Kommuner sylter børn med handicap

Vi kan mærke, at efter borgfredsaftalerne er slut, for begynder kommunerne virkelig at spare. Nu hiver de børn hjem i pasningstilbud, hvor de ellers var placeret efter en fagligvurdering. Hvis vi troede, det var slemt, så bare vent.

Morten Carlson
Formand for Landsforeningen for Autisme

Klagesagerne over kommunernes uddannelsestilbud til børn med særlige handicap hober sig op. Der er færre tilbud og de, som findes, er blevet dårligere.

Sådan har udviklingen været, siden kommunerne overtog ansvaret fra amterne i 2007, mener Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen for Autisme.

Siden kommunalreformen er henvendelserne til Landsforeningen for Autismes socialrådgiver fordoblet.

Den udvikling har store faglige og personlige konsekvenser for børnene, mener Morten Carlson, der er formand for Landsforeningen for Autisme.

"Ud over de faglige konsekvenser, så er der spørgsmålet om, hvorvidt børnene med autisme overhovedet kommer i skole. Jeg har selv en søn med autisme, og det er fuldstændig utænkeligt, at han ville kunne klare en almindelig skole med de sociale og kommunikative problemer, han har - han bliver skræmt af at være sammen med andre børn," siger han.

Bliver værre
Selvom det er et lovkrav, at kommunerne skal levere uddannelsesmuligheder til børn med særlige handicap, så estimerer Morten Carlsen, at der er problemer i hver anden kommune, der enten relaterer sig til manglende faglighed eller dårlig økonomi i kommunerne. 

I de gamle amter placerede amterne borgerne med specielle behov uden hensyn til kommunegrænser. Derfor indgik KL og kommunerne primo 2007 en aftale om, at kommunerne ikke måtte hive borgere hjem over kommunegrænsen før primo 2009.

Den aftale er slut. Derfor frygter Morten Carlson, at børnene med særlige handicap får endnu dårligere forhold.

"Vi kan mærke, at borgfredsaftalerne er slut, for nu begynder kommunerne virkelig at spare. Nu hiver de børn hjem i pasningstilbud, hvor de ellers var placeret efter en faglig vurdering. Hvis vi troede, det var slemt, så bare vent," slutter han.

Går ud over specialiseringen
Antallet af klager til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning steg fra 165 i 2006 til 384 i 2007 (en stigning på 233 pct.). Stigningen forventes at fortsætte i år med ca. 40 pct. i 2008.

Også Danske Handicaporganisationer kan mærke udviklingen

"Vi oplever markante forringelser - folk venter længere og får dårligere tilbud," siger Stig Landvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer, der især frygter, at kommunernes besparelser går udover specialiseringen. 

"Kommunerne vil ikke bruge hinandens tilbud, fordi de ikke vil betale for en ydelse, som de mener, at de selv kan levere. Det giver lavere specialisering, fordi de små kommuner ikke kan leve op til kravene," påpeger han.

Han beklager, at der aldrig blev oprettet et statistiksystem, da kommunerne overtog amternes opgaver på området, hvilket kunne have overvåget udviklingen. Derfor foreslår han, at der satses på mere forskning inden for området.

DF: Kommunerne svigter børnene
Problemerne har fået Dansk Folkepartis udviklingsbistandsordfører, Tina Petersen, op af stolen.

Hun har rettet henvendelse til velfærdsminister Karen Jespersen (V), som hun beder om at kortlægge problemets omfang.

"Kommunerne har tendens til at strække det billigste strå og give de billigste tilbud. Det er noget, der går ud over kvaliteten," siger hun og fortsætter:

"Vi må finde en løsning, for det er simpelthen uacceptabelt, at kommunerne snyder sig udenom på den måde på bekostning af mennesker, der er handicappede og har rigeligt at slås med i deres hverdag i forvejen."