Kronik: Offentligt ansatte løser ikke kerneopgaven

Kronik: Alle taler om kerneopgaver i den offentlige sektor, men hvem løser dem egentlig? Ikke særligt mange, ifølge forfatterne til en ny bog om ledelse og velfærdsudvikling. Og det går udover den service, som borgerne oplever. Pilen peger på både politikere, ledere og medarbejdere.

Af Morten Christensen og Anders Seneca
Forfattere til ”Løs din kerneopgave”

Kerneopgave, kerneopgave, kerneopgave. Sjældent har et begreb i debatten om den offentlige sektors udvikling fået så bredt et gennemslag. Der findes nærmest ikke en politiker, en direktør, en chef, en institutionsleder eller en medarbejder i den offentlige sektor, der ikke jævnligt tager ordet i sin mund.

Men der kan være langt fra hensigt til handling, når det kommer til den offentlige sektors kerneopgaver.

Under flosklerne – ikke mindst de politiske – gemmer sig en uklar forståelse og tilgang til velfærdens såkaldte kerneopgaver. For hvad mener man egentlig? Hvad er en kerneopgave? Handler kerneopgaven om, hvad vi laver, eller hvad der skal komme ud af det? Er kerneopgaver ydelse eller effekt?

Kerneopgaven er effekt
I vores optik handler kerneopgaven ikke om, hvad vi laver, men om hvad der skal komme ud af det hos borgerne. Vi kunne kalde det effekt. Det er jo for at skabe effekt hos borgerne, at vi i bund og grund har folkeskoler, børnehaver, plejehjem, sygehuse mv. Det er jo ikke et beskæftigelsestilbud til medarbejderne og lederne!

Tag folkeskolen som eksempel. Handler kerneopgaven her om undervisning eller læring?

Hvis vi gør folkeskolens kerneopgave til undervisning, så skaber vi en skole, hvor lærerne er vigtigere end eleverne. Fordi pejlemærket bliver det, som lærerne gør, frem for den effekt der skal skabes hos eleverne. Succesparameteret bliver på den måde et spørgsmål, om lærerne er lykkes med at gennemføre undervisningen. Ikke om eleverne har lært noget. Sat på spidsen, så er det jo meget lettere at lykkes med undervisning, når der ikke er nogle elever til stede.

Samtidig får lærerne med undervisning som kerneopgave klar forrang over andre fagligheder og kompetencer på og omkring skolen. Pædagoger, administrativt personale, rengøringspersonale og hvem der ellers kan være ansat på en skole, tjener alle sekundære roller i forhold til undervisningen. De fleste vil blive overrasket over, hvor mange steder personalerummet endnu bliver kaldt lærerværelset. Og et sådant fagligt hierarki er ikke fordrende for at løse kerneopgaven. Eleverne lærer ikke kun af lærere, og de lærer heller ikke kun af undervisning i en klassisk forstand.

Endelig gør vi med undervisning som kerneopgave folkeskolen til et sted, hvor forandring har svære vilkår. Som vi har set det i lockoutdebatten, kommer forandringer til at handle om kvantitative detaildiskussioner som antallet af elever i klassen, antallet af timer på skemaet og antallet af forberedelsestimer. Hver for sig er det interessante elementer, men det handler om undervisningens tilrettelæggelse. Og den må da være styret af, hvad elever skal lære.

Folkeskolen er ikke værre eller bedre end andre offentlige arbejdspladser. Lignende eksempler kunne nævnes, når der drøftes kerneopgaven på sygehuse, plejehjem, jobcentre, forvaltningskontorer, sociale botilbud, børnehaver med flere.

På mange arbejdspladser i den offentlige sektor er det uklart, hvad effekten hos borgeren er og skal være. Hvad det egentlig er, der skal komme ud af alt arbejdet. Medarbejdere og ledere ved, hvad de laver, men er ikke enige og afklarede om, hvorfor de gør det! Vores erfaring er ikke, at dette skyldes inkompetente, uengagerede medarbejdere, ledere og politikere. Tværtimod. Det er snarere resultat af et mangeårigt styringsfokus på at gøre det rigtigt fremfor at gøre det rigtige.

