Styr på mere end sagerne

Det var en velforberedt direktør, der sidste år satte sig i stolen ved Patientforsikringen. Den 50-årige Karen-Inger Bast kom fra Statsadvokaten i København, hvor hun i otte år var souschef, men selvom hun vidste meget lidt om sundhed, så vidste hun det meste om effektiv sagsbehandling, fastholdelse af medarbejdere og pressehåndtering - de tre områder, som er udfordringen for Patientforsikringen.

Kræftsagen ender her
Og det har været et udfordrende år for den nye direktør. Ikke mindst fordi hele afslutningen på kræftsagen i foråret skabte overskrifter i aviserne, der lå langt fra den virkelighed, Patientforsikringen var i.

"Det var en virkelig ubehagelig sag. Der er jo ingen, der ikke har sympati for kræftpatienter, der ikke har fået den behandling, som de har krav på. Vi var sidste led i en vanskelig sag, hvor mange nok har følt, at vi var deres eneste chance for at lande den her sag positivt, og det ville vi så ikke engang. Faktum er, at vi handler ud fra lovgivningen, og vi har da også fået medhold i samtlige sager, der vedrører brud på reglerne om maksimale ventetider, og som er anket til Patientskadeankenævnet," siger Karen-Inger Bast.

Hun kender selv, som de fleste danskere, en, der er alvorligt syg af kræft, og kan sagtens forstå patienternes frustration. Men sandheden er, at behandlingsgarantien ikke giver nogen ret til erstatning. Det, Patientforsikringen skal tage stilling til, er, om det er sygdommen eller behandlingen, der har været skyld i en skade. Og danskerne har faktisk et rigtig godt system.

"Patienten har en rigtig god retsstilling i det danske system. Når vi afgører en sag, så skal det kun være overvejende sandsynligt, at skaden skyldes behandlingen. Der skal være 51 pct., hvor der i almindelige skadessager normalt skal være en langt højere procent."

Et godt system
Patientforsikringen måler også skaden op imod, hvad den bedste specialist ville have været i stand til at gøre. Men en af de største styrker ved systemet er, at det aldrig er den enkelte læge, der gøres ansvarlig. Skaden oprettes i stedet på den afdeling eller den praksis, hvor lægen er ansat. Derfor kan lægerne også selv anmelde en skade uden at skulle frygte at ende i en retssag, som det eksempelvis er tilfældet i USA.

"Jeg er meget begejstret for, at vi har et system, hvor vi ikke hænger lægerne ud. De skal bruge deres energi på at operere og gøre danskerne raske. Når det går galt, så skal systemet sørge for, at patienter får den erstatning, som de har krav på."

Men der er få danskere, der ved, hvad de kan bruge Patientforsikringen til. Fejlagtigt tror folk, at Patientforsikringen er et forsikringsselskab, og at de skal tjene penge. Det er slet ikke tilfældet. De er en privat forening, der er finansieret af regionerne og lavet for at kunne håndtere skader, der opstår i sundhedsvæsnet. De hører således under forvaltningsloven.

Jeg blev meget overrasket over, at der er så mange, som ikke ved, hvad vi er. De tror, at vi sidder på et budget og ikke udbetaler erstatning, fordi vi skal have et overskud.

Karen-Inger Bast
Direktør for Patientforsikringen

Det de kan
En af visionerne for direktøren er at få gjort flere opmærksomme på, hvad Patientforsikringen reelt set kan.

"Jeg blev meget overrasket over, at der er så mange, som ikke ved, hvad vi er. De tror, at vi sidder på et budget, og ikke udbetaler erstatning, fordi vi skal have et overskud," siger Karen-Inger Bast.

Tværtimod vil Patientforsikringen meget gerne have fat i alle de sager, hvor det er relevant, og patienten rent faktisk har krav på erstatning. Kunsten er at få fat i de rigtige sager og få forklaret, hvad det er, Patientforsikringen kan tage stilling til.

"Der er et stort arbejde i at få kommunikeret, hvad det er vi kan. Også til det politiske system, hvor vi tidligt i forløbet gjorde Folketingets Sundhedsudvalg opmærksom på, at det altså ikke ville betyde, at patienterne ved forsinket behandling nødvendigvis ville kunne få erstatning," siger hun.

Hullerne skal lappes
Men der er områder, hvor direktøren mener, at der skal laves forbedringer, og det gælder de huller, der fortsat er i loven om Patientforsikringen. Derfor håber hun, at sundhedsministeren og Folketinget i nuværende samling vil få lappet de huller, der skaber problemer for detentionslæger og sportslæger, de er nemlig ikke omfattet af erstatningsretten.

"Vi taler om små huller, som vi bare gerne vil have lappet, så hvis eksempelvis et privat laboratorium overser en kræftprøve, så bør patienten stadig få erstatning, selvom det foregik på et privat laboratorium," siger Karen-Inger Bast.

Patientforsikringen kan langt mere end at behandle sager. De kan også forebygge en gentagelse af skader. Derfor tilbyder de at tage ud på hospitalsafdelinger og fortælle om de skader, der allerede er sket, for på den måde forhåbentlig at forebygge, at det sker igen.

Der er efterhånden datamateriale fra 50.000 skader, og det materiale kan sagtens bruges til at gøre behandlinger endnu bedre. Eksempelvis viste en gennemgang af fødsler, hvor barnet havde lidt af iltmangel, at problemet var, at sundhedspersonalet ikke var gode nok til at læse målingerne af iltniveauet, når de tog prøver.

Det er ikke hovedformålet for Patientforsikringen, men de vil meget gerne hjælpe til, når det handler om at undgå skader på landets hospitaler.