Venstres vej ud af krisen: Tid til forandring

Der er udsigt til mørke skyer i horisonten, når Venstres tillidsfolk samles til landsmøde i Herning i den kommende weekend.

En populær statsminister er måske på vej ud af landet til fordel for en mere og mere upopulær kronprins, regeringspartneren vokser sig faretruende større og større i meningsmålingerne, og politisk bliver der mindre og mindre manøvrerum for Venstre, der får sværere og sværere ved at få sine politiske reformplaner gennem Folketinget.

Og allerværst ser det ud med vælgernes opbakning: Venstres tilslutning er i gennemsnittet af oktober måneds målinger faldet til kun 22,4 pct. af stemmerne - et resultat, der ikke er set værre siden september 1994 - for mere end 14 år siden. Siden valget i 2001 har Venstre mistet næsten 10 pct. i meningsmålingerne svarende til 16 mandater.

Tilbagegangen har i lang tid fra Venstres top med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen til dels kunnet forklares ved en naturlig "nedslidningseffekt" af det regeringsbærende parti, som efter lang tid ved magten må tage ansvar for flere og flere af de konkrete problemer i Danmark.

Statsministeren har flere gange gentaget, at det vigtigste ikke nødvendigvis er, hvor mange mandater Venstre får, men om der fortsat er flertal for den borgerlige regering. Og det er der ifølge de fleste meningsmålinger da også stadigvæk.

Tid til forandring
Men både i regeringen og i Venstres folketingsgruppe begynder der nu ikke desto mindre at kunne spores en voksende anerkendelse af, at partiet bliver nødt til at bevæge sig i en ny retning for at vende den nedadgående tendens og genfinde et projekt, der igen kan gøre Venstre til vælgernes foretrukne parti.

Jeg tror, vi skal genopfinde projektet hos vælgerne og vores tillidsfolk. Vi burde f.eks. have gode kort på hånden med økonomien, hvor vi har høj troværdighed også i forbindelse med krisen. Det skal vi udnytte nu.

Søren Gade
Forsvarsminister (V)

Fra flere sider i Venstre lyder vurderingen, at nedgangen i høj grad skyldes et uheldigt sammenfald af en stribe politiske sager det sidste år, der faldt dårligt ud for regeringen og Venstre.

EU og udlændingepolitikken, politireformen og den kuldsejlede dagpengereform er ikke just eksempler på vindersager, og derfor kan en vej ud af krisen være den simple at sætte nye, konkrete og mere populære politiske dagsordener, som kan vende udviklingen, siger flere Venstrefolk.

Forsvarsminister Søren Gade mener således, at der er muligheder allerede næste år. Hvis Venstre kan "rejse noget ny gejst og inspiration" internt i partiet, så vil der kunne komme gevinster ud af reformer på både skatte- og miljøområdet næste år, forudser Gade:

"Jeg tror, vi skal genopfinde projektet hos vælgerne og vores tillidsfolk. Vi burde f.eks. have gode kort på hånden med økonomien, hvor vi har høj troværdighed også i forbindelse med krisen. Det skal vi udnytte nu. Samtidig tror jeg, at hvis vi kan få landet en skattereform og opnå resultater på miljøpolitikken næste år, så kan det også få bragt målingerne op frem mod EP-valget og kommunalvalget," siger Søren Gade. 

I folketingsgruppen fremhæver flere, at Venstre har behov for igen at sætte fokus på sine ideologiske rødder. Venstres formand for Udenrigspolitisk Nævn, Gitte Lillelund Bech, mener således, at meningsmålingerne kan vendes, hvis Venstre holder fast i partiets "ideologi og værdier" og nævner konkret et større fokus på "fritvalgstankegangen" om, at velfærdsopgaver i fremtiden skal løses i et samarbejde mellem private og offentlige aktører. Venstres kulturordfører, Ellen Trane Nørby, slår til lyd for en politik, der i højere grad betoner det personlige ansvar.  