Uklar kerneopgave skaber problemer i hverdagen
Konsekvensen er klar: Offentlige medarbejdere og ledere bruger i dag ikke tiden på det rigtige og det vigtigste. Uden en klar, fælles og konkret forståelse af den effekt, der skal skabes hos borgerne, kan der ikke prioriteres meningsfuldt. For hvad er det rigtige at bruge tiden og ressourcerne på, hvis vi ikke har et fælles billede af, hvad vi skal opnå?  

Lad os blot give et par eksempler på, hvad der sker med en uklar kerneopgave:

- Kompetencer: I øjeblik er der rigtig meget fokus på, hvilke kompetencer medarbejdere og ledere skal besidde i særligt den kommunale og regionale sektor. Der bliver drøftet fag-, fler- og tværfaglighed mange steder. Men den rette kompetence afhænger af, hvad arbejdsopgaven er. Snakker vi medicindosering eller at klæde pårørende på til selv at gøre det? Det er altså væsentligt forskellige opgaver og dermed kompetencer, der skal sættes i spil. Og bagved ligger der en fundament forudsætning i at vide, hvad der skaber den rette effekt hos borgeren. Altså hvad kerneopgaven er.

- Organisering: En af de helt grundlæggende udfordringer i den offentlige sektor er, at vi har organiseret os efter arbejdsopgaver frem for efter kerneopgaver. Tag et sygehus. Afdelingerne er struktureret efter faglighed og ikke patienten. Det skaber enorme udfordringer i at skabe høj kvalitet, når patienten ikke bare skal bevæge sig inden for én søjle, men på tværs af flere. En af de løsninger, der ofte gribes til, er at ansætte koordinatorer. Men i virkeligheden er det jo et symptom på en organisering, der ikke fungerer.

- Samarbejde på tværs: Noget af det, der kan overraske, når man bevæger sig rundt i nogle dele af den offentlige sektor er, hvordan der tales om kollegerne i andre afdelinger. De bliver ofte set som en del af problemet frem for en del af løsningen. Typisk fordi de er i berøring med de samme grupper af borgere – og deres arbejdsopgaver ikke fletter godt nok sammen. Så kan man stå der og råbe fra f.eks. socialafdeling til jobcenter. Men hvis man anlægger et kerneopgaveperspektiv, hvor det handler om effekten for borgeren, f.eks. at borgeren kommer i varig beskæftigelse. Så åbner der sig en ny bane for samarbejde. Ikke at det sker af sig selv. Det vil være naivt at påstå. Men med en fælles horisont med fokus på effekt, bliver det meget mere frugtbart at drøfte på tværs af afdelinger og institutioner, hvordan man sammen – effektivt – hjælper borgeren.

Markant behov for klarere prioritering i det offentlige
Den måske vigtigste grund til, at den fælles forståelse af kerneopgaven skal forbedres, er prioritering. Der er i den grad behov for en skarpere prioritering i den offentlige sektor. Men det er svært. Borgernes forventninger til velfærdens kvalitet stiger, mens ressourcerne næsten uanset regeringsfarve vil have vanskeligt ved at følge med. Men når politikere, ledere og medarbejdere netop bruger begrebet kerneopgave, må der jo også ligge en fordring om, at der er noget, der ikke er kerneopgave. Som vi ikke skal prioritere lige så højt.

På mange offentlige arbejdspladser har der bredt sig den misforståelse, at hvis bare vi laver mere, så lykkes vi bedre. Men den gode nyhed er, at vi skal ikke lave mere for at kunne lykkes bedre! Med afsæt i en fokuseret og fælles kerneopgave kan der optimeres med fokus på, hvad vi skal holde op med, hvis vi skal lykkes bedre med kerneopgaven.

Der er behov for at fokusere meget mere på ”velfærdens kerneopgaver”. Men ikke bare som hurtige indholdstomme floskler. Vi skal skærpe fokus på, hvad velfærdens kerneopgaver egentlig er. Både på overordnet politisk niveau og i den enkelte institution. Derved skaber vi nemlig et afgørende fundament for at optimere og prioritere det, der skaber størst effekt hos borgerne.

Det har vi egentlig alle krav på!

