Flere medie-prygl til Fogh for ulighed

Det var de statslige tv-stationer og dagbladene, der sikrede Fogh valg og genvalg, men det bliver i vid udstrækning netmedierne, der skriver og fastholder hans eftermæle.

Positionerne er ved at blive indtaget, og en stemning af ulighed, når det gælder mediernes levevilkår under Fogh-regeringen, bider sig tilsyneladende fast.

Det slår senest Jubii-stifteren Martin Thorborg fast, Han stemmer godt nok på Venstre, men tordner ellers mod Fogh over, at statsministeren midt i et forsknings-arbejde om en mere ligelig fordeling af mediestøtten stiller dagbladene fortsat nulmoms i udsigt, mens netmedier fortsat må lægge 25 pct. i moms på deres priser. Parterne er ellers i direkte, hård konkurrence om medieforbrugernes tid og penge.

Hvorfor er det så forkert med støtte til dagbladene, vil netavisen MediaWatch.dk vide. 

"Alt i alt er jeg bare skuffet over det parti, jeg stemmer på, men derudover er det krampagtigt at holde fast i, at alt skal udgives på papir. Det svarer til at give tilskud til sort/hvid-fjernsyn. Det er en besynderlig dinosaurtankegang og lidt ligesom den amerikanske bilindustri, der ikke har fulgt med og nu må lukke, hvis den ikke får nødhjælp."

Det er altså et misforstået forsøg på at holde fast i fortiden?

"Ja, helt sikkert. Der er ingen aviser om 10 år. Jo, hvis Venstre bliver ved med at poste penge i dem, men så skal vi vel også til at køre i hestevogne. Det kan også godt være, at der vil være nogle feinschmeckere tilbage, ligesom nogle hører vinylplader."

Er der ingen grund til at være bekymret for de virksomheder, som risikerer lukning?

"Hvad så hvis Mecom og Berlingske går på røven? Det gør Chrysler også. Virksomheder kommer og går. Om 50 år er der sikkert ikke noget, der hedder Google, fordi de er blevet overhalet af nogle, der er smartere. Skal Google så også have statsstøtte?"

Nogle mener, at dagbladene er med til at bevare det seriøse, mens man på nettet kan se, at sex og kuriøse historier sælger?

"Bullshit! Det er bare, fordi man kan måle det. Det bliver så tydeligt, at folk basalt set er ligeglade med demokratiet og de seriøse historier, så det er ønsketænkning. I øvrigt er demokrati og ytringsfrihed ikke knyttet til papiret - der er da flere på nettet, end folk der holder avis," siger altså netpioneren til Mediawatch.dk.