EU's folkevalgte vil udpege den næste kommissionsformand

STRASBOURG: Da EU sidst skulle finde sin nye topchef, skete der noget højst besynderligt.

Normalt fungerer det sådan, at EU's stats- og regeringschefer udpeger en kandidat, som skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Men det var de europæiske partier ligeglade med dengang i 2014. I stedet besluttede de, at den partigruppe, der fik flest stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, ville få førsteret til at pege på deres spidskandidat til posten.

Den konservative EPP-gruppe blev det største parti i Europa-Parlamentet, og derfor blev Jean-Claude Juncker EU-Parlamentets bud på den nye topchef.

Den pille måtte EU-statsoverhovederne som bekendt sluge. Juncker blev valgt, og Parlamentet havde på den måde vendt udpegningsprocessen om.

Parlamentet havde overtaget serveretten og opfundet spitzenkandidat-procedure. Og nu det lader til, at de folkevalgte i Bruxelles har fået smag for den model.

Onsdag vedtog de med et stort flertal (457 for og 200 imod), at også den næste formand for Europa-Kommissionen skal findes gennem den såkaldte spitzenkandidat-procedure.

Stadig usikkert
Trods onsdagens afstemning i Parlamentet er det endnu ikke givet, at den næste EU-chef bliver udpeget efter spitzenkandidat-proceduren.

Der tegner sig allerede et flertal imod metoden blandt medlemslandenes stats- og regeringschefer, der ifølge EU-traktaterne har udspilsretten.

Men ifølge EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Marlene Wind bliver det umådelig svært for regeringslederne at modsætte sig parlamentarikernes ønske.

“Det bliver meget svært for statslederne at sige, at det Parlament, som bliver sat sammen, ikke skal have indflydelse på, hvem der bliver formand. Det vil blive opfattet som en omgåelse af demokratiet i EU," siger Marlene Wind.

Ingen transnationale lister
Hvor beslutningen om at videreføre spitzenkandidat-proceduren modstrider de fleste af de danske parlamentarikeres ønske, er der for dem til gengæld grund til at glæde sig over, at forslaget om at indføre såkaldte transnationale lister blev nedstemt.

Dele af Parlamentet ser muligheder for at bruge en del af de 73 mandater, som briterne efterlader efter Brexit, til at lade europæiske politikere stille op i hele Unionen.

I Altingets rundspørge hos de danske MEP'ere svarer 10 ud af 13, at de ikke kan se fordelen ved den type lister.

Sammen med kravet om spitzenkandidat-proceduren foreslår Parlamentet, at 27 af de 73 sæder skal fordeles mellem en række medlemslande. I det forslag står Danmark til at få et ekstra mandat. De resterende 46 mandater vil Parlamentet have sløjfet efter Brexit.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.