Ingers bøvl spås begrænset succes

Beskæftigelsesområdet er ofte noget, hvor der er lagt mange politiske anstrengelser i fra organisationer fra arbejdsmarkedet. Det er dem, man løber ind i, hvis man vil lave om. Derfor er det noget af en balance, man skal have.

Jørgen Grønnegaard Christensen
Professor, Aarhus Universitet

"Meld en fiskeregel". Bureaukratiet går sin sejrsgang i den danske statsforvaltning. Derfor har flere ministerier iværksat initiativer, hvor borgere og organisationer kan melde en regel. Blandt andet har fiskerne fået deres eget sted at anmelde bureaukratiets besværligheder.

Nu har de ledige, jobcentrene og de private aktører fået deres eget tilflugtssted med "Væk med bøvlet, Inger". Spørgsmålet er, hvad man kan forvente af initiativet, som ruller indtil 1. juni i år.

Lignende initiativer i Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Undervisningsministeriet har svingende resultater.

Professor: Det bliver en balancegang
Professor i bureaukrati og forvaltning ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at det kan være svært at ændre en regel, fordi denne skal ses i en større sammenhæng.

"Regler kommer ikke ud af den blå luft. Der er ofte en bestemt konstellation bag dem. Dem løber man selvfølgelig ind i, hvilket kan gøre bidraget beskedent," siger Jørgen Grønnegard Christensen.

Og netop beskæftigelsesområdet er bundet op af mange aktører og forlig, hvilket vil gøre det til en balancegang at ændre regler på området.

"Beskæftigelsesområdet er ofte noget, hvor der er lagt mange politiske anstrengelser i fra organisationer fra arbejdsmarkedet. Det er dem, man løber ind i, hvis man vil lave om. Derfor er det noget af en balance, man skal have. Men man skal ikke afskrive mulighederne for en vis oprydning," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Ikke bøvlet nok til ændringer
I Undervisningsministeriet har siden september 2009 kunnet anmelde bureaukratiske overflødigheder, for at gøre hverdagen nemmere for skoleinstitutioner rundt om i landet.

"Regeringen har et stort fokus på, at vi skal af med alt overflødigt besvær og bureaukrati i den offentlige sektor. Derfor er afbureaukratisering et centralt område i regeringens arbejdsprogram. Komplicerede regler, sagsgange og procedurer skal forenkles og om muligt digitaliseres. Vi skal simpelthen af med bøvlet," skriver undervisningsminister Tina Nedergaard (V) på ministeriets hjemmeside.

Men en optælling, som Altinget | Arbejdsmarked har lavet af opgørelserne fra januar og marts 2010, viser, at det er svært at rykke ved reglerne.

I alt fire forslag fandt sin vej igennem nåleøjet, mens 26 initiativer blev ikke fulgt. Yderligere bliver 11 forslag overvejet. Åbenheden har tilsyneladende sin begrænsning.

Sparer erhverv for 250 millioner
Det er om muligt heller ikke mængden af regler, som bliver ændret, der gør en forskel. I Fødevareministeriet har man siden 2008 kunnet anmelde bøvlede regler til ministeriet. I slutningen af februar blev det opgjort, at de i alt har ændret eller fjernes i alt 16 regler.

Det lyder ikke af meget, men ministeriet anslår, at det har givet erhvervet en gevinst på 250 millioner kroner. Dette skal ses i lyset af, at regeringen har til mål at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent inden udgangen af 2010.

Kampagnen havde været så stor en succes, at den i 1. januar 2009 blev permanent. Siden hen er projektet blevet udvidet med "meld en fiskeregel", som indtil videre har medført ændringer af anslået tre til fire regler.

Ledelsens prioritering kan have betydning
Succesen med de meget identiske initiativer har altså været meget forskellig i de enkelte ministerier. I Fødevareministeriet har projektet haft en høj prioritering, hvilket kan være afgørende for, hvorvidt "meld en regel"-initiativer bliver en succes. Det mener professor Jørgen Grønnegaard Christensen.

"Det kan være et problem, at man giver det forskellig ledelsesmæssig prioritering i forskellige styrelser og ministerier. Det betyder meget for, om det det ene sted fører til mere end andre," siger han.

Han peger også på, at den interne opbygning og arbejdsgange i ministerierne kan have en betydning for revideringen af reglerne.

"Ministerierne har forskellige organisationsopbygning. I Miljøministeriet har man lagt stort set alt ud til styrelserne. Derfor kan det være svært, hvis der ikke er et ledelsesmæssigt engagement bag ved det. Så kan det være utroligt svært at gennemføre initiativerne. I Fødevareministeriet er styrelserne underlagt et større pres fra departementet og ministeren," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.