Haarder uenig i EU-krav om mere europæisk indhold på Netflix

KULTURKAMP: EU-Kommissionen kræver mindst 20 procent europæisk indhold på streamingtjenester som Netflix. Vigtigt værn mod amerikanisering, mener S. Kulturministeren vil hellere satse på kvalitet frem for rigide kvoter.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Amerikanske hit-serier som Breaking Bad, Game of Thrones og House of Cards stjæler opmærksomheden fra Barnaby, Wallander og Broen i takt med, at flere tv-seere slukker for det gammeldags flow-tv og zapper over på Netflix og HBO.

Men nu vil EU-Kommissionen tvinge streamingtjenester til at tilbyde mere europæisk indhold. Nærmere bestemt mindst 20 procent.

Det fremgår af forslaget til revision af det såkaldte medietjenestedirektiv, som Kommissionen onsdag præsenterede i forbindelse med sin nye strategi for det digitale marked.

Ifølge Kommissionen investerer europæiske tv-stationer cirka 20 procent af deres omsætning i at producere originalt indhold, mens de såkaldte on-demand-tjenester kun bruger én procent. Med minimums-kvoten for europæisk indhold vil Kommissionen sikre, at de nye digitale spillere i langt højere grad bidrager til at understøtte europæisk film- og tv-produktion.

Jeg går ind for en mere positiv orienteret løsning, som kan fremme den europæiske film- og tv-produktion, fremfor at gå kvotevejen

Bertel Haarder
Kulturminister (V)

Kulturminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at rigide kvoter er vejen frem - og vil hellere satse på at gøre dansk og europæisk indhold endnu mere attraktivt.

"Jeg går ind for en mere positivt orienteret løsning, som kan fremme den europæiske film- og tv-produktion fremfor at gå kvotevejen. Det kan man gøre på flere måder blandt andet med samarbejde og co-produktioner på tværs af de europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogteknik, som kan sikre, at værker på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa," skriver han i et mailsvar til Altinget.

Regeringen har taget Kommissionens forslag til efterretning og vil nu sende det ud i bred høring, slutter kulturministeren.

DF: Ingen skal tvinges til rumænsk doku-drama
Blandt Folketingets øvrige partier er der blandede holdninger til forslaget.

Alternativets EU- og kulturordfører Rasmus Nordqvist er i øjeblikket vildt opslugt af 'Marseille', hvor den franske nationalskat Gérard Depardieu spiller borgmester i den sydfranske havneby - og hilser tvungne kvoter velkommen.

Mindre begejstret er Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, som selv indtager det meste underholdning på gammeldags DVD-skiver og hverken føler trang til at blive belemret med rumænsk doku-drama - eller at tvinge andre EU-borgere til at se '1864'.

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen er dog oprigtigt bekymret for, at de dominerende streaming-tjenester udsulter dansk tv- og filmproduktion.

"Dansk og europæisk indhold er under pres fra amerikanske mediegiganter. Så jeg mener, at vi er nødt til at afsøge alle redskaber, som kan sikre fortsat produktion og distribution af vores eget kulturindhold," siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Det foreslår Kommissionen

Som en del af sin strategi for det digitale marked præsenterede EU-Kommissionen onsdag den 25. maj et forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester fra 2010 (medietjenestedirektivet).

Formålet er at opnå bedre balance i de regler, der gælder for traditionelle tv-selskaber, udbydere af video-on-demand og videodelingsplatforme, især når det drejer sig om beskyttelse af børn. Forslaget har også til hensigt at styrke EU's kulturelle mangfoldighed, sikre uafhængighed for tilsynsmyndigheder og give tv-selskaber mere fleksibilitet med hensyn til reklamer.

Som konsekvens forventes bedre økonomi for medietjenesteudbydere – primært TV-stationer – og derved øget kapacitet til at investere i audiovisuelt indhold. 

Ansvarlige videodelingsplatforme: Platforme, som organiserer og tagger mange videoer, skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold (som f.eks. børnepornografi og vold) og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Mere præcist omfatter foranstaltningerne brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. For at sikre, at foranstaltningerne er fremtidssikrede og effektive vil Kommissionen opfordre alle videodelingsplatforme til at arbejde med alliancen for bedre beskyttelse af mindreårige på internettet med henblik på at udarbejde en adfærdskodeks for branchen. I stedet for selvregulering vil de nationale audiovisuelle tilsynsmyndigheder få beføjelse til at håndhæve reglerne, hvilket afhængigt af den nationale lovgivning også kan medføre bøder.

En styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område: Direktivet vil sikre, at tilsynsmyndighederne reelt er uafhængige af regeringer og erhvervsliv og kan spille deres rolle bedst muligt, nemlig ved at sørge for, at de audiovisuelle medier handler i seernes interesse. I EU-lovgivningen vil det blive fastsat, hvilken rolle gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester, der består af 28 nationale tilsynsmyndigheder på det audiovisuelle område, skal spille. Gruppen vil evaluere samregulerende adfærdskodekser og rådgive Kommissionen.

Mere europæisk kreativt indhold: I dag investerer europæiske tv-stationer ca. 20 procent af deres omsætning i originalt indhold, mens det samme tal for leverandører af on-demand-tjenester er under 1 procent. Kommissionen ønsker, at tv-stationerne fortsat skal afsætte mindst halvdelen af sendetiden til europæiske programmer og vil forpligte leverandører af on-demand-tjenester til at sikre, at mindst 20 procent af indholdet i deres kataloger er europæisk. I forslaget slås det også fast, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand-tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner.

Mere fleksibilitet for TV-stationerne: Seere, der generes af for mange tv-reklamer, kan skifte til reklamefrie onlinetilbud, som ikke fandtes for ti år siden. De ajourførte regler på det audiovisuelle område tager højde for denne og andre nye realiteter. Det ajourførte direktiv giver tv-selskaberne større fleksibilitet med hensyn til, hvornår der kan vises reklamer – det samlede loft på 20 procent af sendetiden opretholdes mellem kl. 7 og kl. 23, men i stedet for den nuværende regel om 12 minutter pr. time træder en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. TV-selskaber og leverandører af on-demand-tjenester vil også få større fleksibilitet i anvendelsen af produktplacering og sponsorater, samtidig med at brugerne informeres herom. 

Læs mere om Kommissionens forslag her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00