Grundvand hårdt ramt af sprøjtegift fra byer

Selv om langt den største del af pesticiderne bruges på landbrugsjorde, så bliver der lige så ofte fundet pesticidrester i grundvandet under byerne - og endda ofte i kraftigere koncentrationer.

"Vi bruger kun 0,5 procent af den samlede pesticidmængde i byarealer, men vi finder pesticidrester lige så hyppigt og ofte i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne," siger seniorforsker Walter Brüsch fra GEUS.

Han peger på, at pesticiderne sandsynligvis har nemmere ved at trænge ned i grundvandet under byerne, fordi den biologisk aktive rodzone her mangler. Det betyder, at pesticiderne ikke bliver nedbrudt på samme  måde, som de gør  i rodzonen under landbrugsarealerne. Byområder er derfor langt mere sårbare over for nedsivning end landbrugsarealer, hvor pesticider anvendes 20 gange mere.

I byerne bruges der sprøjtegifte i haver, parker, langs veje og ved parkeringspladser, men Walter Brüsch påpeger, at der grund til at være varsom med sprøjten i byområderne.

Vi bruger kun 0,5 procent af den samlede pesticidmængde i byarealer, men vi finder pesticidrester lige så hyppigt og ofte i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne.

Walter Brüsch
Seniorforsker, GEUS

"Det er rigtig problematisk at bruge pesticider i byområder, så man skal virkelig bruge disse stoffer varsomt," siger han.

I vand- og spildevandsforeningen Danva er konsulent Claus Vangsgård bekymret. Han pointerer, at det ofte er landbruget, der bebrejdes for problemerne med pesticider i vandet, men at flere aktører har et ansvar.

"De problemer, vi ser i byerne, kan vi ikke bebrejde landbruget. De skyldes hovedsagelig privat og kommunal anvendelse af sprøjtegifte," siger han og fortsætter:

"Brugen af sprøjtegifte i haverne er endda ekstra dum, fordi den ikke har en økonomisk værdi for haveejerne. Det skyldes kun magelighed, at man ikke vil ud med skuffejernet," siger han og opfordrer politikerne til at forbyde brug af pesticider i haver nær vandindvindinger.

Claus Vangsgård påpeger desuden, at det kommende lovforslag om 25 meters sprøjtefrie zoner omkring vandboringer også bør gælde for private haver.

Mere gift i grundvandet
Rapporten fra GEUS opgør resultaterne af de seneste ti års overvågning af dels grundvandet, dels vandboringerne.

Overvågningen af grundvandet viser, at der i 2008 blev fundet pesticidrester i 40 procent af alle undersøgte  prøveindtag. Det er højeste andel siden 1990. I 11 procent af undersøgelserne var grænseværdien overskredet.

Walter Brüsch understreger, at en del af stigningen kan skyldes, at man i højere grad tager prøver i det højtliggende grundvand, hvor man af erfaring ved, at problemet er størst.

"Derfor kan man ikke entydigt sige, at det er blevet værre, men det er i hvert fald ikke blevet bedre," siger han og fortsætter:

"Man kan frygte, at vi også kommer til at se en stigning i de kommende år, fordi vi bliver bedre og bedre til at finde stofferne. Jo flere stoffer vi leder efter, jo flere vil vi finde, desværre."

Mere gift i vandboringer
Rapporten viser også en lille stigning i andelen af vandboringer, hvor grænseværdien for pesticidrester er overskredet. Nu overskrides grænseværdien i 5 procent af boringerne.

"Med hensyn til vandboringerne kan vi se, at mange års faldende tendenser er  stagneret, sådan at vandværkerne indvinder vand fra lidt flere boringer, der overskrider grænseværdien," siger Walter Brüsch.

Selv om grænseværdien hyppigere bliver overskredet, bliver der lukket markant færre boringer. Frem til 2001 blev der lukket 100-150 vandboringer om året. I 2008 var tallet faldet til under 20. I GEUS har man ikke nogen forklaring på dette fald.

I Danva påpeger Claus Vangsgård, at det faldende antal boringer ikke skal opfattes som en positiv udvikling. Han henviser til, at grænseværdien overskrides i 5 procent af boringerne, hvilket svarer til 400 boringer.

"Det er en alvorlig udvikling, selv om antallet af lukkede boringer er faldende. Det ser ud som om, at vandværkerne venter længere tid med at lukke deres boringer end tidligere. Måske fordi det er vanskeligt at finde uforurenet vand. Tidligere har man lukket boringer og øget kapaciteten på de eksisterende, men på et tidspunkt er man nødt til at finde nye ressourcer. Det er tilsyneladende svært nu," siger Claus Vangsgård, der understreger, at antallet af lukkede boringer vil stige i de kommende år.