Dræberbakterier på fremmarch

I Sverige døde tre for tidligt fødte babyer i september på grund af antibiotika-resistente bakterier. I Danmark dør der hvert år hundredvis af patienter, fordi de ud over alderdom eller sygdom også får en infektion fra en muliti-resistent bakterie.

Men både i Danmark og i udlandet har vi kun fået en forsmag på dræberbakteriernes hærgen, hvis ikke forskerne og medicinalindustrien kommer op med nye typer antibiotika.

Advarslerne kommer fra eksperter, WHO, EU's organ til godkendelse af lægemidler (EMEA) og den danske Lægemiddelstyrelse.

Overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen, der er en af de danske repræsentanter i EMEA, kalder problemet for "meget alvorligt".

"Vi er på vej mod, at der vil være infektioner, som vi ikke kan behandle, hvilket svarer til tiden før, Alexander Fleming opdagede penicillinet," siger Steffen Thirstrup.

25.000 europæere dør af antibiotika-resistens
EU-institutionen The European Centre for Disease Prevention and Control, der overvåger smitsomme sygdomme, vurderer, at resistens hos mikroorganismer er den største trussel mod sundheden i EU.

Og ifølge EMEA dør 25.000 europæere hvert år på grund af resistens, og det koster sundhedsystemerne ekstra 1,5 mia. euro.

FIGUR 1: FÅ NYE ANTIBIOTIKAKLASSER FRA 1970 TIL I DAG

Allerede i 50'erne så man de første tilfælde af resistens, men som man kan se på figur 1, så udviklede man i højt tempo nye typer antibiotika frem til 1970 og matchede dermed mikrobernes evner til at udvikle resistens. Men mikroberne har i de sidste fire årtier øget deres forspring.

"I dag er udviklingen næsten gået i stå. Kun to nye typer antibiotika-klasser er blevet introduceret i de sidste 40 år. Og i dag er der rapporter om resistens til alle kendte antibiotika," skriver det svenske EU-formandskab, der tog problemet op med en konference i september (indsat link).

Farlige midler
Også for udviklingen af nye præparater inden for de kendte klasser af antibiotika går det trægt.

I forhold til midler, der skal bekæmpe de farligste typer bakterier, de såkaldte gram-negative, så er der kun seks undervejs, viser en opgørelse fra EMEA. De seks præparater er kun nået til første og anden fase ud af i alt tre faser. Og derfra er der langt til, at lægerne får et præparat i hånden ude på sygehusene, forklarer Steffen Thirstrup.

"Hidtil er en del af midlerne ikke blevet godkendt, fordi de har haft for store bivirkninger. Og andre midler, der blev godkendt, har ikke kunnet sælges, fordi sundhedsmyndighederne ikke har ment, at det nye præparat har været stort bedre end eksisterende på markedet. Det har jo også dæmpet medicinalindustriens lyst til at udvikle denne type medicin," siger Steffen Thirstrup.

Professor Otto Cars fra Uppsala Universitet er leder af det svenske forskningsprogram mod antibiotika-resistens. Han slår fast, at skylden for den udbredte resistens ligger hos læger og patienter, som har anvendt antibiotika alt for lemfældigt.

Ingen profit - ingen medicin
Men nye præparater vil ikke af sig selv blive udviklet af medicinalindustrien, advarer han også.

"Antibiotika skal kun benyttes i en kort periode til hver patient, sammenlignet med medicin til kroniske sygdomme. Derfor er der mindre indtjeningspoteintiale," forklarer Otto Cars, der støttes af talrige eksperter.

Allerede for 13 år siden slog WHO i sin årsrapport (1996) fast, at udviklingen på området var "katastrofal", og at bakteriernes evne til hurtigt at skabe resistens mod nye præparater fjerner medicinalindustriens incitament til at udvikle nye præparater, fordi salget falder i takt med resistensproblemerne.

Lif: Myndigheder har også ansvar 
Hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er man helt enige i eksperternes advarsler om en fremtid uden effektive antibiotika. Men myndighederne har selv et ansvar, mener man hos Lif.

En stor del af de antibiotika, der bliver brugt på verdensplan, er ikke længere omfattet af patent, og prisen er dermed meget lav.

"Generelt gælder, at mange nye lægemidler kun langsomt tages i anvendelse i patientbehandlingen. Ansvaret for det ligger både hos læger, men bestemt også hos myndighederne. Generelt vil myndighederne ikke betale for nyudvikling," siger Lif-koncernchef Ida Sofie Jensen blandt andet i dagens anden artikel om emnet.  

Til konferencen om antibiotika-resistens har det svenske formandskab fået udarbejdet en rapport med bud på initiativer, der kan skabe et incitament for medicinal-industrien.

Om EU-Kommissionen vælger at lave lovgivning, der skal afhjælpe problemet, er der ikke taget stilling til.

Ton van Lierop, der er talsmand for EU-kommissær Günter Verheugen, slår over for Altinget.dk fast, at det nu er EU's medlemslande og det svenske formandskab, der skal beslutte sig for, hvad EU-Kommissionen videre skal foretage sig.

Ministre diskuterer på problemet i december
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er dog også bekymret for den manglende udvikling af nye præparater.  

"Jeg deler absolut det svenske formandskabs bekymringer på det her område. Men det er jo ikke et problem, vi kan løse i Danmark - hvor vi i øvrigt kun har forholdsvis få antibiotikaproducenter. Det skal netop tages op i internationale sammenhænge som f.eks. EU," siger Jakob Axel Nielsen.

Hvad der konkret skal ske, vil formentlig stå mere klart ved årets slutning.

"Antibiotika er på dagsordenen, når jeg mødes med mine kolleger fra de øvrige EU-lande til december - og jeg forventer, at vi så kommer nærmere nogle internationale løsninger." siger Jakob Axel Nielsen.