Forrige artikel Kommune sparer 15 mio. med digitalisering – ansætter 50 par varme hænder Kommune sparer 15 mio. med digitalisering – ansætter 50 par varme hænder Næste artikel Kronik: Sådan bliver danskerne verdens mest intolerante folkefærd Kronik: Sådan bliver danskerne verdens mest intolerante folkefærd
  • Anmeld

    Christian X

    Enklere regler

    var noget politikkerne kunne bidrage med. Men da de reelt ikke ved nok og da der ikke er god medietid i at rydde op i ødelæggende lov, bekendtgørelses-, regel-, procedure- og indberetningsjungel, så kan ingen forbedring forventes.

  • Anmeld

    Henrik Stein

    Work smarter not harder

    Kronikken er fantastisk aktuel og så klar at alle fatter hvad sagen drejer sig om.
    Hvad Morten Christensen og Anders Seneca, beskriver er kernen i kvalitetsstyring, Quality Management, ISO 9000, etc., blot skrevet på en jordnær facon. Eller kvalitetsstyring i modsætning til kvalitetskontrol.
    Pointen man i det offentlige i meget lille udstrækning har fattet, eller i hvert tilfælde ikke har forstået vigtigheden af at implementere.
    Kronikken burde være kursusmartriale for alle offentligt ansatte OG POLITIKKERE, kurser som burde afholdes i privat regi (ellers er vi jo lige langt)

  • Anmeld

    Christian X

    Hvordan

    skulle offentligt ansatte løse kerneopgaverne, når politikerne heller ikke gør det:

    http://www.altinget.dk/artikel/regeringen-ansaetter-historisk-mange-til-kommunikationsjob

    De ansætter i stedet en hord af spindoktorer til at komme med bortforklaringer, om alt det politikerne ikke ved...

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Det startede med e´n visitator

    Så blev det til 2 pr gang. som efterfølgende skulle afstemme deres vurderinger. Alt imens der kom flere og flere ""varme"" hænder ind i det lille hjem, som hver især også skulle sørge for deres personlige (ego)aftryk i journalerne.
    Så kom der hjemmerehabiliterings-pligt med, først en ergoterapeut, til at få lille fru jensen til at indse, at hun skam godt selv kunne få armene op og rede sit hår (uanset at hun så ikke mere kunne bruge armene resten af dagen til. f.eks. at smørre en rugbrødsmad til middag)
    og så kom der to med hjemmerehabiliterings-pligt, for at få fru jensen til at lære at rede sit hår og komme i sin morgenkåbe.
    Men fru jensen fik stadig kun et enkelt stykke rugbrød om dagen, når altså hun valgte ikke at rede hår.
    At der i mellemtiden tropper 70, siger og skriver syvti, personer op fra hjemmeplejen i fru jensens hjem, med hver deres opfattelse af hvad de der har at gøre og eftertrykkelig dokumentation for hver deres "veludførte" opgave, interessere ikke så meget.
    Ej heller, at fru jensen stadig ikke får hverken morgenmad eller aftensmad, eller at hun kaster op, når hun igen, igen har fået medicin uden at få andet end vand i maven, for de´t indgår jo ikke i den enkelte medarbejders arbejdsbeskrivelse/område/ansar :-(((

  • Anmeld

    Line Lykke Nielsen · lærer

    Men vil man da ha`det?

    Politisk set, tror jer der er mange lag, som ikke ønsker opgaverne rigtigt løst - man vil have noget, der er mindre godt, mindre tidskrævende og mindre grundigt, som det var med Skat, nedskæringer på rengøring og udliciteringer af ældreplejen. Politireform, kommuneomlægninger, skolereform, evige nedskæringer på midler til alt i den borgernære service. Kerneopgaven er vel det offentligt ansatte var uddannet til - det tror man ihvertfald - men næ nej ikke tale om, at de kvaliteter offentligt ansatte kender til skal bruges, nej, nej nej da, det bliver alt alt alt for dyrt, du må da være helt uden samfundssituationsfornemmelse med det blåøjede forhistorieske syn på den drøm der her luftes. Der er ikke råd til det, som vi har haft, nu skal vi være billigere. Den ide pakkes så ind i alle mulige søforklaringer og omstruktureringer en endeløs teaterforestilling af varm luft og tabt kvalitet. Vi er et korthus der vælter og vælter hverdag en lille smule mere. Det skal gå langsomt, når smørret skal sive ud af et smørhul og man skal overbevise en befolkning om, at det bliver meget bedre på denne her måde.

