Ny strid om fradrag til CEPOS og fagforeninger

FRADRAG: Socialdemokraterne undrer sig over loftet over fagforeningsfradrag på 3.000 kr., når man samtidig kan trække bidrag på op til 15.000 kr. til tænketanken CEPOS fra i skat.
Niels Th. Dahl

Skænker en dansk skatteyder hvert år den borgerligt-liberale tænketank CEPOS hvert år et beløb over 500 kr., vil han eller hun kunne trække det fra på selvangivelsen og dermed opnå en skattefordel.

CEPOS er af SKAT nemlig optaget på listen over såkaldt almennyttig organisationer, og dermed udløser økonomiske bidrag til tænketanken derfor også et fradrag i den skattepligtige indkomst. Værdien af skattefradraget er i 2011 for en typisk skatteyder ca. 33,7 pct., og da der kan trækkes helt op til 14.500 kr. fra om året, kan værdien af fradraget altså løbe helt op i 4.900 kr.

S: Besynderligt misforhold
Men det er en besynderlig regel, mener det socialdemokratiske folketingsmedlem Poul Andersen, der har stillet en stribe spørgsmål til skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om sagen. Han mener, at der er et særligt misforhold, fordi regeringen i forbindelse med genopretningspakken i sommeren 2010 beskar lønmodtageres mulighed for at trække bidrag til fagforeninger fra, så fradraget højst kunne være 3.000 kr. om året svarende til en værdi på ca. 1.000 kr.

"Vi er i en situation, hvor den danske model for arbejdsmarkedet undermineres, og det gør den blandt andet af VKO's beskæring. Det er angrebet på den danske arbejdsmarkedsmodel, der for mig er det egentlige problem. I den forbindelse blev jeg så gjort opmærksom på, at CEPOS og på, at bidragsyderne til CEPOS nyder helt andre gunstige vilkår - med den begrundelse, at CEPOS af regeringen regnes for almennyttig, fordi den udfører videnskabelig forskning," siger Poul Andersen til Altinget | Skat.

Fakta

Ligningsloven § 8A, stk. 2

"Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v."

Skal komme en større kreds til gode
Betingelsen for, at en forening eller stiftelse kan optages på listen over almennyttige organisationer, er, ifølge ligningsloven, at den enten er et trossamfund, at den arbejder for støtte til personer i økonomisk vanskelige forhold, eller at den har et formål, "som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode".

CEPOS står således på listen over godkendte foreninger sammen med organisationer lige fra Dansk Blindesamfund, Mødrehjælpen og BørneFonden til Greenpeace, Læge uden Grænser, Pinsekirken og Hjerteforeningen.

Det er selvfølgelig lidt komisk, at en institution, der virker som meget engagerede modstandere af statsstøtte, selv modtager statsstøtte.

Poul Andersen (S)
Folketingsmedlem

Poul Andersen understreger, at han ikke vil afgøre, om CEPOS falder inden for definitionen, og om tænketanken skal have fradraget, men tilføjer dog:

"Det er selvfølgelig lidt komisk, at en institution, der virker som meget engagerede modstandere af statsstøtte, selv modtager statsstøtte. Og derudover har jeg bemærket, at en række ministre har udtalt sig meget kritisk om metoden i nogle af publikationerne fra CEPOS. For eksempel rapporten om vindmøller og vurderinger af gevinsten ved investeringer i infrastruktur. Lægger man ministrenes vurdering til grund, så synes der at være et problem," siger han.

V: Det kan ikke sammenlignes
Venstres skatteordfører Mads Rørvig mener ikke, man overhovedet kan sammenligne almennyttige organisationer og fagforeninger.

"Der ligger nogle aspekter i almennyttige organisationer af almen interesse, som ikke på samme måde er i fagforeningerne. Samtidig er de almennyttige organisationer ofte svagere end fagforeningerne og afhængige af de folkelige bidrag. Man ville hurtigt kunne hive fundamentet for deres eksistens væk. Det gør vi ikke på fagforeningerne med fradragsloftet - og slet ikke med de fagforeninger, hvis kontingenter ligger over 3.000 kr. om året. Det er ofte de fagforbund, der i forvejen er størst," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Andersen

Fhv. MF (S) 1990-2011
klejnsmed (Odense Stålskibsværft/Lindø 1974)

Mads Rørvig

Administrerende direktør, De Danske Bilimportører
cand.merc. (CBS 2010)

0:000:00