Genoptræningen i kommunerne halter

Det er et klart forbedringspotentiale. Det, vi gerne vil have, er, at de kommuner, der gør det knap så godt, ville tage ved lære af dem, der gør det rigtig godt. Genoptræningsplanerne har eksisteret i 8 år nu, så det nytter ikke at blive ved med at sige, at det er en ny opgave, som de lige skal have tid til at komme i gang med.

Käte Larsen
Sundhedspolitisk konsulent ved Ældre Sagen

"Det er rigtigt, at rigtig mange kommuner gør det godt. Men der er altså stadig plads til forbedringer. Det er ikke god kvalitet, når 16 kommuner oplyser, at de ikke ved, hvor lang ventetiden til genoptræning er," siger Käte Larsen, der er sundhedspolitisk konsulent ved Ældre Sagen.

Undrer sig over det negative fokus
Men ved KL undrer konsulent i kontoret for Social- og Sundhedspolitik Lise Holten sig over det fokus.

"I KL synes vi, at der er flere ting at glæde sig over i undersøgelsen. Og forstår måske ikke helt Ældre Sagens udlægning. Kun 4 pct. oplyser, at de har en ventetid på mere end tre uger, dvs. langt hovedparten får genoptræning under 2 uger. Der er jo forskel på patienter, og hvilket behov de har. Det vigtige er, at den patient, der har det største behov, kommer til hurtigst," siger hun.

Men ved Ældre Sagen fastholder de, at der er rum for forbedringer, ikke mindst set i lyset af, at ventetiderne ikke er blevet forbedret gennem det sidste år. Det er uacceptabelt, at kun godt 50 pct. af landets kommuner har en ventetid på en uge. Det mener Ældre Sagens direktør, der mener, at for lang ventetid vil koste tab af mobilitet og førlighed.

Behov for flere penge
"Behovet for genoptræning vil fortsætte med at stige. Derfor skal der flere ressourcer til, så vi kan få bragt ventetiderne ned og gjort genoptræningsplanerne bedre til gavn for patienterne," siger Bjarne Hastrup.

"Flere kommuner har kvalitetsstandarder for, hvor lang ventetiden maksimalt må være, og som vi også kan se i undersøgelsen, holder hovedparten disse målsætninger. Det er da positivt. Især når man ser på historikken med de mange genoptræningsplaner, som pludselig kom væltende," siger Lise Holten.

Sundhedspolitisk konsulent ved Ældre Sagen Käte Larsen vil stadigvæk se handling fra kommunerne.

"Det er et klart forbedringspotentiale. Det, vi gerne vil have, er, at de kommuner, der gør det knap så godt, ville tage ved lære af dem, der gør det rigtig godt. Genoptræningsplanerne har eksisteret i 8 år nu, så det nytter ikke at blive ved med at sige, at det er en ny opgave, som de lige skal have tid til at komme i gang med," siger hun.

Uanvendelige planer
"Når mellem 85 og 100 pct. siger, at de har ansat en leder på træningsområdet, er det et tegn på, at kommunerne tager opgaven alvorligt og gerne vil gøre noget ved det. Og der er stor tilfredshed med selve ældretræningen," siger Lise Holten.

Ældre Sagens undersøgelse, "Kommunal træning af ældre", viser, at genoptræningsplanerne er så mangelfulde, at 28 pct. af kommunerne vurderer deres anvendelighed som under middel. Kun 7 procent siger, at genoptræningsplanerne er fuldt anvendelige, viser undersøgelsen.