For lidt forskning i frivillig social indsats

De frivillige foreninger i Danmark repræsenterer en væsentlig innovativ funktion i samfundet, når det gælder nye løsninger på blandt andet det sociale område. Alligevel er der alt for lidt forskning, der kigger nærmere på de frivillige foreningers indsats og resultater.

Det siger Johs. Bertelsen, formand for paraplysammenslutningen af frivillige sociale foreninger, Frivilligt Forum.

"Vi har et problem i forhold til den måde, som de bevilgende myndigheder ser på de frivillige foreningers arbejde på. Det handler idag om kvantum-management, hvor man ser på, hvor mange mennesker vi hjælper i forhold til de penge, vi får.  Men det kvantitative fokus beskriver ikke vores arbejde særligt godt. Hvad det lige var, der var skyld i vores resultater, er det svært at gennemskue, fordi der ikke bliver forsket i det. Derfor har vi brug for mere kvalitativ forskning på området," siger Johs. Bertelsen.

Mangler opmærksomhed 
Johs. Bertelsen mener, at det blandt andet handler om manglen på forskningsmidler til et område, der i forvejen ikke er oplyst af stor opmærksomhed fra de statslige forskningsfonde eller fra de private fonde.

Hvad det lige var, der var skyld i vores resultater, er det svært at gennemskue, fordi der ikke bliver forsket i det.

Johs. Bertelsen
Formand, Frivilligt Forum

"For samfundsforskerne er der helt sikkert for få midler i at beskæftige sig med området. Forskerne er jo kommet i den situation, at de ofte er nødt til at lave opgaver for dem, der har penge. Dem har vores område ikke mange af, og derfor synes jeg, at vi mangler et forskningsmiljø, der dels undersøger den kvalitative effekt af den frivillige indsats, og måske også et miljø, hvor forskerne og de frivillige foreninger kan mødes og udveksle erfaringer og ny viden," siger Johs. Bertelsen.

Ingen systematik 
Af samme årsag havde Frivilligt Forum for nylig indkaldt til et såkaldt Agenda 08-møde, hvor de frivillige organisationer og de forskere, som trods alt følger området, mødtes for diskutere mulige løsningsmodeller på problemet.

En af forskerne var Lars Skov Henriksen, lektor på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet. Lars Skov Henriksen synes generelt, at der er stor interesse fra den frivillige sektor mod forskningsverdenen, og at han tit bliver inviteret ud for at fortælle om den seneste forskning på det sociale område.

"Men det kan altid blive bedre, og det er rigtigt, at vi ikke har nogen systematisk måde at holde dialogen ved lige på. Det foregår meget på ad hoc-basis," siger han.

Lars Skov Henriksen peger på, at forskningen på området er meget spredt og knyttet op på enkeltpersoner og på enkeltområder, for eksempel inden for det sociale område, sundhedsområdet og idrætsområdet.

"Derfor kan vores forskning nok godt opleves som meget fragmenteret. Der er ikke ét center, hvor man kan henvende sig for ny viden. Og vi kunne da sikkert vinde en hel del, hvis der var flere penge og mere koordinering," siger han. På det sociale område er det seneste store program, som Lars Skov Henriksen kan huske, et SFI-program, som løb fra 2003-2007.

"Men den bevilling løb ud, og nu sidder vi igen hver for sig."

Område fylder mere og mere
Også RUC-professor John Andersen, som forsker i den frivillige indsats' betydning, mener, at Danmark mangler et samlet, tværgående forskningsprogram med sociologer, økonomer og politologer, som kan sætte et mere systematiseret spotlys på den frivillige sektors rolle i samfundet.

"Den frivillige sektor fylder mere og får flere midler fra det offentlige end tidligere.  Meget forskning har fokuseret på enkelte områder og specifikke projekter, men vi mangler et program, som kan komme dybere ind på området og undersøge værdien af den voksende frivillige sektor, og hvad som virker. I dag er vores viden lidt for fragmentarisk og ustruktureret," siger John Andersen.

Norge er forbilledet 
Han peger på Norge som det store forbillede. Her har man for det første et langsigtet forskningsprogram med fokus på den frivillige verden. Og lige så vigtigt, mener John Andersen, har man fra politisk hold gjort den frivillige sektor til et politikområde med en selvstændig afdeling under Kirkeministeriet, hvor det hører hjemme.

"Én gang om året skal ministeriet aflevere en redegørelse til Stortinget om civilsamfundets status. De har simpelthen en større demokratisk offentlighed omkring det frivillige arbejde end i Danmark," siger John Andersen, som dog også påpeger, at det heller ikke hjælper sektoren, at der mangler interesse for emnet hos forskningspolitikerne og såmænd også internt i forskningsverdenen. 

Ikke meget magt 
Også Lars Skov Henriksen, AAU, mener, at den interne status inden for samfundsforskningen gør, at forskning i den frivillige sektor er spredt og ufokuseret.

"Det hænger blandt andet sammen med, at det historisk set er en lille sektor, som ikke har haft meget magt og status centreret omkring sig. Derfor har det måske været mindre interessant for forskerne at kaste sig over området, og derfor er det også svært at få studerende til at interessere sig for det," siger han.

Bliver italesat 
Aalborg-forskeren er dog til dels fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden inden for forskning på det frivillige område. Regeringen nedsatte sidste år et råd, der skal fokusere på vores personlige ansvar for samfundets sammenhængskraft. Samtidig gør den stigende arbejdskraftmangel og det demografiske underskud med mange ældre og få yngre det yderligere aktuelt at sætte fokus på sektoren.

"Når sektoren på den måde nærmest bliver italesat som en fremtidig mulig samfundsløsning, er det endnu vigtigere med en profileret forskning, som kan gå ind og skubbe til den diskussion med ny viden og input til en kritisk debat om sektoren og dens potentiale," siger Lars Skov Henriksen.