Ledighedsprognoser skyder skævt

En af de vigtige økonomiske mekanismer er forbrugertillid, og den bliver formentlig påvirket af, hvor negativt eller positivt skønnet er. Hvis vismændene siger, der er 200.000 ledige næste år, så tror folk, der er større risiko for, at de selv bliver ledige, så sparer de op og lader være at bruge penge. Så det har realøkonomiske konsekvenser, hvad prognoserne siger.

Michael Svarer
Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

Eksperternes spådomme om fremtidens ledighed følges tæt af arbejdsmarkedets parter og trækker adskillige spalter i landets aviser. Men de sidste års rekordlave ledighedstal er kommet bag på selv landets bedste økonomer, der har haft svært ved at forudsige det historiske beskæftigelsesboom og derfor rammer et godt stykke forbi målet.

Det viser en gennemgang, som Altinget.dk har foretaget af fire store aktørers ledighedsprognoser fra 2006 og til i år. (Se tabel nederst.)

Sammenlignes de økonomiske vismænd, Finansministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO, rammer de to sidstnævnte bedre end de første. Eksempelvis har Vismændene konsekvent i 2006 og tre år frem ramt gennemsnitligt 40.000 ledige forkert i prognoserne. Kollektivt skyder alle fire aktører dog forbi.

Et regnestykke med usikkerhed
Forklaring: Regnestykket frem mod den endelige prognose svarer til en matematisk ligning, hvor antallet af ubekendte er enormt. Det forklarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen:

"Vi økonomer bliver tit sammenlignet med meteorologer. Men mens de har et helt klart billede af, hvordan vejret er i dag, og oven i købet har præcise satellitbilleder af, hvordan vejret er i resten af verden, så kender vi kun økonomiens tilstand med en betydelig usikkerhed. Der går for eksempel flere år, før nationalregnskabstallene ikke bliver revideret mere," siger Frederik I. Pedersen.

Det er det præcise antal beskæftigede, ledige og den nøjagtige økonomiske vækst, som økonomerne bag prognoserne ikke kender. Og så er der befolkningens adfærdsmønster, der påvirkes psykologisk. SP-udbetalingerne er et eksempel:

"Putter man SP-udbetalingen ind i den økonomiske model, så siger den, at med normal adfærd vil 40 procent af pengene gå til forbrug. Men i en situation med stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser vil måske kun 20 procent ryge ud i forbrug," siger Frederik I. Pedersen.

En finanskrise uden for beregning
Han peger også på tidspunktet på året, prognoserne er lavet, som årsag til de store udsving. Om det er før eller efter det reviderede nationalregnskab i oktober måned. At det går så galt med prognoserne for 2009 skyldes dog primært den tiltagende finanskrise.

"Det er helt klart finanskrisen, som har overrasket i forhold til reaktionen på økonomien. Hvor voldsomt og hvor hurtigt det er slået igennem. De økonomiske modeller er ikke bygget til at tage hensyn til for eksempel en finanskrise," siger Frederik I. Pedersen.

Offentlig debat fri for økonomi
Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, forsker i ledighed og ser samme tendens. Først kom den økonomiske optur bag på ledighedsprognoserne - og så kom finanskrisen dem i forkøbet. Men en misvisende prognose er bedre end slet ingen, slår han fast:

"En ting er usikkerheden, og at den engang imellem bliver stor, men i det store hele har prognoserne ikke været helt tossede, og de er trods alt en bedre pegning end ingenting," siger Jørgen Goul Andersen, der ikke mener de store fejludsving er misvisende for den offentlige debat. Af én grund:

"Jeg tror ikke, det betyder så meget i øjeblikket, for der er ikke så meget diskussion om prognoserne i den offentlige debat. Den er i beklagelig høj grad befriet for økonomi og var det især op til, at Lehman Brothers krakkede, og verden var tæt på et finansielt sammenbrud," siger Jørgen Goul Andersen.

Prognoser med effekt på realøkonomien
Prognosernes fejlskøn har dog alligevel en effekt i befolkningen, mener Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og med forskningsområde i arbejdsmarkedet:

"En af de vigtige økonomiske mekanismer er forbrugertillid, og den bliver formentlig påvirket af, hvor negativt eller positivt skønnet er. Hvis vismændene siger, der er 200.000 ledige næste år, så tror folk, der er større risiko for, at de selv bliver ledige, så sparer de op og lader være at bruge penge. Så det har realøkonomiske konsekvenser, hvad prognoserne siger," siger Michael Svarer.

Han peger på, at prognoserne er en vigtig rettesnor i den økonomiske politik for at politikerne ved, hvordan der skal doseres.

"Man kan sige, at når der bliver skudt så meget forbi, så er det ikke en særlig god rettesnor. Men det er den, man har. Skyder prognoserne så meget forbi, at de er værdiløse? Det er så en smagssag," siger Michael Svarer.