Glem håndværkerfradraget: Høje-Taastrup giver boligejere tilskud på 150.000 kroner

Et notat fra Energistyrelsen satte tirsdag spørgsmålstegn ved effekten af den ændring af boligjobordningen, som et politisk flertal har besluttet skal træde i kraft fra årsskiftet.

Et grønt håndværkerfradrag, som regeringen kalder det. Og som adskiller sig fra det eksisterende fradrag ved, at hver person fremover kan trække 18.000 kroner fra i skat, hvis man altså sørger for at bruge pengene på energibesparende tiltag.

Problemet er bare, skriver Energistyrelsen i notatet, at prisen for den forventede reduktion af CO2-udledningen er uforholdsmæssig høj. Hvilket i en artikel i Politiken får en række kilder til at kritisere regeringens tiltag.

Tilskud i en anden klasse
En halv times offentlig transport fra Christiansborg har en kommune det seneste års tid imidlertid eksperimenteret med tilskud af en størrelsesorden, som får regeringens grønne husejerstøtte til at fremstå som hånlige almisser.

Regeringen har med finansloven valgt at nedprioritere det grønne område. Og der har mit parti prøvet at holde fast i. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal lave en velfærdsmassakre i min egen kommune for at finansiere noget, som retteligt burde finansieres af staten.

Michael Ziegler (K)
Borgmester, Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune tilbyder således borgere, der påtager sig en større energirenovering, økonomisk bistand på op til 150.000 kroner per husstand.

“Der er ikke nogen af de husstande, som er med i projektet, som har renoveret for under 300.000 kroner. Og i flere tilfælde taler vi om investeringer på op imod en million kroner,” fortæller klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen.

Han har fulgt kritikken af det grønne håndværkerfradrag og mener, at der er tale om to væsensforskellige tiltag.

“Pengene i boligjobordningen er alt for små til, at det flytter noget. Til gengæld viser erfaringer fra blandt andet Sverige, at tilskud af den størrelse, som vi tilbyder, har en reel effekt,” siger han.

Penge gør en forskel
I begyndelsen af december regner han med at kunne give et første estimat på effekten af det store renoveringstilskud. Man er aktuelt ved at udregne gevinsten fra de cirka 25 projekter, som allerede er sat i gang. I alt har mellem 100 og 150 borgere takket ja til tilbuddet om gratis energirådgivning.

“Det er helt sikkert, at gratis energirådgivningen øger efterspørgslen. Og når vi så dertil giver tilskud på op til 25 procent af enterprisen eller 150.000 kroner i alt, er det ufravigeligt, at det gør en forskel,” siger han.

Høje-Taastrup har i alt afsat 3,4 millioner kroner til projektet. Heraf stammer halvdelen fra statslige puljer, mens EU-midler finansierer den anden halvdel. Målet er at kunne støtte cirka 100 renoveringerne - afhængigt af projekterne økonomiske omfang.

Borgmester: Nej til kommunalt tilskud
Men på et tidspunkt er puljen med støttemidler tom. Og hvad så?

Den konservative borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler, har ikke tænkt sig at føre ordningen videre for kommunale midler.

“Jeg er for det første slet ikke sikker på, at man som kommune bare kan forære penge til borgerne. Og så må jeg understrege, at selv om klimaet er et vigtigt område for os, så har jeg svært ved at se, at man skulle give kontante tilskud til husejerne, samtidig med at man slås med omprioriteringer i daginstitutionerne,” siger han.

Han mener i stedet, at en sådan ordning fint ville kunne eksistere i statslige rammer - og så med konkret udførelse i kommunerne.

“Regeringen har med finansloven valgt at nedprioritere det grønne område. Og der har mit parti prøvet at holde fast i. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal lave en velfærdsmassakre i min egen kommune for at finansiere noget, som retteligt burde finansieres af staten,” siger Michael Ziegler.

Læs hele historien på Altinget: forsyning (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.