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Ps.

    Ja, der er mange der lever af/holder andre fast på deres nød. Se derfor også gerne ind på:

    http://denoffentlige.dk/laeger-jobcentre-kan-drive-borgere-paa-selvmordets-rand

    eller:

    http://denoffentlige.dk/laeger-i-opraab-kommuner-er-ligeglade-med-laegeerklaeringer

    som jeg dog ikke er helt med på, da alle i, f.eks. Thisted Kommune, fra uudannet sagsbehandler til visitator i ældreplejen og nyuddannede som ikke uddannede i andre funktioner ikke har en lægefaglig konsulent til oversættelse af speciallægelige diagnoser, men på må og få driver lommefilosofi, eller går ens egen læge på nerverne, med anmodninger om statusraporter, selvdefinerede søgsspørgsmål og diciderede intiminerende spørgsmål, hvorved egen læge melder fra og borgeren står som idiot over for både læge og kommune, da hverken læge eller kommune taber på cirkusset, men alene borgere, som nu hverken har fortrolighed til kommune eller egen læge.

    Jo, Line Lykke Nielsen, der er mange lag der ikke ønsker problemet løst, for de lever af det :(

  • Anmeld

    Niels Sauer · Lærer

    Absurd sprogbrug

    Folkeskolens kerneydelse er ikke læring, men undervisning, GOD undervisning. Det er jo ikke skolen, men dens elever, der 'leverer læring' - i det omfang de udsættes for god undervisning af professionelle lærere, der - i modsætning til kronikørerne - ved, hvad der er skolens formål, samt hvordan man kan flytte eleverne i den retning, formålet angiver.

    Kronikørernes sprogbrug er absurd. En kok laver maden, og gæsten spiser den. En musiker spiller musikken, publikum lytter. En læge ordinerer medicinen, patienten bliver rask. En lærer underviser, eleven lærer. Sådan taler vi på dansk.

  • Anmeld

    Henrik Stein

    Et er et søkort at forstå............

    Prøv at læse og forstå hvad det er Morten Christensen og Anders Seneca. skriver. Selv var jeg naiiv, da jeg skrev: "alle fatter hvad sagen drejer sig om"

    Som jeg læser dit indlæg, har du opfattet kronikken som et personligt angreb på den ganske danske lærestand, det er det IKKE, tvært imod står der jo netop:
    "...... Vores erfaring er ikke, at dette skyldes inkompetente, uengagerede medarbejdere, ledere og politikere. Tværtimod. Det er snarere resultat af et mangeårigt styringsfokus på at gøre det rigtigT fremfor at gøre det rigtigE."

    Apropos "Absurt sprogbrug" er eksemplerne iøvrigt lidt tvivlsomme fordi:

    Hvis lægen ordinerer forkert medicin dør patienten. Kunder spiser ikke og betaler ikke for kokkes elendige mad! Publikum strømmer ikke til koncerter hvis musikerne notorisk spiller falskt/forkert. HVIS du havde ret, er folk dummere end "politiet tillader" og det er de ikke! Uddelingen af intelligens følger også Gauskurven.





  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    Undervisning og læring

    Jeg bliver så træt.
    I skriver:
    Lærere er ikke de vigtigste på skolen.
    Derfor er undervisning ikke det vigtigste.
    Børnene skal lære - det er det vigtigste.
    Læring er det vigtigste.
    Og selv rengøringsperosnalet er vigtige for børns læring, må vi nu forstå...
    Pejlemærkerne bliver fejlagtigt hvad lærerne gør.
    Kedelig detailstyring omkring timer og antal elever i klassen.
    ?!
    Havde jeg været slagter, ville jeg have sagt, at I har skåret kødet forkert ud, og nu er det sejt og uspiseligt.

    Jeg har da sjældent været så paf over, hvordan sort kan blive så hvidt.
    Djævlen ligger som bekendt i detaljen.
    Lærere er vigtigst for undervisningen.
    Børn lærer spontant alle steder, men det kan hverken kommuner eller UVM da nøjes med, med mindre man vil genopleve en "hvad synes du selv?-kultur". For slet ikke at tale om os som samfund.