"Der skal helt sikkert ske nogle skift. Men jeg tror også, det er noget, vi er bevidste om og gearet til. I forhold til at fremsætte nye politiske projekter kunne man f.eks. nævne emner som samspillet mellem det offentlige og det private, og betoning af det personlige ansvar, både i forhold til miljø, klima og fællesskabet," siger Ellen Trane Nørby.

Ingen garantier for 2009
Problemet for Venstre er imidlertid, at positive politiske dagsordener ikke bare lige sådan lader sig sætte uden videre. Faktisk havde partiet kort efter valget sidste år også store forventninger til 2008, der skulle vise Venstre som et fremsynet reformparti, der var alt andet end slidt - en plan, der imidlertid stødte på problemer.

Den planlagte folkeafstemning om EU-forbeholdene blev først skudt ned af de irske vælgere og senere gjort risikabel af EF-domstolens underkendelse af dansk udlændingepolitik. Og da Fogh siden forsøgte at erstatte dén plan med en ny ambitiøs dagsorden om en arbejdsmarkedsreform i efteråret, der skulle skaffe tusindvis af nye hoveder til arbejdsmarkedet, strandede den på modstand i Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Venstre kan nu højst gøre sig forhåbninger om en lettere skrabet jobplan.

Det er langtfra givet, at samme skæbne ikke også vil overgå skattereformen næste år. Dansk Folkeparti har ganske vist signaleret, at partiet er villigt til at lægge stemmer til en reduktion af marginalskatten - men ambitionsniveauet er mildt sagt forskelligt i regeringen og dens støtteparti.

Det gør det betydeligt vanskeligere for Venstre at fortælle vælgerne præcist, hvad de kan forvente sig af politiske resultater, end i begyndelsen af regeringens levetid.

"Kampen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fastlåser dansk politik lige nu, fordi de holder hinanden i skak. Den kamp påvirker indirekte regeringen," medgiver forsvarsminister Søren Gade, der suppleres af Gitte Lillelund Bech:

"På de politikområder, vi arbejder med nu, er der større forskelle på Dansk Folkeparti og regeringen. Vi kan ikke længere love det samme, og derfor er kontraktpolitikken udfordret. Mellem 2001 og 2007 vidste vi, vi havde DF's opbakning, og det var nemmere at lave kontrakten, fordi vi kunne gennemføre den - men nu er den politiske situation anderledes," siger hun.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der var en af chefstrategerne bag valgsejren i 2001 og med til at udforme kontraktpolitikken, vil dog ikke give den skylden for de dårlige meningsmålinger. Han beskriver Venstres vej ud af krisen som "hårdt arbejde":

"Grundlæggende mener jeg, at vores projekt stadigvæk er holdbart. Men man må jo sige, at der er plads til forbedringer, når det handler om at kommunikere Venstres politik. Det viser meningsmålingerne," siger han.

Politisk tidehverv fra USA?
Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, siger ligeud, at kontraktpolitikkens tid er forbi. Han mener, Venstre nu i stedet bør hente inspiration i USA, hvor Barack Obamas valgsejr i sidste uge har indvarslet et politisk "tidehverv", som kræver politisk fokus på mere metafysiske størrelser som håb, drømme og visioner.

"Man skal forstå, at det har været utrolig svært at gennemføre kontraktpolitikken i den seneste tid. Den var på sin plads i sin tid, men jeg tror, at vi nu er kommet til en tid, hvor vi ikke skal være så orienterede mod fokusgrupper og meningsmålinger. De små skridts politik har haft sin tid. Nu skal vi opstille nogle større visioner," siger Søren Pind.

"Vores helt grundlæggende udgangspunkt skal være det, som Theodore Roosevelt (USA's præsident 1901-1909, red.) brugte - nemlig 'constant reform'. Vi skal vise vilje til, at vi konstant vil udvikle samfundet til at være et stadig bedre sted at være. Det sidste trekvarte år har måske ikke lige været det mest synlige eksempel på det," slutter han.

Herunder: Professor Søren Risbjerg Thomsens vejede gennemsnit til Altinget.dk af Venstres tilslutning i meningsmålingerne siden valget i 2001.