Sundhedsområdet åd halvdelen af velfærdsløft

Fra 2000 til 2014 er der sket en realvækst i det offentlige forbrug på 85 milliarder kroner, heraf blev 41,5 milliarder brugt på sundhedsområdet.

Det viser en ny opgørelse, som Finansministeriet har lavet. Dermed har sundhedsområdet lagt beslag på næsten halvdelen - 48,8 procent - af den samlede realvækst, der er sket i det offentlige forbrug.

Den næststørste realvækst er sket på socialområdet med 26,2 procent, og det overgår dermed lige undervisning og grundforskning, som har haft en realvækst på 25 procent i det offentlige forbrug.

Den voldsomme vækst skete især fra 2001 til 2009, inden den økonomiske krise for alvor lagde an på de offentlige udgifter. 

Realvækst i det offentlige forbrug (2014-priser). Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og leder af Velfærdskommissionen, der afleverede sine anbefalinger i 2005.

Ifølge ham bør den nye opgørelse give politikerne et lille lag koldsved. Sundhedsområdet vil også fremadrettet være en kæmpe udfordring i forhold til at finansiere velfærdsstaten, vurderer han. En advarsel, som han også var med til at komme med som formand for Velfærdskommissionen.

”Det er gået, som vi forudsagde. I takt med at befolkningen bliver mere velstående, så stiger befolkningens forventninger og krav til sundhedsydelser,” siger Torben M. Andersen.

Han peger på, at de stadig flere og dyre behandlingsmuligheder også presser sundhedsudgifterne op. Det samme gør det stigende antal ældre, fordi de har brug for mere behandling.

Sammenhængen mellem velstandsstigninger og krav om bedre sundhedsydelser er så udtalt, at økonomer har givet sammenhængen en betegnelse i form af Wagner-effekten.

Opgangstider løser ikke finansieringsproblem 
Faren er, understreger han, at sundhedsområdet kan fortrænge de andre velfærdsområder, når de offentlige midler skal fordeles. Og økonomiske opgangstider vil ikke løse problemet automatisk, vurderer Torben M. Andersen.

”Presset på sundhedsudgifterne er så stort, at selv i år med normal vækst eller højkonjunktur så risikerer vi, at sundhed æder en stadig større del af den samlede kage. Også selv om kagen bliver større,” siger Torben M. Andersen.

Han peger på, at politikerne på tværs af fløjene er enige om at prioritere sundhedsområdet meget højt.

”Men på et tidspunkt så må politikerne melde ud, at væksten ikke skal fortsætte, eller de må nedprioritere andre områder,” siger Torben M. Andersen.

Ifølge professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU står sundhedsvæsnet ved en skillevej. Den økonomiske krise bød på en kraftig økonomisk opbremsning i sundhedsvæsnet efter en årrække med stor økonomisk vækst. Han peger på, at regeringen ganske vist har lovet 6,5 milliarder kroner til sundhedsvæsnet samt 2,1 milliarder til psykiatrien over de næste fire år. Her hæfter han sig samtidig ved, at de fleste af pengene falder i de tre sidste år, 2016, 2017 og 2018.

”I hvert fald for 2015, så er det stadig en beskeden vækst i bevillingerne til sundhedsområdet set i forhold til under højkonjunkturen. De følgende års bevillinger er der jo kun givet et løfte om,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han vil ikke vil stille sig til dommer over, hvorvidt den nuværende eller en eventuel ny regering efter et valg i 2015 bør skrue op for sundhedsudgifterne, så de igen stiger markant mere end andre velfærdsområder.

”Der kommer stadig flere ældre, kronikere og nye behandlingsformer, tre faktorer som øger udgifterne. Samtidig har man i fem år kørt med en vækst på cirka under en procent. Spørgsmålet er, om man kan gøre det i yderligere fem-ti år med de udfordringer, der venter,” siger Kjeld Møller Pedersen. Han hælder til at svare nej til spørgsmålet, medmindre politikerne tør prioritere langt hårdere i sundhedstilbuddene.

Ifølge OECD bruger Danmark 11 procent af landets BNP på sundhedsudgifter. Det er det syvendehøjeste blandt OECD-medlemslandene. Danske Regioner og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard mener dog, at denne opgørelse er misvisende, og at Danmark har langt lavere reelle sundhedsudgifter.

Eksperter: Dansk OECD-praksis er politisk bekvem