Åben krig mellem regeringen og fagbevægelsen

Seniorførtidspensionen giver lige muligheder for alle, og ikke kun for dem, som har meldt sig ind i det fine selskab og har betalt til efterlønnen gennem en a-kasse.

Inger Støjberg (V)
Beskæftigelsesminister

Sådan lyder konstateringen fra professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, efter regeringen i tirsdags præsenterede sit forslag til en efterlønsreform. Og tilbagetrækningsreformen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) navngav den, er kun regeringens sidste skud i bøssen i en langstrakt skyttegravskrigen mod fagbevægelsen, mener Henning Jørgensen.

"Da Løkke tog over, ændrede holdningen sig til den renlivede liberale tanke, at fagbevægelsen er et uvæsen, som man skal til livs. Det er et skifte fra Anders Foghs tid, for han kunne trods alt se de strategiske og taktiske muligheder i at splitte LO-fagbevægelsen og Socialdemokraterne ved at indgå i trepartsforhandlinger. Men nu er linjen helt klar, og krigen er brudt ud," siger han og peger på, at regeringens ønske om at decentralisere lønforhandlingerne, der gennem over hundrede år har været et fælles overenskomstligt forhold, som et af de sidste aktuelle eksempler på krigsførslen.

Men krigserklæringen lød første gang allerede tilbage i november 2001, da Anders Fogh Rasmussen (V) med Claus Hjort Frederiksen (V) som spydspids overtog arbejdsmarkedspolitikken. Med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, som reelt satte fagbevægelsen fra bestillingen, forårets forringelser af dagpengesystemet og et væsentligt mindre skattefradrag ved fagforeningskontingentet har regeringen bid for bid undermineret danskernes økonomiske incitament til at være medlem af en fagforening, forklarer Henning Jørgensen.