Blå partier truer med at slukke Dybvads drøm om almene boliger

Det ser ualmindeligt svært ud for boligminister Kaare Dybvad Bek (S) at realisere to helt centrale dele af udspillet om flere billige boliger.

Både Venstre og Konservative vil nemlig stille sig på bagbenene i forhold til ministerens forslag om at give kommunerne mulighed for at kræve flere almene boliger, samt at de skal opføres samtidig med privat boligbyggeri.

”Vi kan ikke lokkes til truget på de to punkter overhovedet. Det kan vi ikke," siger boligordfører Mona Juul.

De to forslag kræver ændringer af planloven, der er forligsbelagt og derfor kun kan ændres, hvis der er enighed i forligskredsen, der består af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. 

Venstres boligordfører, Heidi Bank, er også modstander af regeringens to forslag om henholdsvis rækkefølgeplanlægning og mulighed for at kræve 33 procent almene boliger i lokalplaner.

”Jeg hører det ikke som en udfordring i øjeblikket. Det er klart, at kommunerne gerne vil have muligheden, men jeg synes måske, at de skulle udnytte de 25 procent, inden de beder om mere," siger hun.

Så det stejler du fuldstændig på?

"Du skal ikke skrive, at jeg stejler. Men vi synes ikke, at det er nogen god idé.”

Vetoret i forligskredsen

Hvis partierne holder fast i den position gennem de verserende forhandlinger om planloven, må regeringen efter alt at dømme droppe ambitionerne.

Boligminister Kaare Dybvad Bek kan nemlig ikke søge et alternativt flertal i sit parlamentariske grundlag i den anden ende af folketingssalen, fordi planloven er forligsbelagt i en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Det giver de enkelte partier vetoret i forhold til ændringer af loven, forklarer Flemming Juul Christiansen, der er lektor i politik og forvaltning ved Roskilde Universitet og har skrevet PhD.-afhandling om det politiske forlig. 

“Kernen i det politiske forlig er, at alle partierne i forliget har vetoret, mens forliget løber. Hvis forliget respekteres betyder det, at man ikke kan gennemføre ændringer på denne side af et valg, hvis bare et af partierne ikke kan støtte ændringerne,” siger han.

K frygter, at byggeriet går i stå

Regeringens forslag om rækkefølgeplanlægning skal sikre, at almene boliger rent faktisk opføres, når kommunerne stiller krav om det i lokalplaner.

Det skal løse de problemer, man blandt andet har haft i København, hvor man siden 2015 har stillet krav om mellem 20 og 25 procent almene boliger i 23 lokalplaner. Alligevel er det kun fem procent af de boliger, der er blevet opført i lokalplanerne, der er almene. 

Men hvis kommunen får ret til at kræve, at de almene boliger opføres i takt med de private, risikerer man at afskrække investorerne, frygter boligordfører Mona Juul. 

"Det giver ikke ret meget mening for en bygherre at skulle starte med at bygge alle de almene boliger. Det er enormt dyrt, og det vil sige, at de kommer til at bygge med underskud. Det vil være for hård kost. Jeg tror simpelthen, at investorerne finder andre markeder. Det ville ikke give flere almene boliger," siger Mona Juul. 

Venstres Heidi Bank tvivler desuden på, at der overhovedet er behov for at give kommunerne mulighed for at styre, hvilken rækkefølge de forskellige boliger skal bygges i. Hun har ikke oplevet det som et problem at få opført almene boliger i Aarhus, hvor hun sidder i byrådet. 

"Det virker mest som om, at man skulle have en god salgsbillet til kommunalvalgkampen. Det her er nogle ting, som man allerede kan løse i dag. Vi må have en forklaring på, hvorfor det kan lade sig gøre nogle steder og ikke andre steder," siger hun. 

Dybvad: Vi har overbevist dem før  

Boligminister Kaare Dybvad Bek har i et svar til Folketinget svaret, at både rækkefølgeplanlægning og muligheden for at kræve 33 procent almene boliger kræver ændringer af planloven.

Alligevel er han fortrøstningsfuld i forhold til at få realiseret de to forslag. 

Kan man med rette sige, at centrale dele af dit udspil er betinget af de borgerliges nåde?

“Nej, det synes jeg jo ikke. Det er klart, at det, der handler om de 33 procent, er vores ønske, som de borgerlige ikke på noget tidspunkt har vist nogen stor interesse for. Men det er klart, at det er en forhandling om planloven, og så må vi se, hvad de andre er interesserede i," siger boligminister Kaare Dybvad Bek til Altinget. 

Hvordan vil du overbevise de borgerlige om, at de skal acceptere de her ændringer af planloven, som du foreslår? 

"Det er en forhandling, vi har, og så må vi se, hvad vi kan nå frem til. Vi havde en tilsvarende forhandling om parallelsamfundspakken, og der var der nogle af de ting, som vi spillede ud med, som de borgerlige ikke ville gå med til, og så var der andre, som de alligevel godt kunne se sig selv i, hvis de omvendt fik nogle ting ind i aftalen," siger han.