Åben krig mellem regeringen og fagbevægelsen

Sådan lyder konstateringen fra professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, efter regeringen i tirsdags præsenterede sit forslag til en efterlønsreform. Og tilbagetrækningsreformen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) navngav den, er kun regeringens sidste skud i bøssen i en langstrakt skyttegravskrigen mod fagbevægelsen, mener Henning Jørgensen.

"Da Løkke tog over, ændrede holdningen sig til den renlivede liberale tanke, at fagbevægelsen er et uvæsen, som man skal til livs. Det er et skifte fra Anders Foghs tid, for han kunne trods alt se de strategiske og taktiske muligheder i at splitte LO-fagbevægelsen og Socialdemokraterne ved at indgå i trepartsforhandlinger. Men nu er linjen helt klar, og krigen er brudt ud," siger han og peger på, at regeringens ønske om at decentralisere lønforhandlingerne, der gennem over hundrede år har været et fælles overenskomstligt forhold, som et af de sidste aktuelle eksempler på krigsførslen.

Men krigserklæringen lød første gang allerede tilbage i november 2001, da Anders Fogh Rasmussen (V) med Claus Hjort Frederiksen (V) som spydspids overtog arbejdsmarkedspolitikken. Med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, som reelt satte fagbevægelsen fra bestillingen, forårets forringelser af dagpengesystemet og et væsentligt mindre skattefradrag ved fagforeningskontingentet har regeringen bid for bid undermineret danskernes økonomiske incitament til at være medlem af en fagforening, forklarer Henning Jørgensen.

"Og når arbejdsformidlingssystemet er enstrenget, så vil det være et naturligt skridt for regeringen at lave et enstrenget ydelsessystem. Og det betyder, vi skal af med a-kasserne," siger han og nævner, at oprettelsen af tværfaglige a-kasser var et skridt på vejen, fordi de muliggjorde a-kassemedlemskab uafhængigt af de faglige a-kasser og dermed åbnede en ladeport for de gule fagforeninger.

Seniorførtidspensionen giver lige muligheder for alle, og ikke kun for dem, som har meldt sig ind i det fine selskab og har betalt til efterlønnen gennem en a-kasse.

Inger Støjberg (V)
Beskæftigelsesminister

Første slag er vundet
Langt hen af vejen er manøvren lykkedes regeringen, lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforskeren, for fagbevægelsen har lidt under angrebet, og serveretten ligger for tiden hos arbejdsgiversiden godt hjulpet på vej af regeringen, mener han.

"Når medlemmerne drysser ud, så giver det ikke bare økonomiske problemer og medlemsproblemer, men også strategiske problemer, for hvor skal fagbevægelsen gøre sin indflydelse gældende," spørger han.

Derfor havde fagbevægelsen ikke andet valg end at indgå et fornuftsægteskab med S-SF, mener han, for det var deres eneste mulighed for indflydelse. En analyse, som LO's næstformand Lizette Risgaard bakker op om.

"Den siddende regeringen har ingen respekt for arbejdsmarkedets parter, og de har ikke inviteret os til trepartsforhandlinger eller noget andet. Desuden har vi gjort op med os selv, at vi tror på, at Danmark kommer ud af krisen med en vækst- og arbejdsdagsorden frem for en spare-dagsorden. Og S-SF meldte ud, at de vil arbejds- og vækstvejen," siger hun.

Og krigstemningen er intensiveret gennem de sidste år, istemmer næstformanden.

"Knivene er hvæssede. Det er et brutalt angreb, ikke på fagbevægelsen alene, men også på den enkelte danske lønmodtager og den danske model. Det er klart, at hvis man udhuler modellen, så bliver det enden på den," siger hun.

Kampen om solidariteten
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kan ikke forstå kritikken, og mener ikke, regeringen har blæst til angreb mod fagbevægelsen på nogen måde. Tværtimod fremhæver hun, at regeringens seniorførtidspension er mere solidarisk, end selv fagbevægelsen kunne have lavet den.

"Der er især yngre ufaglærte, som ikke har meldt sig til efterlønsordningen. Seniorførtidspensionen giver lige muligheder for alle, og ikke kun for dem, som har meldt sig ind i det fine selskab og har betalt til efterlønnen gennem en a-kasse," siger hun.

Netop kampen om at være bannerfører for den sande solidaritet er interessant, mener Henning Jørgensen, men han mener også, at statsministerens tropper skyder forkert her. Solidaritet er i sin grund en "kollektiv risikodækning", hvor de stærke skuldre bærer mest, men alle har ret til det samme ud fra en stærk retfærdighedstankegang. Men Lars Løkke Rasmussens selvproklamerede solidariske seniorførtidspension bryder også med et andet universelt velfærdsprincip, mener Henning Jørgensen.

"Det er dit behov, som er afgørende for, om du har ret til en velfærdsgode, og ikke om du tilhører en bestemt aldersgruppe eller en bestemt klasse. Og derfor er hans argumentation omvendt. Når en 62-årig kan få seniorførtidspension efter maksimum seks måneder, mens en 59-årig skal igennem flere års arbejdsprøvning, så bryder han med eet universelt princip," siger han.

Heller ikke Lizette Risgaard tager Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussens solidaritet for gode varer.

"Løkkes argument, om at hans førtidspension er for alle holder ikke, for vi har vi jo hele tiden haft en førtidspension for alle. Problemet er, at han nu prøver at bilde folk ind, at det bliver lettere for seniorer at få den tildelt, men faktum er, at der vil gælde præcis de samme stramme regler for at få førtidspension," siger hun.