Kommuner bliver snydt ved køb af "grøn strøm"

Århus Kommune har grøn samvittighed. Det mener man i hvert fald selv. En aftale med elselskabet ELRO skulle sikre, at det samlede kommunale strømforbrug bliver produceret af vind- og vandkraft, der ikke belaster klimaet. Det skulle spare den ophedede planet for en CO2-belastning svarende til udledningen fra 5.700 danskere.

Flere andre kommuner har som Århus pudset den grønne glorie med lignende aftaler. En effektiv måde at profilere sig på over for borgere, virksomheder og omverden. Problemet er bare, at det ikke er andet end flotte ord og varm luft. Ifølge en række eksperter og organisationer sparer det nemlig ikke klimaet for så meget som et gram CO2-udledning.

"Man køber et afladsbrev, som ikke har nogen reel effekt på klimaet. Elselskaberne har bare opfundet et nyt produkt, de kan sælge, men som ikke betyder noget som helst for klima-bundlinjen," siger Göran Wilke, formand for Elsparefonden til avisen Kommunen.

Ifølge Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder ved Det Økologiske Råd, er der kun en ting at sige om de aftaler, kommunerne har indgået med blandt andet DONG og ELRO.

"Jeg mener, at kommunerne er blevet snydt, hvis de tror, de har gjort en forskel. Hvis man ikke undersøger det, og ikke læser mellem linjerne, hvad udbyderne af de her ting skriver, så bliver man også nemt snydt," siger Søren Dyck-Madsen.

Uigennemskueligt marked
En undersøgelse, som analysecentret DanWatch har lavet for Kommunen, viser, at kun seks af de i alt 59 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har indgået aftaler om køb af grøn strøm. Flere kommuner udtrykker til gengæld stor skepsis overfor de grøn strøm-produkter, der i øjeblikket findes på markedet.

"Vores vurdering er i øjeblikket, at udbyderne på markedet endnu ikke kan tilbyde en opdelt forsyning af grøn el og konventionel el. Derfor har vi ikke indgået indkøbsaftaler om CO2-neutral strøm fra vindmøller eller andre vedvarende energikilder. Men vi følger udviklingen på markedet tæt," siger Klaus Hansen, indkøbschef i Gentofte, til Kommunen.

Heller ikke i Fredensborg har man stor tiltro til de eksisterende grøn strøm-produkter, der udbydes af en stribe elselskaber.

"Jeg undersøgte det her med grøn strøm, men jeg kunne ikke gennemskue det. Nogle sagde, at det var godt. Andre at det var rent humbug," forklarer Thomas Rysgaard Jacobsen, der er projektleder for energioptimering i Fredensborg.

Tvivlsomme CO2-besparelser
Århus og Kolding var tidligt ude, men må nu erkende, at det er tvivlsomt, om de CO2-besparelser, de har lovet deres borgere, overhovedet kan tælles med i deres klimaregnskab.

"Vi er en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner. Og deres retningslinjer har indtil nu været, at der skal være tale om annullering af CO2-kvoter, før det har kunnet fratrækkes i klimaregnskabet. Men det er der lige nu ved at blive lavet nye retningslinjer for, og så er det vores forventning, at vores aftale om grøn strøm vil kunne regnes med i kommunens klimaregnskab," siger Anders Maltha Rasmussen, afdelingschef i natur- og miljøforvaltningen til Kommunen.

I Kolding og Odense vil man fremover vælge en anden type aftale om grøn strøm fremover end dem, de på nuværende tidspunkt har bundet sig til.

Kommunale vindmøller
DONG Energy er et af de elselskaber, der har indgået nogle af de aftaler, som nu kritiseres. Blandt andet har Ballerup og Kalundborg besluttet at købe strøm fra vindmølleparken Horns Rev 2. Strøm, som uanset hvad ville blive produceret, og som ikke på nogen måde kan kanaliseres direkte ud gennem rådhusenes stikkontakter.

DONG Energy forsvarer aftalerne med henvisning til, at de er med til at skabe en øget efterspørgsel på miljøvenlig strøm, der på længere sigt kan føre til, at en stadig større mængde strøm vil blive produceret som vedvarende energi.

Hvis kommunerne ønsker at bidrage aktivt til at reducere CO2-udledningen, så handler det dog om at få bygget nogle flere vindmøller eller andre former for vedvarende energi. Det mener professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, hvis speciale er energipolitik og -planlægning.

"Det vil hjælpe meget mere, hvis man kan lave ordninger, så kommunerne selv kan sætte nogle vindmøller op. Der er jo rigtig mange kommuner, der er trukket i arbejdstøjet på det her område, men der er mange barrierer. Og jeg synes generelt, at kommunerne får for lidt hjælp og incitament fra regeringen til at udføre de konkrete handlinger," siger Henrik Lund.