Nye tal: Vi vil dele vores sundhedsdata, men stoler ikke på myndighederne

To friske målinger fra Norstat tegner billedet af en befolkning, som er splittet i spørgsmålet om myndighedernes adgang til persondata.

Blot hver fjerde dansker giver i en Norstat-måling udtryk for at have høj eller meget høj tillid til, at offentlige myndigheder kan tage vare på borgernes personlige data.

Resultatet flugter med den seneste tids voksende politiske kritik af, at offentlige institutioner slipper for let afsted med at sjuske med borgernes data.

For to uger siden kunne regeringen høste bredt politisk flertal til et lovforslag, som gør det muligt fremover at straffe myndigheder med bøder på op til 16 millioner kroner i tilfælde af grov overtrædelse af databeskyttelsesloven.

Hvis vi bruger vores data med omtanke, vil vi kunne tilbyde personlig målrettet behandling til patienter, som slås med alt fra kræft og hjertekarsygdomme til skizofreni. Og så taler vi slet ikke om de patientgrupper, som vi ikke har fået øje på endnu, fordi vi ikke har adgang til deres data.

Jane Heitmann
Sundhedsordfører, Venstre

Eneste parti, der ikke umiddelbart kunne støtte op om loven, var Radikale. Og årsagen? At regeringens forslag var for uambitiøst.

Flertal i befolkning for datadeling
Parallelt med ønsket om at stramme kravene til myndighedernes omgang med vores data eksisterer ambitionen om at udvikle og bevare et sundhedsvæsen i verdensklasse. Både hos politikerne og i befolkningen. 

I en anden Norstat-måling lader der til at være en opfattelse af, at uhindret adgang til patienternes data vil styrke kvaliteten af behandlingen. Her svarer 52 procent, at det er problematisk, at læger og myndigheder ikke har uhindret adgang til patienternes sundhedsdata. 

Mest positive over for at give lægerne øget adgang til sundhedsdata er vælgerne fra Liberal Alliance. Her finder 72 procent det problematisk, at læger og myndigheder ikke har uhindret adgang til patienternes sundhedsdata.

Og kigger man på de politiske blokke, tegner der sig også et billede af, at vælgerne til højre for midten har størst ønske om at forbedre vilkårene for øget datadeling.

Nationalt Genom Center viser vejen
Christiansborg lagde onsdag lokaler til en konference om sundhedsdata, som Venstre stod bag. Her lægger sundhedsordfører Jane Heitmann ikke skjul på, at det er partiets ambition, at det danske sundhedsvæsen bliver bedre til at absorbere ny teknologi.

Et eksempel på øget datadeling er det Nationale Genom Center, som regeringen satser på kan speede udviklingen af nye behandlingsformer op.

Målet med centret er, at det skal samle de oplysninger om danskernes genetiske arvemateriale, som i dag ligger spredt i de enkelte regioner.

“I dag er dataene spredt ud over landet. Det gør det enormt svært at få udbytte af dem. Og ved at samle oplysningerne i et nationalt center vil vi samtidig kunne øge sikkerheden,” forklarer hun.

Guldægget
Jane Heitmann håber, at man ved at balancere centret mellem potentiale og beskyttelse kan stå tilbage med et veritabelt guldæg.

“Hvis vi bruger vores data med omtanke, vil vi kunne tilbyde personlig målrettet behandling til patienter, som slås med alt fra kræft og hjertekarsygdomme til skizofreni. Og så taler vi slet ikke om de patientgrupper, som vi ikke har fået øje på endnu, fordi vi ikke har adgang til deres data,” siger hun.

Lovforslaget om et nationalt genomcenter har allerede været en tur gennem høringsmaskinen. Nu venter det på at blive fremsat i Folketinget.

Læs hele artiklen på Altinget: digital (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.