OECD: Danmark bryder regler for ulandsbistand

Danmark er på vej mod at overtræde de internationale regler for, hvilke udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark der kan tælles med som udviklingsbistand.

I finanslovudspillet for 2017 lægger regeringen nemlig op til udvide rammerne i forhold til 2016, så man vi også bruge ca. 56 millioner ulandskroner til genbosætte flygtninge i deres oprindelsesland.

Men den danske praksis er ifølge Yasmin Ahmad, der er OECD’s ekspert på området, ikke i overensstemmelse med de OECD-regler, som Danmark har lovet af overholde.

For langt hovedparten af de flygtninge, som ønsker at flytte tilbage til deres hjemland, har været i Danmark i 10-30 år, før de vælger at flytte tilbage til deres hjemland. Kun meget få ønsker den form for hjælp det første år, de er i Danmark. Og den tendens ser ud til at fortsætte, oplyser Dansk Flygtningehjælp, der står for at rådgive denne gruppe af flygtninge.

Vi kommer til at følge sagen helt til dørs.

Martin Lidegaard (R)
Udenrigsordfører

”Efter ti år eller mere må man forvente, at de er integreret. De er i hvert fald ikke i en krisesituation, og derfor er det her langt over grænsen for, hvad definitionen af udviklingsbistand dækker over. Den praksis er lidt langt ude, hvis de har været 10 til 30 år i landet først. Hvis de kun havde været lidt over de tilladte 12 måneder, havde det nok været okay,” siger Yasmin Ahmad*.

Ifølge OECD’s regler må udgifter til asylansøgere generelt kun tælles med som ulandsbistand, når det er inden for deres første opholdsår i et land.

Kritik
Det møder kritik fra generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, hvis Danmark går længere end reglerne tillader:

”Danmark bør ikke være foregangsland på det her område. Vi mener, at udviklingsbistanden skal bruges i udlandet til verdens fattigste og mest udsatte – det er jo det, folk forventer, at pengene går til,” siger han.

Hos Radikale vil udenrigsordfører Martin Lidegaard på baggrund af de nye oplysninger ”konfrontere” udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der har ansvaret for de fleste af de ulandspenge, der bliver brugt i Danmark.

”Det bekræfter, hvad jeg havde på fornemmelse. Nemlig at man ikke bare går til grænsen, men også langt over grænsen. Vi kommer til at følge sagen helt til dørs,” siger han.

Regeringen har i forbindelse med finanslovudspillet fundet nye udgifter, som man vil bruge udviklingsbistand til at betale for. Ud over udgifter til repatriering gælder det også udgifter til Flygtningenævnets sekretariat, som ifølge en aktindsigt var eksplicit udelukket af regeringens tidligere retningslinjer.

Men det er ifølge Yasmin Ahmad for tidligt at sige noget om de udgifter: ”Vi ved, at mange lande tæller administrationsudgifter med, og derfor er der behov for at undersøge det nærmere,” siger hun.

OECD afviser udvidelse
Yasmin Ahmad påpeger, at OECD allerede er i fuld gang med et større analysearbejde af, hvilke flygtningeudgifter der bliver talt med i medlemslandene. Den analyse skal danne grundlag for mere klare guidelines for, hvad medlemslandene må medregne.

”Vi forventer ikke, at der kommer en udvidelse af definitionen af udviklingsbistand. Men det er klart, at vi som en medlemsorganisation skal have medlemslandene med,” lyder det.

I forbindelse med det arbejde vil man blandt andet kigge nærmere på ”det danske eksempel” som konsekvens af, at Altinget i foråret beskrev, hvordan Danmark ifølge eksperter og OECD selv også dengang måske var på kant med OECD-reglerne.

Allerede over grænsen?
Regelbruddet består i, at Danmark medregner udgifter til jobtræning og danskundervisning, der skal hjælpe flygtninge med midlertidig opholdstilladelse ind på arbejdsmarkedet – den praksis har regeringen valgt at fortsætte med, i hvert fald indtil der kommer tydeligere regler på området.

Men ifølge OECD-reglerne er ”integration af flygtninge i donorlandets økonomi” eksplicit udelukket som bistand. Derfor er der fortsat ingen tvivl hos OECD om, at den type af udgifter ikke kan tælles med som udviklingsbistand.

”Vores vurdering er, at det er udenfor reglerne, fordi det tydeligvis er for at integrere flygtninge i donorlandets økonomi. I det øjeblik ses det ikke længere som en humanitærindsats, men som en integrationsindsats, der jo vil komme donorlandets økonomi til gavn,” siger Yasmin Ahmad.

Venstre vakler ikke
Det var ikke muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Men Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har ”fuld tiltro” til, at embedsværket fortolker regler i overensstemmelse med OECD’s regler.

”Vi mener dog også, at der behov for at gøre reglerne mere klare, så de bliver nemmere at administrere. Derfor bakker vi op om, at man i OECD netop arbejder på det,” siger han og fortsætter.

”Men vi siger åbent, at vi skal tælles flest mulige asyludgifter med som bistand inden for reglerne. Vi har rekordmange flygtninge og migranter i Danmark, som vi skal håndtere. Og ellers skulle pengene jo findes et andet sted.”

Blandt statsrevisorerne blev der under et møde den 14. september fremlagt ønske om at undersøge den del af udviklingsbistanden, der bliver brugt i Danmark. Læs mere her.  

---

*  Altinget har efter dialog med OECD præciseret citatet om udgifter til repatriering. Så det fremgår mere tydeligt, at Yasmin Ahmed ikke refererer til, at det er ”lidt langt ude”, at Danmark hjælper flygtninge med repatriering. Men at hun overfor Altinget forholder sig til, om det er indenfor reglerne eller ej at bruge udviklingsbistand til repatriering, når de fleste flygtninge i Danmark først bliver repatrieret efter 10-30 år.