Elever
Først til efteråret vil der være et overblik over, hvor mange skoler der ikke lever op til minimumstimetallet. (Foto: colourbox.com)

SF: Tina Nedergaard har ikke styr på sagerne

18. marts 2010 kl. 10:35
TIMETAL: SF kritiserer Tina Nedergaard (V) for ikke at have styr på, hvor mange skoler der ikke lever op til minimumstimetallet, og partiet mener, at usikkerheden er så stor, at eftersynet af folkeskolen skal suspenderes.
| Flere

Det er endnu uvist, hvor mange skoler der reelt ikke lever op til minimumstimetallet for de seneste skoleår. Og det overblik vil først være klar til efteråret.

Det slog undervisningsminister Tina Nedergaard fast på et samråd tirsdag.

"Det er uacceptabelt, hvis kommunerne ikke overholder minimumstimetallene. UNI C's seneste undersøgelse tyder på, at nogle kommuner ikke overholder dem. Undersøgelsen handler imidlertid om de planlagte timetal. Det reelle billede kender vi først, når vi ved, hvor mange timer kommunerne rent faktisk har givet eleverne," sagde Tina Nedergaard.

Afklaring udskudt til efteråret
Det var SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge, der havde kaldt ministeren i samråd, fordi tal fra Skolestyrelsen viser, at antallet af skoler, der ikke lever op til minimumstimetallet, er steget fra 22 procent til 32 procent.

Tallene dækker dog over de planlagte timetal og ikke det reelt afholdte antal timer, men det er Skolestyrelsen nu i gang med at tjekke. Men fordi Skolestyrelsen har været nødt til at rykke kommunerne for oplysningerne flere gange, er afslutningen på det arbejde rykket frem fra april til oktober i år.

Men når ministeren ikke ved, om om folkeskolerne overholder lovens krav om minimumstimetal, er det uforsvarligt at sammenligne skoler og elever ud fra nationale test og afgangsprøver, som netop er baseret på, at eleverne har det vejledende timetal, mener Pernille Vigsø Bagge.

Suspender eftersynet af folkeskolen
"Ingen ved, om det er opgørelsen eller de afholdte timer, det halter med, så vi ved reelt ikke, om folkeskolen giver den undervisning, både lands- og kommunalpolitikere har besluttet, at der skal være. Ministeren har en stor opgave med at følge op på dette her, og jeg synes, hun skal suspendere yderligere 360 graders-eftersyn, før hun ved om noget så basalt, som hvorvidt undervisningstiden bliver overholdt," siger Pernille Vigsø Bagge, der kalder det rædselsfuldt at afholde et samråd, hvor man ikke får svar på noget som helst.

"Undervisningsministeriet, herunder Skolestyrelsen, har ikke styr på noget som helst. De ved ingenting. De ved ikke, hvilke skoler der lever op til minimumstimetallet, eller hvordan de skal kompensere eleverne for de manglende timer, eller hvordan de i fremtiden skal sørge for, at skolerne lever op til kravet, når der er varslet nulvækst de kommende år," siger hun.

Konkret ide fra Jelved
Som afslutning på samrådet kom de Radikales ordfører Marianne Jelved med en konkret ide til ministeren.

"Hvorfor ikke gøre det til et krav til skolerne, at de skal offentliggøre deres timetal på deres hjemmeside. På den måde vil det være åbent for alle, og det ville være et fint parameter for forældre i valget af skole," sagde Marianne Jelved.

Og den ide vil Tina Nedergaard gerne tænke nærmere over.

Dokumentaion

Det har Pernille Vigsø Bagge spurgt undervisningsministeren om efter samrådet:

Hvornår foreligger der præcise tal for, hvor mange skoler og hvor mange kommuner der lever op til minimumstimetallene for fagene i folkeskolen?

Hvordan skal elever kompenseres for mistede timer på skoler, hvor man ikke har levet op til minimumstimetallene?

Hvad er kommissoriet for den på samrådet den 16. marts omtalte arbejdsgruppe, og hvor lang tid skal arbejdsgruppen fungere?

Hvordan vil ministeren konkret sikre, at skoler og kommuner lever op til minimumstimetallene for folkeskolen, i de kommende år med nulvækst i kommunerne: 2011, 2012, 2013?

På hvilket talgrundlag hviler ministerens udmelding om, at der er givet flere penge pr. elev i folkeskolen i 2010?

Er det korrekt at medregne udgifter til pensionsudbetalinger til tjenestemandsansatte lærere, der er gået på pension i det tal, der samlet er afsat til folkeskolerne i 2010?

Findes der en garanti for, at kommunernes indberetninger af udgifterne til folkeskolen er ensartede, så enkelte kommuner ikke medregner udgifter, som andre kommuner ikke medregner og indberetter?

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK