Statsrevisor kræver undersøgelse af ulandsbistand

Den danske praksis for at bruge udviklingsbistand i Danmark er anklaget for at overskride de internationale regler, som Danmark ellers har lovet at overholde.

Blandt andet har eksperter og OECD afvist, at Danmark må bruge ulandspenge på integrationsområdet. Og nu afviser OECD så også regeringens ønske om at bruge udviklingsmidler til at hjælpe flygtninge med at bosætte sig permanent i deres hjemland.

Derfor har man blandt statsrevisorerne på et møde onsdag diskuteret muligheden for at undersøge den del af udviklingsbistanden, der bliver brugt på flygtninge og migranter i Danmark.

”Der er behov for at få skabt klarhed på et område, som handler om rigtigt mange penge. Så alene ud fra økonomisk væsentlighed er det her vigtigt,” siger statsrevisor Klaus Frandsen (R), der fremlagde forslaget om en undersøgelse under mødet, og Statsrevisorerne mødes igen om en måned for at fastlægge rammerne for en undersøgelse af dansk udviklingsbistand, der bliver brugt herhjemme.

Det handler om at få skabt klarhed på et område, som handler om rigtigt mange penge.

Klaus Frandsen (R)
Statsrevisor

I 2017 forventer regeringen at bruge ca. 2,7 milliarder kroner af udviklingsbistanden i Danmark – svarende til 18 procent af den samlede udviklingsbistand.

”Vi skal have belyst, om vi bruger pengene i overensstemmelse med OECD-reglerne, og om vi gør det anderledes end andre lande,” siger han.

Ønsker klarhed

Ud over Radikale ser også Alternativet, Socialdemokraterne og Enhedslisten positivt på en mulig rigsrevisionsundersøgelse.


Klaus Frandsen vil også have ansvarsfordelingen mellem ministerierne kigget efter i sømmene. I dag står Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for langt størstedelen af udgifterne, mens Finansministeriet administrerer en mindre del af pengene.

”Vi oplever, at der er mange enheder involveret i det her. Men der skal helst være klarhed om, hvordan det bliver afgjort, om udgifter skal tælles med eller ej. Opgørelsesmetoden skal ikke have en for tilfældig karakter, så man fra gang til gang vurderer, hvad der tælles med,” siger han.

Foreløbig er udgifter til repatriering, Flygtningenævnets Sekretariat samt serviceudgifter i kommuner og regionerne tilføjet til listen over udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark, der kan tælles med som udviklingsbistand – det forventes at tilføre ekstraudgifter for ulandsbistanden på 377 millioner kroner i 2017.  

V: Vi følger reglerne

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har ”fuld tiltro” til, at embedsværket fortolker reglerne i overensstemmelse med OECD’s regler.

”Men vi siger åbent, at vi skal tælle flest mulige asyludgifter med som bistand indenfor reglerne. Vi har rekordmange flygtninge og migranter i Danmark, som vi skal håndtere. Ellers skulle pengene jo findes et andet sted,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: udvikling (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.