    Selvfølgelig er lærerne de vigtigste aktører på skolerne.
    Alle andre er supplement. Understøttende aktører.
    Hvis man vil tage skolen alvorlig og vores børns fundament som fremtidige borgere i et forgangsland som Danmark, må man have respekt for den faglighed, som lærerne har, og ikke gå og bilde sig ind, at det hele er et fedt, om undervisningen forestås af pædagoger, tømrere eller elektrikere.

    Det kan synes latterlig på jeres kontor, hvor man ikke kan mærke, om der er 30 eller 50 voksne, der arbejder side om side, at det er ét fedt, om der sidder 20 eller 28 børn i en klasse. Om vi skal undervise 20 eller 25 lektioner.
    Det synes åbenbart ligegyldigt for kvaliteten af kerneopgaven - elevernes input fra os lærere og det deraffølgende output. Men intet kunne være mere forkert.

    Pædagogik, undervisning efter klassens profil er ikke forelæsning og statisk.
    Med IT, globaliseringen, miljøproblemer, fake news, sociale medier, nyhedstsunamier og en udvikling indenfor arbejdsområder og uddannelsesmuligheder, der går hurtigere end forældre kan nå at være forberedt på, er undervsining i traditionel forstand ikke en gentagelse af allerede kendt viden. Vi er ikke kørelærere med trafiktavler og bremselængder, som ser ud, som de altid har gjort. Vores mål er ikke gjort med et symaskinekørekort eller et diplom i brug af Officepakken.
    Vi er undervisere med børnene som udgangspunkt og det hele menneske som mål. Mennesker med kritisk sans, kendskab til egne styrker og svagheder og med evner til at samarbejde, være proaktiv og med mod og lyst til at kaste sig ud i en verden, der er større end nogensinde før, og kun bliver endnu større.

    Desværre kniber det med tid til at udvikle vores undervisning. Det har det gjort siden LOV409. Forvaltningen af skolerne er som fra det forrige århundrede i Texas med deres MC-test og afkrydsningsplaner på læringsplatformer.
    Meget langt fra Grundvigs frie tanker og erhvervslivets ønsker om innovation og samarbejde.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer.

    Jamen....??

    I alle de år, jeg har undervist i grundskolen, har jeg, når jeg er gået til mine timer i en klasse eller en elevgruppe været helt bevidst om, hvad der skulle foregå. MÅLET og forMÅLET med lektionen. Ellers var alt da endt i kaos. Det har været gennemtænkt og planlagt med det for øje, at klassen og hver enkelt elev skulle kunne engagere sig i undervisningen og modtage på en sådan måde, at undervisningen og de nærværende relationer kunne animere eleverne til engagement i og lyst til "egen læring".
    DEN kerneopgave var helt åbenlys og skulle selvfølgelig være i overensstemmelse med "Folkeskolens Formålsparagraf". (Se evt. Undervisningsministeriets hjemmeside.).
    **Kerneopgaven havde et MÅL** Selvfølgelig.
    På samme måde ved betjenten, hvilket forMÅL, hvilken kerneopgve han har, når han står overfor en opgave.
    Lægens forMÅL og MÅL, kerneopgave, er at helbrede folk eller hjælpe dem med at få det bedre, og sygeplejerskens kerneopgave og MÅL er at pleje og passe patientem
    Sagsbehandlerens forMÅL og MÅL, kerneopgave, er at støtte borgeren / familien til en bedre livssituation.
    ....
    Selvfølgelig kender medarbejderne deres faglighed og deres kerneopgave.
    MEN: Hovedproblemet er blevet, at de politiske ledere har skåret så meget ned på medarbejderstaben, at man ikke har den nødvendige TID til rådighed. Der er for få hænder til for mange opgaver.....og SÅ kommer man til at løbe for hurtigt.
    Man kan ikke "bare" prioritere...frasortere 'lille Brian' eller 'fru Hansen' !!
    De elever, der er der, de er der. De patienter, der er der, de er der.
    De politisager, der er der, de er der.
    De personer og familier, der har brug for hjælp, de er der.
    ....
    **Det er et overordnet politisk ansvar at prioritere, når der livgives og bevilges ressourcer.**

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer.

