. Som politisk ordfører skal man nogle gange være lige så fræk, som dem der spørger. Hun risikerer at få det svært til afslutningsdebatten i Folketinget. Men hun har klaret det meget godt indtil videre," siger Eyvind Vesselbo.

Loyal linje
På Christiansborg er de fleste kilder netop enige om, at hun er kommet ganske godt fra start som politisk ordfører. Også dem, der måske tvivlede lidt på hende.

Som sagt var det en lille overraskelse, at hun blev udnævnt til politisk ordfører. Da SF forlod regeringen skulle der findes en afløser for Magnus Heunicke (S), der endelig kunne forlade sin uriaspost på tævenes holdeplads og rykke ind i sit elskede Transportministerium.

Da Mette Frederiksens kaffeklub Netværket var blevet begunstiget med to ministerposter mod Morgenmadsklubbens ene stod det klart, at Morgenmadsklubben skulle have posten.

Her var Ole Hækkerup manges favorit, men han blev forbigået. Og Maja Panduro var blot en af flere mulige alternativer. At det endte med at blive Panduro, kan blandt andet skyldes hendes loyalitet over for Thorning.

Panduro har forholdt sig neutralt på sidelinjen i de interne diskussioner i partiet, som har gjort ondt. Både når det gælder dagpenge, selskabsskat og Dong-salg har hun holdt helt lav profil. Derfor savner nogle i partiet at finde ud af, hvor hun egentlig står i de svære politiske spørgsmål.

En venstresnog på højrefløjen
Politisk brænder Panduro for socialpolitik og særligt forholdene for udsatte børn og unge. Hendes holdninger tilhører sådan set venstrefløjen i partiet. Alligevel er hun en del af kaffeklubben Morgenmadsklubben, der ledes af Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov og udgør partiets højrefløj.

At hun endte der skyldes måske mere personlige bånd end det idépolitiske. Både Karen Hækkerup og Henrik Dam Kristensen tog sig godt af Maja Panduro, du hun kom i Folketinget i 2009, og dengang var Netværket endnu blot en løs sammenslutning.

Til Panduros nærmeste politiske netværk i partiet hører netop justitsminister Karen Hækkerup (S) sammen med den tidligere skoleborgmester i København Anne Vang (S) og gruppenæstformand Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Sidstnævnte fremhæver, at Panduro er ordentligheden selv.

"Hun er ordentlig og sober. Hun er meget arbejdsom og en god kollega, der ikke forfalder til populisme eller svinestreger. Og så ved hun, hvem hun er i politik til at kæmpe for," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Græd på valgnatten
Ordentligheden går igen i beskrivelserne af Panduro. Og så kan hun også blive temmelig følelsesladet. Det var formentlig kombinationen af de to ting, som gjorde, at lokalpressen i Randers mødte en grædende Maja Panduro på rådhuset på valgnatten ved kommunalvalget i 2009.

Panduro troede, at hun skulle hjem og fejre en valgsejr med sine gamle kolleger og partifæller i byrådet. Men de første rævekager i konstituerings-spillet havde pillet borgmesterkæden af hendes gamle protege Henning Jensen Nyhuus.

Dengang befandt S og SF sig ellers i en landspolitisk historisk tæt alliance. Men i Randers havde Erik Poulsen fra SF netop indgået en aftale med de borgerlige for selv at blive borgmester.

"Her har jeg stået og opfordret pædagoger til at stemme på Erik. Det er ikke os, han svigter mest, men hans vælgere. At han vil gøre det for en borgmesterpost! Jeg er chokeret og rystet i min grundvold," sagde en følelsesladet Maja Panduro på valgnatten til Din Avis Randers.

Allerede dagen efter fik Henning Jensen Nyhuus dog forpurret kuppet. Til gengæld mistede han posten til Venstre ved valget i 2013.

Dermed havde Venstre for anden gang på 12 år erobret borgmesterstolen i en by, der ellers havde været en S-højborg i generationer.

De leder stadig efter ny borgmesterkandidat for S i Randers. Det bliver måske ikke Maja Panduro allerede ved næste valg i 2017. Men i Randers forventer mange, at hun før eller siden kommer "hjem".