Minister i samråd om fyring af voldsramte kvinder
Hver fjerde voldsramte kvinde ender med at miste sit job, da kvinderne enten ikke magter at fortsætte på arbejdsmarkedet eller modtager en fyreseddel fra arbejdsgiveren, viser ny undersøgelse fra Servicestyrelsen. Det er helt urimeligt, mener SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge.
"Det må være i alles interesse at sikre, at den voldsramte kvinde fastholdes på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at arbejdsgivere i højere grad ser det som en pligt at hjælpe kvinden frem for at fyre hende," siger Pernille Vigsø Bagge.
Ifølge Pernille Vigsø Bagge bør voldsramte kvinder i langt højere grad end i dag modtage hjælp og støtte fra deres arbejdsgivere. SF kalder derfor ministeren for beskæftigelse og ligestilling, Inger Støjberg (V), i samråd om sagen.
"I dag gør rigtig mange arbejdsgivere en stor indsats for at hjælpe medarbejdere med alkoholproblemer. Men vold mod kvinder er fortsat så tabuiseret, at arbejdsgivere åbenbart finder det svært at give kvalificeret hjælp til disse sårbare kvinder," siger hun og fortsætter:
"Arbejdsgivere har om nogen en pligt til at se problemer med medarbejdere, der mistrives, i øjnene og ikke mindst gøre noget ved situationen. Arbejdsgivere må derfor have andre redskaber i posen end blot at fyre medarbejdere i krise."
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt




































