Arveregler fastlåser 100 millioner til kræftramte børn

Rekreationsophold på Mallorca for familier og deres kræftramte børn og forskning i, hvorfor børn får kræft, samt behandlingsmetoder.

Det er blot to eksempler på, hvad Børnecancerfonden bruger sine midler på, og hvad de 100 millioner kroner, som lige nu er låst hos Børnecancerfonden, kunne være brugt på.

Men pengene kan ikke bruges til fondens arbejde med projekter for kræftramte børn og deres pårørende.

Det skyldes en regel i fondsloven, der betyder, at penge fra testamenter skal opbevares på organisationens egenkapital, hvis det ikke eksplicit står nedfældet, at pengene er tiltænkt uddeling. De 100 millioner kroner er ganske enkelt låst.

“Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde i stedet for, at de bliver henlagt til en grundkapital,” siger direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

Situationen ærgrer direktøren i Børnecancerfonden.

Det havde været rigtig dejligt, hvis vi havde kunnet få de her penge ud at arbejde i stedet for, at de bliver henlagt til en grundkapital

Marianne Benzon Nielsen
Direktør, Børnecancerfonden

“Vi kunne sætte mange flere initiativer i gang for familierne, hvis vi kunne bruge grundkapitalen. Samtidig findes der også forskningsprojekter, som vi gerne ville have givet flere penge til, men hvor vi ikke har haft pengene og derfor har været nødsaget til at give mindre,” siger hun.

Ikke et enestående tilfælde
Det er særligt de seneste tre-fire år, at store beløb fra testamenterede donationer er tikket ind hos Børnecancerfonden. Og de er ikke den eneste ikke-erhvervsdrivende fond, der har midler stående, som ikke kan bruges på grund af formuleringsfejl i testamenterne. Således kunne Altinget i sidste uge berette, hvordan Læger uden Grænser har 23 millioner kroner hensat på en konto af samme årsag.

Også udviklingsorganisationerne SOS Børnebyerne og BØRNEfonden har problemet. Hos sidstnævnte står 20,9 millioner kroner på en konto og kan ikke bruges. BØRNEfonden rettede allerede i februar henvendelse til Civilstyrelsen, og her har man fået klart svar: Der er ikke noget at gøre, hvis det ikke i testamentet er angivet, hvilket formål pengene er tiltænkt.

“Så for os er sagen er lukket. Vi har fået et klart og entydigt svar,” siger Business Support Director i BØRNEfonden Michael Engelbrechtsen.

BØRNEfonden har ellers spurgt Civilstyrelsen, om man ikke kunne rette henvendelse til eksempelvis testators pårørende eller advokaten, der var med til at udforme testamentet, for at få dem til at give grønt lys til at pengene skal bruges aktivt til fondens arbejde. Men det er ifølge Civilstyrelsens svar til BØRNEfonden ikke muligt.

“Vi har spurgt, om man i mangel af bedre, og når advokaten har lavet fejl, så ikke kan kontakte de efterladte eller advokaten, der har siddet sammen med den afdøde, om hvad meningen var. Men der siger Civilstyrelsen: Det er testamentet, der gælder, og det kan man ikke korrigere,” siger Michael Engelbrechtsen.

Send en ansøgning
Niels Klitgaard, kontorchef på Fondskontoret i Civilstyrelsen, kender ikke den konkrete sag med BØRNEfonden. Men hvis eksempelvis Børnecancerfonden vil have tilladelse til at bruge nogle af de låste millioner, skal de skrive en motiveret ansøgning.

“Praksis er, at hvis der er et konkret projekt, der gør, at man skal bruge mere end et års afkast, så kan man søge om frigivelse,” siger Nils Klitgaard og supplerer:

“Og det kan jo godt være en eller anden større ting, som harmonerer med formålet, men som man ikke kan dække inden for et års afkast. Det er der fortilfælde for,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: civilsamfund.