Friskolelærerne: Det er fint, hvis færre går på frie skoler

Denne artikel blev første gang bragt på Altinget Uddannelse den 1. november 2019. 

Den frie skolesektor vokser.

Antallet af elever på de frie og private skoler er steget stødt de seneste ti år.

Nye fri- og privatskoler har slået dørene op, mens flere hundrede folkeskoler er lukket eller har slået sig sammen.

For min skyld gør det ikke noget, hvis der er færre, som går på frie skoler. Jeg synes ikke, at den nuværende udvikling er noget sundhedstegn

Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening

Folkeskolen er stadig det klare førstevalg, men tallene viser, at hver femte danske skoleelev i dag går på en fri grundskole. 

Det er ikke sundt, mener Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Pointen med de frie skoler er nemlig ikke, at de skal være konkurrenter til folkeskolen. De skal være et reelt alternativ til den.

"For min skyld gør det ikke noget, hvis der er færre, som går på frie skoler. Jeg synes ikke, at den nuværende udvikling er noget sundhedstegn," siger han.

Det grundlæggende problem er ifølge Uffe Rostrup, at folkeskolen ikke fungerer ordentligt. Derfor bør politikerne heller ikke regulere de frie skoler mere, men i stedet flytte fokusset til folkeskolen.

"Problemet er, at de har reguleret folkeskolen alt for meget. De skal slippe grebet om folkeskolen – ikke stramme grebet om os," siger han med henvisning til politikerne på Christiansborg.

Skal være et tilvalg
Uffe Rostrup ville ikke være kritisk over for den voksende friskolesektor, hvis blot den byggede på nye, ideologiske skoler med forskellige fokus – som eksempelvis Den Grønne Friskole på Amager.

Det er bare ikke tilfældet, oplever han.

"Mange af de forældre, som vælger frie skoler i dag, søger i virkeligheden ly hos os, fordi det ikke fungerer i folkeskolen. Det er ikke nogen god historie – heller ikke for os. En dysfunktionel folkeskole er svær at være et alternativ til."

"Hvis vi havde en virkelig god folkeskole med glade elever og lærere, så skulle de frie skoler oppe sig for at markere, hvordan de vil bruge deres frihed. I mange år har det været lidt som at stjæle slik i en slikbutik. Det er ikke sådan, det skal være. Forældrene skal tage et aktivt valg på deres børns vegne om, hvilken særlig profil der passer til dem," siger Uffe Rostrup.

Hed tidligere "protestskoler"
De frie og private skoler er under beskydning fra regeringen, som blandt andet mener, at de er overbetalte og ikke tager socialt ansvar.

Det er Uffe Rostrup ikke enig i.

Han mener til gengæld, at kommunerne har bidraget til udviklingen af friskolesektoren.

Det er sket ved, at de i flere tilfælde – ifølge Uffe Rostrup – har spekuleret i at lade skoledriften overgå til de frie skoler i tyndtbefolkede områder.

Og det er dybt problematisk.

"De frie skoler har ikke forsyningspligten på skoleområdet. Det har kommunerne. De skal sørge for, at der er en skole til alle. Det gør de også, men de har lukket mange skoler de seneste ti år. Nogle steder er der 10-20 kilometer til den nærmeste skole, og derfor forstår jeg godt de forældre, som vælger at lave en skole selv. Det betyder så bare, at man i nogle udkantsområder er nødt til at betale for skolegang, hvis det praktisk skal hænge nogenlunde sammen."

"Jeg forstår godt, hvorfor man bruger de frie skoler på denne måde, men det er rent faktisk ikke det, de er sat i verden for. De er sat i verden for at være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen."

Uffe Rostrup bemærker i den sammenhæng, hvordan sprogbruget om de små, frie landskoler har ændret sig i de senere år.

"For fem-seks år siden blev de kaldt for protestskoler. De blev set som forældrenes protest mod det lokale byråd. I dag bliver de kaldt for forældrenes redning. Det gælder for næsten alle politikere, at de ser friskolerne som redningen, når kommunerne ikke kan opretholde folkeskoler i tyndtbefolkede områder."

Geninstaller folkeskolerne
I et nyt debatindlæg skriver Venstres folketingsmedlem Marie Bjerre om de frie skoler, at de "sikrer, at børnefamilier kan blive boende i tyndt befolkede områder".

Det er præcis den type formulering, Uffe Rostrup er kritisk over for.

"Venstre har adopteret en holdning om, at det er helt fair, at der udelukkende findes frie skoler i de små byer. Det mener Socialdemokratiet også," siger han og henviser til de 75 millioner kroner, S-regeringen vil sætte af til frie skoler i yderområder.

"Jeg mener, det er forkert. Man bør i stedet finde en måde at geninstallere folkeskolerne på, så man rent faktisk har et gratis skoletilbud til alle. Det kan ikke være rigtigt, at der er steder i landet, hvor man nærmest er tvunget til at betale for sit barns skolegang."

Uffe Rostrup oplever, at kommuner flere steder i landet har brugt de frie skoler som et net under sig, så de har kunnet nedlægge skoletilbud.

Han hæfter sig eksempelvis ved, at Bornholm i de senere år har lukket folkeskoler og oplevet et boom på friskoleområdet. I dag starter cirka 40 procent af øens skolebørn på en fri grundskole.

"Der er sket et skred. De frie skoler har altid været et alternativ til folkeskolen, men nogle steder er de nu blevet noget, som står i stedet for. Jeg synes ikke, det er den klassiske definition af, hvad en fri skole skal kunne. Det betyder, at vi bliver et konkurrerende skolesystem, hvor vi konkurrerer på pris."

Ny holdning bekymrer
Opfattelsen af de frie skoler som en konkurrent findes dog også internt i hans egen sektor, mener Uffe Rostrup. Det er nyt og bekymrende, lyder vurderingen.

"I alle mine år har folkeskolen altid talt om de frie skoler som konkurrenter. Men det er noget nyt, at de frie skoler taler om folkeskolen som konkurrenter. Det hører jeg faktisk nu, og det er jeg bekymret over."

"Så er vi nået dertil, hvor nogle frie skoler mener, at det, vi laver, skal konkurrere med folkeskolen. Men det skal det ikke. Det skal være anderledes. Det må være en forpligtelse for en fri skole, at man bruger sin frihed til at lave en anderledes skole."