    ??Sigende stavefejl??

    Der skal ikke stå "livgives", men "lovgives.
    (En pudsig ..lidt sigende, men utilsigtet stavefejl :-)

  • Anmeld

    Henrik Stein · Forhenværende skoleelev, lærling, smed, skibsingeniør, QA specialist, direktør. nu pensionist.

    Trykker Skoen?

    Kommentarerne fra alle fire lærer, giver indtryk af at de føler sig under anklage, for ikke at gøre deres job godt nok.
    Det står der IKKE i artiklen! Heller ikke mellem linierne!
    Det ville være formålstjeneligt at forholde sig til emnet, gerne ved at tage stilling til poienten i HELE kronikken, og kommenterer på den.

  • Anmeld

    Niels Sauer · Lærer

    Fortænkt sludder

    Henrik S.: Pointen er, at uden læge, ingen behandling. Uden kok, ingen mad. Uden musikere, ingen koncert. Uden lærere ingen skole.

    Kronikørernes tankegang er forskruet og uden forankring i den virkelige verden.

    Al skoleforskning viser, at læreren er den vigtigste person i elevernes skoleliv. Dygtige lærere er rygraden i den gode skole. Tænk at det skal være nødvendigt at sige det. Vi lærere er ikke ude i et forsvar for os selv eller vores profession her. Vi er ude i et forsvar for det sunde fornuft, solidt funderet i alt, hvad vi ved om skoledrift og børns udvikling i skolesammenhæng. Og det er i al beskedenhed ikke så lidt :-)

  • Anmeld

    Henrik Stein · Udenlands dansker emeritus

    "Guds spildte ord på Balle-Lars"

    Hr. Saur, Skribent, folkeskolelærer emeritus **)

    En lærer (emeritus??) som skriver: "Fortænkt sludder", om andres meninger, er i bedste fald, at stemple sig selv som en middelmådig lærer.
    Stakkels elever, emeritus!

    Ovenstående gamle ordsprog i titlen synes at være et passende punktum for min deltagelse i "debatten". I rest my case, over and out.

    PS Hvornår er det blevet kotyme at bruge titlen "Emenrtus" om en pensioneret folkeskolelærer?

    *)https://da.wikipedia.org/wiki/Spildte_Guds_ord_p%C3%A5_Balle-Lars
    **) https://www.folkeskolen.dk/brugere/147459/niels-christian-sauer?filter=kommentarer

  • Anmeld

    Niels Sauer · Lærer

    Argumentation efterlyses

    Henrik S: Når du er færdig med at nedgøre min person, kanske du vil forholde dig til mit argument. Jeg venter.

    Fortænkt new public managenemt-sludder af den type, der nu i henved 30 år har nedbrudt alle offentlige sektorer: Skole, hospitaler, politi,, transport, militær, osv - samme historie over det hele. Folk uden professionel forankring, der udøser letkøbte managementfloskler over den sagesløse befolkning. At sætte dem til at vogte kerneydelser er som at sætte ræven til at vogte gæs.

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    @Henrik Stein

    Du har fudstændig ret angående pointen: At der er mange dygtige medarbejdere i det offentlige. Vi lever desværre under politiske vinde, hvor man enten arbejder tværsektuelt og mister dybden, eller arbejder i professionelle fora, hvor man mister bredden. Disse fokus skifter med jævne mellemrum, som noget "nyt og smart". Desværre så ofte, at vi medarbejdere kan huske sidst de var på mode. Men desværre ikke så tit at politikerne og forvaltningen kan huske det.

    Men alt dette ændrer ikke ved, at deres tilløb til artiklens konklusion, beror på nogle betragtninger, som jeg er meget uenig i. Det var disse betragtninger, jeg listede op. Når du ikke kan se/læse/læse mellem linjerne, at lærernes arbejde ikke bliver devalueret ved at skrive, at der er andre lige-så-vigtige aktører i skolen end blot lærerne, og når du ikke mener, at tidsfaktoren og klassekvotienten nedgøres som elementer i vores organisation til at være ubetydelige, ja, så er jeg direkte uenig og det var udelukkende det, jeg slog ned på og måtte gå i rette med.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    @Henrik Stein.

