K vil gøre det billigere at klage over udbud

Det er blevet for dyrt for virksomheder at klage over udbudssager. Det mener Konservative, som er parat til at sænke omkostningerne forbundet med at klage til Klagenævnet for Udbud.

Siden nye regler i 2013 gjorde det dyrere for virksomheder at klage over offentlige udbud, er antallet af klager faldet med 30 procent.

Samtidig står det ifølge Dansk Erhverv klart, at en virksomhed risikerer at skulle afholde væsentlige udgifter, selv når den får delvist medhold i en sag.

Konservative var selv med til at vedtage de nye regler forrige år, men man var dog bekymret for, at det ville afholde virksomheder fra at klage. Set i lyset af de nye oplysninger er partiets erhvervsordfører, Brian Mikkelsen, nu parat til at sænke virksomhedernes omkostninger ved klagesager.

"Det faldende antal klagesager viser, at vi havde ret, da vi frygtede at indførelse af betaling ved klager ville medføre færre sager. Det er et stort problem for virksomhedernes retsstilling og for virksomhedernes muligheder for at vinde udbud - også i konkurrence med det offentlige selv,” siger Brian Mikkelsen.

Han understreger, at det er vigtigt, at virksomheder har nem mulighed for at klage, fordi det giver et mere transparent udbudssystem.

Man beder virksomhederne om på forhånd at kunne vide, om de kan vinde en sag. Det er en stor risiko, de private virksomheder skal løbe.

Louise Høgh
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

”Vi vil derfor opfordre erhvervsministeren til at få nedsat sagsomkostningerne for virksomhederne i forbindelse med klager til udbudsnævnet,” siger Brian Mikkelsen.

Venstre vil se på 'uhensigtsmæssigheder'
Også Venstre støttede op om lovændringen, der i 2013 forkortede klagefristen og hævede klagegebyret ved Klagenævnet for Udbud fra 10.000 til 20.000 kroner.

Samtidig betød de nye regler, at virksomhederne selv kunne komme til at afholde sagsomkostninger, dog maksimalt 75.000 kroner. Lovændringen kom i kølvandet på en massiv stigning i antallet af klagesager de forudgående år.

Lige som Konservative havde også Venstre forbehold for de nye regler under lovbehandlingen. Ikke mindst fordi man frygtede, at de nye regler ville betyde, at virksomheder ville afholde sig fra at klage i sager, hvor de ellers kunne have god grund til det.

Derfor ønskede begge partier, at der efter nogle år skulle laves en analyse af konsekvenserne af de nye regler. Den tid kan være kommet. I hvert fald melder Venstres erhvervsordfører sig parat til at tage sagen op.

”Jeg er parat til at se på, hvad der måtte være af uhensigtsmæssigheder. Og hvis der er konkrete eksempler, så vil jeg selvfølgelig gerne se på det. Så må vi så se, om det giver anledning til, at tingene skal justeres,” siger Torsten Schack Pedersen.

KL advarer
Kommunernes landsforening var blandt dem, der efterlyste ændringer af klagereglerne oven på den markante stigning i antallet af klager i de forudgående år.

Og her mener man, at det hævede klagegebyr og risikoen for at skulle dække sagsomkostninger gør det mindre interessant for virksomheder at rejse en grundløs sag.

Ifølge kontorchef Claus Ørum var der opstået en "usund klagekultur", som fik kommunerne til at gå med livrem og seler, når de udbød opgaver. Til skade for dialogen og nytænkningen i udbuddene. 

"Klagerne havde ofte alene det formål at få udsat kontraktindgåelsen, så den eksisterende leverandør kunne fortsætte i kontrakten lidt længere, eller lade udbuddet gå om, så man som tilbudsgiver kunne få en chance mere til at afgive tilbud,” siger Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL.