Urenset spildevand løber ud i havet – men hvor stort er problemet?

FIK DU LÆST: Urenset spildevand, der løber direkte ud i havet, har været genstand for massiv kritik. Men hvor stort er problemet med spildevand egentlig? Altinget dykker ned i tallene, og spørger Miljøstyrelsen, hvad planen er.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Artiklen blev bragt første gang 2. juni

Lort i Øresund. Det synes ingen er lækkert. 

Og derfor har det da også skabt ramaskrig hos grønne organisationer, politikere og i befolkningen, da det kom frem, at Københavns Kommune og Gentofte Kommune har givet lov til at udlede 290.000 kubikmeter urenset spildevand (svarende til 290 millioner liter) til Øresund over fem dage. Og efterfølgende er det også beskrevet, at det for Øresund kun er en dråbe i havet. Over de seneste fire år er der på grund af store regnmængder således udledt 35 milliarder liter urenset spildevand til Øresund.

Retfærdigvis er den type udledninger ikke kun et københavnerfænomen, men sker i alle dele af landet, hvor der med omkring 5.500 overløb udledes urenset spildevand til hav, vandløb og søer. Det skader vandmiljøet og forringer badevandskvaliteten. Miljøministeren er kaldt i samråd om sagen og politikerne på Christiansborg kræver alt fra høringer og indgreb til nye planer.

Det generelle indtryk er, at det ser rigtig godt ud med det danske badevand.

Rasmus Moes
Kontorchef for vandforsyning i Miljøstyrelsen

Tilbage står spørgsmålet, hvor stort et problem det urensede spildevand egentlig er. Og om det egentlig giver mest miljø for pengene at lave en stor spildevandsindsats.

En lille prut i det store billede
Lad os begynde med at se på konsekvenserne for vandmiljøet. Her har Danmark i EU-regi forpligtet sig til at opnå god økologisk tilstand senest i 2027. Det handler om at nedbringe mængden af kvælstof og fosfor, som er de to afgørende årsager til, at der opstår alger, iltsvind og fiskedød.

Ser man på de hårde fakta fra den overvågning, som Aarhus Universitet foretager for Miljø- og Fødevareministeriet, er der de seneste år udledt mellem 52.000 og 58.000 tons kvælstof fra danske kilder. Og her udgør urenset spildevand en meget lille del. Overløb på grund af store regnskyl førte i 2018 således til en udledning på 715 tons kvælstof, hvilket svarer til omkring 1,5 procent af kvælstofudledningerne. Faktisk løber der fire gange så meget kvælstof ud i vandmiljøet fra det spildevand, som rent faktisk bliver renset. Rensningsanlæggene står således for en udledning på 3.127 tons kvælstof. 

Fosfor fylder mere
Men der er fortsat langt til de op mod 58.000 tons kvælstof, der udledes hvert år. I 2018 kom 50.000 tons således fra såkaldte diffuse kilder fra land, som hovedsageligt tilskrives udledninger fra landbruget. Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget i dag for omkring 60-70 procent af udledningen af kvælstof.

Ser vi på fosfor, blev der udledt 1.600 tons i 2018. Her fylder det urensede spildevand med 114 tons en større andel end for kvælstof, men er heller ikke her den største synder. Med det rensede spildevand udledes knap 300 tons, og samlet set står spildevandet for omkring 30 procent af udledningen af fosfor. Størstedelen af fosforudledningen kommer ifølge Miljøstyrelsen også her fra de diffuse kilder, herunder fra landbruget. Ved den ekstra udledning til Øresund, som antændte hele debatten, blev der til sammenligning blot udledt 12 tons kvælstof og 2 tons fosfor.

Læs også

Styrelse: Har nedbragt udledning markant
Ifølge Miljøstyrelsen viser tallene, at der er gode grunde til, at udledningerne fra spildevand ikke har nær så stor bevågenhed i de statslige vandområdeplaner, som udledninger fra landbruget har.

”Når man kigger på næringsstofferne, har man gennem årene nedbragt udledningerne fra spildevandet, selvom der fortsat er plads til forbedringer. Man har taget nogle store spring i løbet af 90’erne,” siger Peter Kaarup, der er kontorchef og arbejder med vandplaner i Miljøstyrelsen.

”Det er ganske få procent af udledningen af kvælstof, der kommer fra det urensede spildevand i overløb, mens landbruget står for op mod 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. For fosfor udgør andelen fra spildevand mere, samlet svarende til omkring en tredjedel,” fortsætter han.

Badevandet ser "rigtig godt ud"
Når vi taler kvalitet af badevandet, handler det ikke kun om den algeopblomstring, der kan ske, når koncentrationen af kvælstof og fosfor bliver for stor. Det er nemlig også påvirket af organisk materiale – altså det lort, tis og andet fra kloaksystemet, der løber ud med både det rensede og urensede af slagsen. I sagen om ekstraudledningen i Øresund var der tale om 122 tons organisk stof, hvilket også blegner lidt i det store nationale billede. I 2018 kom der således godt 4.000 tons organisk materiale stort set ligeligt fordelt fra både urenset og renset spildevand.

Miljøstyrelsen anerkender, at der godt kan opstå dag-til-dag-problemer med badevandet på grund af spildevand, særligt i forbindelse med store regnskyl. Men de månedlige målinger, som kommunerne foretager 1.000 steder i landet i badesæsonen, vidner grundlæggende om godt badevand i Danmark.

”Det generelle indtryk er, at det ser rigtigt godt ud med det danske badevand. Det er ganske få steder, hvor vi ser gentagne problemer,” siger Rasmus Moes, der er kontorchef for vandforsyning i Miljøstyrelsen og derfor har ansvaret for badevandsområdet i Miljøstyrelsen.

Ikke helt i top – men bedre end svenskerne
Badevandskvaliteten bliver målt på indikatorer for tarmflora blandt andet e. coli-bakterier i vandet, som blandt andet kan stamme fra det organiske materiale i spildevand. Men der kan være flere årsager, når badevandet bliver forurenet af den type bakterier, understreger Rasmus Moes.

”Det kan også være en stor fuglekoloni, der skider i vandet og skaber en lokal forurening. Men det er klart, at det også kan være på grund af udledning af spildevand,” siger han.

Rasmus Moes peger på, at badevandet ved knap 98 procent af de danske strande lever op til EU’s krav til badevandskvalitet. Den seneste opgørelse over badesæsonen 2018 viste således, at 14 ud af 1.000 strande havde dårlig vandkvalitet, hvilket er en stigning på fire strande siden 2017

Sammenligner man med andre EU-lande ligger Danmark ikke i top, men er ikke langt derfra. I den senest rapport fra EU-Kommissionen bliver landene rangeret ud fra, hvor stor en andel af badevande, der kan karakteriseres som værende i topklasse. Her kommer Danmark ind på en 11.-plads med en score på 87,4 procent. Det er bedre end EU-gennemsnittet og væsentligt bedre end eksempelvis vores svenske naboer, der med en score på 72,7 procent lander på en 21.-plads. Lande som Cypern, Malta, Østrig og Grækenland topper listen tæt på 100 procent, mens Polen er helt i bund med kun 28 procent.

Overvejer spildevandsindsats i næste vandplaner
Det kan næsten lyde, som om der slet ikke er behov for at gøre noget ved spildevandet. Men sådan er det ikke, understreger Peter Kaarup fra Miljøstyrelsen. Spildevand er på radaren både i de gældende vandplaner og frem mod den næste generation af vandplaner, som er under forberedelse. Som en del af forberedelsen af vandplaner bliver det ifølge Peter Kaarup overvejet, om en stor spildevandsindsats er omkostningseffektiv eller ej.

”Det er klart, at det skal vurderes, om udledningerne af spildevand skal mindskes. Men det er ofte dyrt i forhold til andre virkemidler, såsom indsatser i landbruget,” siger han.

Han fortæller også, at man fortsat har brug for at få et bedre overblik over, hvor og hvor meget urenset spildevand der kommer fra overløb, når det regner meget.

”Der er en vis usikkerhed, som det er i dag, og vi har brug for at vide, hvor problemerne er størst, så man kan prioritere indsatsen i fremtiden,” siger Peter Kaarup.

Kommuner og forsyningsselskaber er ifølge Peter Kaarup løbende i gang med at kortlægge området, ligesom Miljøstyrelsen arbejder med at forbedre grundlaget for opgørelserne af udledningen af spildevand fra overløb.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00