    Gudskelov har alle voksne danskere erfaringer fra deres skoleliv. Da du har en længerevarende uddannelse, er det nogle år siden, du gik ud af grundskolen. Indenfor de sidste 10-12 år er sket markante nedskæringer og omstruktureringer i grundskolen, der betyder, at der i nogle kommuner er en klassekvorient på op imod de 30 incl elever med specifikke og særlige behov, ...og skoledagen er blevet meget lang for eleverne.
    Når jeg responderer på artiklen er det på grund af indholdet OG overskriften:
    **"Offentligt ansatte løser ikke kerneopgaven"**
    Hvis skribenterne mener noget andet, end det, overskrift og indhold angiver, så burde der omformuleres.
    ....
    Den politiske debat og debatten i det offentlige rum har desværre været præget af nedladende udtalelser og holdninger til befolknings- og medarbejdergrupper:
    *Offentligt ansatte løser ikke kerneopgaven* :
    ..Lægerne råber bare op for at få højere løn..
    ..Lærerne er dovne og udygtige..
    ..Politiet gider ikke komme..
    ..Sagsbehandlerne sylter sagerne..
    ..Domstolene trækker sagerne i langdrag..
    og
    ..De arbejdsløse er dovne, de skal animeres ved indkomstnedgang
    ..De syge og handicappede førtidspensionister skal animeres og arbejdsprøves igen, igen. Lægeerklæringer tilsidesættes.
    ..Alle udlændinge er kriminelle og udnytter systemet bla når de har brug for lægehjælp
    osv....osv
    DET er ikke til at holde ud at høre på.
    Selv om der til stadighed er problemer, der skal gennemarbejdes og findes bedre løsninger på., så er det ikke rimeligt at nedgøre andre mennesker og grupper og lave negative projektioner. Faktisk er det et svaghedstegn.
    ....Det var nok alt i alt den nedgørende tone og holdning, jeg reagerede på.
    Vh I.R.Bertelsen


  • Anmeld

    Niels Jakob Pasgaard · Lektor

    Effekt...

    School Effectiveness paradigmet har hersket herhjemme i snart mange år. Kronikken siger ikke noget nyt. Den gentager blot de samme fejlslutninger, som også ligger til grund for bl.a. skolereformen. Den største er den, at undervisning sigter mod at lære eleverne noget bestemt, som kan måles i decimaler. Undervisning er nærmere at forstå som en tilblivelsesproces, den er et rum for fordybelse, og ikke blot et middel for læringsudbytte.

    Det skal man måske være lærer for at forstå.

  • Anmeld

    Charlotte Bruun

    Brug for nye oplevelser og refleksioner

    1) jeres artikel er en genbrugsartikel, det er ret tydeligt (og i mine øjne lidt pinagtigt - men lad det nu være ved det)

    2) I skriver på baggrund af 'oplevelser og refleksioner', det er en smule tyndt... og gør jeres bog til et partsindlæg, måske endda et ideologisk partsindlæg?

    3) I har fuldstændig misforstået begrebet undervisning. Undervisning er noget der sker i samspil, undervisning er noget der finder sted mellem en lærer, en elev og et stof.
    I de angelsaksiske lande har man både teaching (instruktion/forelæsning) og educating (undervisning). Instruktion/forelæsning er ikke noget der er specielt udbredt i den danske folkeskole. Vi har en tradition der har rødder i Grundtvig og Kold, i modsætning til de angelsaksiske skoler.

    Kerneopgaven i skolen kan aldrig være læring, da det er noget der sker inde i folks hoveder, og altså ikke noget andre kan have som opgave at putte derind. Kerneopgaven er undervisning, og alle i skolen bør støtte op om undervisningsopgaven, både forældre, elever, lærere, pædagoger, ledere, politikere og diverse konsulenter.

    Fantastisk undervisning vil helt sikkert skabe masser af læring, men det er undervisningen vi kan forbedre og sikre, og ikke det der sker inde i hovedet på 12-årige.

    Læring er en konstant. Og jeg tænker at I måske kan lære (og skrive) lidt nyt, ved at reflektere og opleve lidt sammen med nogle andre end dem I plejer. Måske et par skolelærere, UC-undervisere og DPU-lektorer...