BL: Uambitiøs ghettofinansiering

Der er alt for langt imellem regeringens politiske ambitioner og så de økonomiske rammer, der skal finansiere regeringens ghettoplan. Sådan lyder det fra Boligselskabernes Landsforenings formand, Palle Adamsen.

"Hvis man viderefører investeringsrammen på det niveau, så får man ikke det gearskifte, som der er behov for," siger Palle Adamsen, og uddyber:

"Der er for eksempel ikke en umiddelbar sammenhæng mellem at sætte en ½ mia. af og så forvente, at der kan nedrives 2.000 boliger. Det koster langt mere."

Nødvendigt med flere investeringer
Hos BL læser man dog regeringens udspil på den måde, at der højst bliver brugt ½ mia. af Landsbyggefondens midler på nedrivninger. Palle Adamsen forventer derfor, at staten træder til med flere penge, hvis ambitionen om 2.000 nedrivninger fra 2011-2014 skal opfyldes.

Han mener desuden, at nedrivning i sig selv ikke er tilstrækkeligt, men at en effektiv indsats skal ses i en større byplanmæssig sammenhæng:

"Vi ser helst, at der kommer en væsentlig større investeringsramme for Landsbyggefonden, og at det er en ramme, der kan videreføres over en længere årrække. Det her handler om langsigtede løsninger, og det handler om ambitiøse helhedsplaner. Hvis ikke der kommer flere penge på bordet, så har politikernes diskussioner om ghettostrategi alene tjent til underholdning i valgkampen," siger Palle Adamsen.

Hvis ikke der kommer flere penge på bordet, så har politikernes diskussioner om ghettostrategi alene tjent til underholdning i valgkampen.

Palle Adamsen
Formand for Boligselskabernes Landsforening

R: Suspender refusioner til staten
Hos Radikale Venstre er man enig i den kritik af regeringens ghettoudspil:

"Der er alt for meget symbolpolitik, som ingen påvirkning har af virkeligheden i de udsatte boligområder, og så er der alt for lidt af det, vi ved virker, nemlig boligindsats og renovering," siger finansordfører Morten Østergaard.

Han har foreslået, at man suspenderer Landsbyggefondens refusion på 25 procent af statens udgifter på nybyggeri i den næste periode for på den måde at frigive flere af fondens ressourcer til renovering.

"Vores udspil er, at hele den pukkel på knap 8 mia. af ventende projekter, som Landsbyggefonden har godkendt, bliver høvlet af i aftaleperioden. Det er et markant løft i renoveringen i den almene sektor, men vi er nødt til at forebygge, at flere områder bliver udsatte, og vi ved, at fysisk forfald fører til socialt forfald i de områder," siger Morten Østergaard.

BL: Staten skal bidrage mere
Morten Østergaard har tidligere kritiseret regeringen for ikke at lytte til regeringens egen ekspertgruppe, Programstyrelsen, som kom med sine anbefalinger i november 2008.

"Den helt overordnede anbefaling, der kom fra Programstyrelsen, var, at staten går ind og tager et medansvar for den boligsociale indsats. Der har vi sagt, at staten som minimum må matche det, som Landsbyggefonden bruger, og det arbejder vi for i forligskredsen," siger Morten Østergaard.

Palle Adamsen er enig i, at man ikke kommer problemerne til livs, hvis indsatsen ikke øges:

"Der er ikke nogen som helst sammenhæng mellem de politiske ambitioner på ghettoområdet og så det økonomiske udspil, der er kommet. Hvis vi vil have gjort op med de parallelle samfund, så duer det ikke med en satspuljebevilling på 120 mio. Der skal være flere penge fra regeringens side, hvis det politiske ambitionsniveau skal modsvares," siger Palle Adamsen.

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen mener ikke, at finansieringen af regeringens ghettoplan er uambitiøs:

"De sidste 25 år har vi brugt over 30 mia. på ghettoindsatsen. Vi kunne alle sammen godt tænke os flere penge, men de skal tages et sted fra, og statskassen er tom. Jeg tror, heller ikke det handler ikke om at bruge flere penge, men om at bruge de penge, vi har, mere effektivt," siger Karsten Lauritzen, der påpeger, at hvorvidt der bliver åbnet for yderligere investeringer fra Landsbyggefonden afhænger af de igangværende boligforhandlinger mellem V, K, DF, og R.

Svære udsigter til bredt forlig
S og SF har i deres udspil foreslået, at Landsbyggefonden får mulighed for at renovere for 5,4 mia. i 2011, og de vil desuden afsætte 1 mia. statslige midler til renovering i ghettoområder i 2011. Regeringen har hidtil afvist, at S og SF kommer med i en bred ghettoaftale, da man opfatter de politiske uenigheder som for store:

"Det er et spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra. Hvis man gerne vil sparke yderligere mange penge ind fra statens side, så skal de findes et sted. Der skilles vandene, for det er der bare ikke penge til," sagde socialminister Benedikte Kiær på dr.dk.

Morten Østergaard tror dog stadig, at det er realistisk at få S og SF med:

"Det er helt klart realistisk, hvis man kigger på det saglige indhold. Men hvis der går valgkamp i den, så er situationen selvfølgelig en anden. Men med de udspil, der er på bordet, burde det være muligt at nå hinanden," siger Morten Østergaard.

Det var ikke muligt at få yderligere kommentarer fra Benedikte Kiær, da regeringen netop nu er i gang med forhandlinger om ghettostrategien.